Web Content Accessibility Guidelines (WCAG) 2.1

Lead translating organization (LTO):
Digitaliseringsstyrelsen (Danish Agency for Digitization)
Landgreven 4
1301 Copenhagen K
Denmark
Website: https://digst.dk
Coordinators of the translation:
Søren Bjerring (Digitaliseringsstyrelsen, e-mail: sbjer@digst.dk)

Dansk autoriseret oversættelse

Publiceret 11. december 2019

Denne version:
https://www.w3.org/Translations/WCAG21-da-20191211/
Seneste version:
https://www.w3.org/Translations/WCAG21-da/
Original version på engelsk:
https://www.w3.org/TR/2018/REC-WCAG21-20180605/
Rettelser:
https://digst.dk/digital-service/webtilgaengelighed/wcag-21-standarden/
Ledende organisation for oversættelsen (LTO):
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
1301 København K
Danmark
Websted: digst.dk
Koordinator af oversættelsen:
Søren Bjerring (Digitaliseringsstyrelsen, e-mail: sbjer@digst.dk)
Supplerende redigering:
Lars Michael Sørensen (netvenlig.dk, e-mail: lmsoren@netvenlig.dk)
Kodning og implementering:
Anne Thyme Nørregaard (Siteimprove, e-mail: ath@siteimprove.com)
Medlemmer af overstættelsesgruppen (Stakeholders):
https://lists.w3.org/Archives/Public/w3c-translators/2019AprJun/0043.html
Sammenfatning af kommentarer til Kandidatoversættelsen (Candidate Authorized Translation):
https://lists.w3.org/Archives/Public/public-auth-trans-da/2019Dec/0000.html

Dette er en autoriseret oversættelse af et W3C dokument. Ved offentliggørelsen af denne oversættelse er retningslinjerne i „Politik for autoriserede W3C-oversættelser (engelsk)“ overholdt. I tvivlstilfælde er det den originale engelske version af specifikationerne der er gældende.

Retningslinjer for Tilgængeligt Webindhold (WCAG) 2.1

W3C Anbefaling

Denne version (engelsk):
https://www.w3.org/TR/2018/REC-WCAG21-20180605/
Seneste publiserede version (engelsk):
https://www.w3.org/TR/WCAG21/
Seneste redaktør-kladde:
https://w3c.github.io/wcag/21/guidelines/
Implementationsrapport:
https://www.w3.org/WAI/WCAG21/implementation-report/
Forrige version:
https://www.w3.org/TR/2018/PR-WCAG21-20180424/
Forrige Anbefaling:
https://www.w3.org/TR/2008/REC-WCAG20-20081211/
Redaktører:
(Adobe)
(Invited Expert, InterAccess)
(Nomensa)
(W3C)
WCAG 2.0 Redaktører (indtil december 2008):
Ben Caldwell (Trace R&D Center, University of Wisconsin-Madison)
Loretta Guarino Reid (Google, Inc.)
Gregg Vanderheiden (Trace R&D Center, University of Wisconsin-Madison)
Wendy Chisholm (W3C)
John Slatin (Accessibility Institute, University of Texas at Austin)
Jason White (University of Melbourne)

Se venligst rettelser (engelsk) for fejl rapporteret siden udgivelse.

Se også oversættelser (engelsk).

Dette dokument fås desuden i ikke-normative formater, som man kan få adgang til via alternative versioner af Retningslinjer for Tilgængeligt Webindhold (WCAG) 2.1 (engelsk).


Resumé

Retningslinjer for Tilgængeligt Webindhold (Web Content Accessibility Guidelines, WCAG) 2.1 omfatter en bred vifte af anbefalinger til at gøre webindhold mere tilgængeligt. Retningslinjerne vil gøre indhold mere tilgængeligt for en større gruppe af mennesker med funktionsnedsættelser, herunder blinde og svagsynede, døve og hørehæmmede, mennesker med nedsat indlæringsevne, begrænset bevægelighed, talefunktionsnedsættelse og fotosensitivitet samt mennesker med kombinationer heraf, og til en vis grad imødekomme mennesker med indlæringsmæssige og kognitive funktionsnedsættelser, men vil ikke tage hånd om alle brugerbehov for mennesker med disse funktionsnedsættelser. Disse retningslinjer omhandler tilgængelighed til webindhold på stationære computere, bærbare computere, tablets og mobile enheder. Ved at følge retningslinjerne gør man ofte webindhold mere anvendeligt for alle.

Succeskriterierne i WCAG 2.1 er formuleret som testbare udsagn, såkaldte "statements", der ikke er teknologispecifikke. Vejledning vedrørende overholdelse af succeskriterier i specifikke teknologier samt generel information om fortolkning af succeskriterierne findes i særskilte dokumenter. Se Oversigt over Retningslinjer for Tilgængeligt Webindhold (WCAG) (engelsk) for en introduktion og links til teknisk materiale i WCAG samt undervisningsmateriale

WCAG 2.1 udvider Retningslinjer for Tilgængeligt Webindhold (WCAG) 2.0 [WCAG20], der blev udgivet som en W3C Anbefaling i december 2008. Indhold, som overholder WCAG 2.1, overholder også WCAG 2.0. Det er Arbejdsgruppens intention, at for politikker, som kræver overholdelse af WCAG 2.0, kan WCAG 2.1 være en alternativ vej til overholdelse af kravene. Udgivelsen af WCAG 2.1 udfaser eller erstatter ikke WCAG 2.0. Mens WCAG 2.0 forbliver en W3C Anbefaling, anbefaler W3C at bruge WCAG 2.1 for at maksimere fremtidig anvendelighed af tilgængelighedsindsatser. W3C opfordrer også til at bruge den nyeste version af WCAG, når man udvikler eller opdaterer webtilgængelighedspolitikker.

Status for dette dokument

Denne sektion beskriver status for dette dokument på udgivelsestidspunktet. Andre dokumenter kan erstatte dette dokument. En liste over aktuelle W3C-publikationer samt den seneste version af denne tekniske rapport kan findes i oversigt over W3C tekniske rapporter (engelsk) på http://www.w3.org/TR/.

Dette er en Anbefaling af WCAG 2.1 fra Arbejdsgruppen for Retningslinjer for Tilgængelighed (Accessibility Guidelines Working Group).

Med udgivelsen af denne Anbefaling er det W3C’s forventning, at funktionaliteter beskrevet i denne Anbefaling ikke påvirkes af ændringer i specifikationerne for CSS Values og Units Module Level 3 eller af Pointer Events Level 2. Arbejdsgruppen vil fortsætte med at følge disse specifikationer.

Har du kommentarer, kan du oprette et emne i W3C WCAG-arkivet på GitHub. Arbejdsgruppen henstiller til at offentlige kommentarer oprettes som nye emner, ét emne per særskilt kommentar. Det er gratis at oprette en GitHub-konto til at indsende emner. Hvis det ikke er muligt at oprette emner på GitHub, så send en e-mail til public-agwg-comments@w3.org (arkiv for kommentarer). Kommentarer til WCAG 2.1 Anbefalingen vil ikke føre til ændringer i denne version af retningslinjerne, men vil muligvis blive behandlet i rettelser eller fremtidige versioner af WCAG. Arbejdsgruppen har ikke planer om at give formelle svar på kommentarer. En liste over oprettede emner lige så vel som Arkiver af debatten på mail-listen for Arbejdsgruppen for Retningslinjer for Tilgængelighed (engelsk) er offentligt tilgængeligt, og kommende arbejde udført i Arbejdsgruppen vil eventuelt behandle kommentarer modtaget til dette dokument.

Dette dokument er udgivet af Arbejdsgruppen for Retningslinjer for Tilgængelighed (engelsk) som en Anbefaling.

Se også Arbejdsgruppens implementationsrapport (engelsk).

Dette dokument er blevet vurderet af W3C-medlemmer og -softwareudviklere samt andre W3C-grupper og -interessenter og er godkendt af direktøren som en W3C-anbefaling. Det er et stabilt dokument, der kan anvendes som referencemateriale eller citeres i et andet dokument. W3C’s formål med denne anbefaling er at rette opmærksomhed mod specifikationen og at fremme dens udbredte anvendelse. Dette styrker funktionaliteten og interoperabiliteten på internettet.

Dette dokument er udarbejdet af en gruppe, der operer under W3C’s patentpolitik (engelsk). W3C fører en offentlig liste over eventuelle patentoplysninger (engelsk) i forbindelse med projektresultater (de såkaldte "deliverables") leveret af gruppen. Denne side indeholder også instruktioner for at oplyse om et patent. En person, der ligger inde med viden om et patent, som denne anser for at indeholde essentielle krav (engelsk), er forpligtet til at oplyse dette i medfør af W3C’s Patentpolitik Sektion 6 (engelsk).

Dette dokument følger W3C's Procesdokument fra 1. februar 2018 (engelsk).

Indledning

Denne sektion er ikke-normativ.

0.1 Baggrund for WCAG 2§

Retningslinjer For Tilgængeligt Webindhold (WCAG) 2.1 definerer, hvordan webindhold kan gøres mere tilgængeligt for mennesker med funktionsnedsættelser. Tilgængelighed involverer en lang række funktionsnedsættelser, herunder funktionsnedsættelser på syn, hørelse, motorik, tale, kognition, indlæring og neurologi. Selvom disse retningslinjer dækker en lang række emner, er det ikke muligt at behandle samtlige typer, grader og kombinationer af funktionsnedsættelser. Disse retningslinjer gør også webindhold mere brugervenligt for ældre mennesker med aldersbetingede funktionsnedsættelser og medfører ofte en forbedring af den generelle brugervenlighed.

WCAG 2.1 er udviklet via W3C-processen (engelsk) i samarbejde med enkeltpersoner og organisationer verden over med det formål at tilvejebringe en fælles standard for tilgængeligt webindhold, der imødekommer behov hos enkeltpersoner, organisationer og regeringer på internationalt plan. WCAG 2.1 bygger på WCAG 2.0 [WCAG20], som igen byggede på WCAG 1.0 [WAI-WEBCONTENT] og har til hensigt at gælde bredt for forskellige webteknologier nu og i fremtiden samt at være testbar med en kombination af automatisk test og menneskelig evaluering. For en introduktion til WCAG, se Oversigt over Retningslinjer for Tilgængeligt Webindhold (WCAG) (engelsk).

Betydelige udfordringer opstod under arbejdet med at definere yderligere kriterier for at adressere kognitive, sproglige og indlæringsmæssige funktionsnedsættelser, herunder en kort tidshorisont for udviklingen såvel som udfordringer med at nå til enighed omkring testbarhed, implementerbarhed og internationale overvejelser for forslagene. Arbejdet med dette område vil fortsætte i fremtidige versioner af WCAG. Vi opfordrer forfattere til at benytte vores supplerende vejledning om at forbedre inklusion af personer med funktionsnedsættelser, herunder indlæringsmæssige og kognitive funktionsnedsættelser, personer med nedsat syn mm. (engelsk).

Webtilgængelighed afhænger ikke kun af tilgængeligt indhold, men også af tilgængelige webbrowsere og andre brugeragenter. Forfatterværktøjer spiller også en vigtig rolle i webtilgængelighed. For en oversigt over, hvordan disse komponenter i webudvikling og interaktion arbejder sammen, se:

0.2 Vejledningsniveauer i WCAG 2§

De enkeltpersoner og organisationer, der anvender WCAG, er meget forskellige og omfatter webdesignere og -udviklere, politiske beslutningstagere, indkøbere, undervisere og studerende. For at imødekomme de varierende behov hos dette publikum stilles der forskellige vejledningsniveauer til rådighed, herunder overordnede principper, generelle retningslinjer, testbare succeskriterier samt en stor samling tilstrækkelige teknikker, vejledende teknikker og dokumenterede almindelige fejl med eksempler, links til ressourcer samt kode.

Alle vejledningsniveauer (principper, retningslinjer, succeskriterier samt tilstrækkelige og vejledende teknikker) fungerer i samspil med hinanden for at give vejledning om, hvordan indhold gøres mere tilgængeligt. Forfattere opfordres til at gennemse og anvende alle de niveauer, der kan anvendes, også de vejledende teknikker, for bedst muligt at tilgodese behovet hos den størst mulige gruppe af brugere.

Bemærk, at selv indhold, der overholder det højeste niveau (AAA), ikke er tilgængeligt for mennesker med alle typer, grader og kombinationer af funktionsnedsættelser, især ikke, når det gælder de kognitive, sproglige og indlæringsmæssige områder. Forfattere opfordres til at overveje anvendelse af alle teknikker, herunder de vejledende teknikker, samt at opsøge relevant vejledning om best practice-metoder for at sikre, at webindhold så vidt muligt er tilgængeligt for denne gruppe. Metadata (engelsk) kan hjælpe brugere til at finde det indhold, der bedst svarer til deres behov.

0.3 Støttedokumenter til WCAG 2.1§

WCAG 2.1-dokumentet er udarbejdet for at imødekomme behovet hos personer, der har brug for en stabil teknisk standard at referere til. Andre dokumenter, kaldet støttedokumenter, er baseret på WCAG 2.1-dokumentet og behandler andre vigtige mål, såsom muligheder for at blive opdateret for at beskrive, hvordan WCAG skal anvendes i forhold til nye teknologier. Støttedokumenter omfatter:

  1. Sådan opfylder man WCAG 2.1 (engelsk) - en oversigtsliste over WCAG 2.1, som kan tilpasses efter behov. Dokumentet indeholder samtlige retningslinjer, succeskriterier og teknikker, som forfattere kan anvende, når de udvikler og evaluerer webindhold. Dette inkluderer indhold fra WCAG 2.0 og WCAG 2.1 og kan filtreres på mange måder for at hjælpe forfattere med at fokusere på det indhold, der er relevant for dem.

  2. Forstå WCAG 2.1 (engelsk) - en vejledning til forståelse og implementering af WCAG 2.1. Der findes et kort ”Forstå”-dokument til hver retningslinje og succeskriterium samt til nøgleemnerne i WCAG 2.1.

  3. Teknikker til WCAG 2.1 (engelsk) - en samling af teknikker og almindelige fejl i hver sit separate dokument, der indeholder beskrivelse, eksempler, kode og tests.

  4. WCAG-dokumenterne (engelsk) - diagram og beskrivelse af, hvordan de tekniske dokumenter er forbundet, og hvordan de forholder sig til hinanden.

Se Oversigt over Retningslinjer for Tilgængeligt Webindhold (WCAG) (engelsk) for en beskrivelse af støttemateriale til WCAG, herunder undervisningsressourcer relateret til WCAG 2. Supplerende materialer, der behandler emner såsom en business case for webtilgængelighed, planlægning af implementering for at forbedre tilgængelighed til websteder samt tilgængelighedspolitikker, indgår i WAI-ressourcer (engelsk).

0.4 Krav for WCAG 2.1§

WCAG 2.1 lever op til et sæt af krav for WCAG 2.1, som igen har nedarvet krav fra WCAG 2.0. Kravene strukturerer de overordnede rammer for retningslinjerne og sikrer bagudkompatibilitet. Arbejdsgruppen har også brugt et mindre formelt sæt af godkendelseskriterier for succeskriterier for at hjælpe med at sikre at succeskriterierne ligner dem i WCAG 2.0 i stil og kvalitet. Disse krav har begrænset, hvad der kunne inkluderes i WCAG 2.1. Denne begrænsning var vigtig for at bevare dens natur som en revision af WCAG 2.

0.5 Sammenligning med WCAG 2.0§

WCAG 2.1 blev sat i gang med det mål at forbedre tilgængelighedsvejledningen for tre hovedgrupper: brugere med kognitive eller indlæringsmæssige funktionsnedsættelser, brugere med nedsat syn og brugere med funktionsnedsættelser, som bruger mobile enheder. Mange måder at møde disse behov blev foreslået og evalueret, og en samling af disse blev forfinet af Arbejdsgruppen. Strukturelle krav nedarvet fra WCAG 2.0, klarhed og gennemslagskraft af forslagene samt tidsplanen ledte til det endelige sæt af succeskriterier, som er inkluderet i denne version. Arbejdsgruppen mener, at WCAG 2.1 er et gradvist fremskridt for vejledningen omkring tilgængeligt webindhold for alle disse områder, men understreger, at ikke alle brugerbehov opfyldes af disse retningslinjer.

WCAG 2.1 bygger på og er bagudkompatibel med WCAG 2.0, hvilket betyder, at websider, som overholder kravene for WCAG 2.1, også overholder kravene til WCAG 2.0. Forfattere, som er underlagt politikker om at overholde kravene til WCAG 2.0, vil være i stand til at opdatere indholdet til WCAG 2.1 uden at miste evnen til at leve op til kravene i WCAG 2.0. Forfattere, som følger begge sæt retningslinjer, bør kende til de følgende forskelle:

0.5.1 Nyt i WCAG 2.1§

WCAG 2.1 udbygger WCAG 2.0 ved at tilføje nye succeskriterier, definitioner til at understøtte dem, retningslinjer til at organisere tilføjelserne og et par tilføjelser til sektionen om Overholdelse af krav. Denne tilføjelsesfremgangsmåde hjælper til at gøre det klart, at websteder, som overholder kravene til WCAG 2.1, også overholder kravene til WCAG 2.0, hvorved de lever op til forpligtelser om specifikt at overholde kravene i WCAG 2.0. Arbejdsgruppen for Retningslinjer for Tilgængelighed anbefaler, at websteder indfører WCAG 2.1 som deres nye mål for overholdelse af krav, selv hvis formelle forpligtelser nævner WCAG 2.0, for at forbedre tilgængeligheden og for at imødekomme fremtidige ændringer i politikker.

De følgende Succeskriterier er nye i WCAG 2.1:

Mange af disse succeskriterier referer til nye begreber, som også er blevet tilføjet til ordlisten, og som er en del af de normative krav for succeskriterierne.

I sektionen Overholdelse af krav er tilføjet en tredje note om sidevarianter til Hele Sider, og en mulighed for maskinlæsbare metadata er tilføjet til Ikke-obligatoriske elementer i en redegørelse for, hvorledes kravene overholdes.

0.5.2 Nummerering i WCAG 2.1§

For at undgå forvirring for dem, der skal implementere, og for hvem bagudkompatibiliteten med WCAG 2.0 er vigtig, er nye succeskriterier blevet tilføjet til slutningen af samlingen af succeskriterier inden for deres retningslinje. På denne måde undgås det, at der er behov for at ændre sektionsnummeret på succeskriteriet fra WCAG 2.0, hvilket ville ske, hvis nye succeskriterier blev indsat mellem eksisterende succeskriterier i de nye retningslinjer. Det betyder dog også, at succeskriterier under hver retningslinje ikke længere er grupperet efter niveau for overholdelse af krav. Rækkefølgen af succeskriterier inden for hver retningslinje giver ikke nogen information om niveauet for overholdelse af krav, kun indikationen af niveauet for overholdelse af krav (A / AA / AAA) på succeskriteriet selv indikerer dette. WCAG 2.1 Hurtigreference (engelsk) præsenterer måder at se succeskriterier grupperet efter niveau for overholdelse af krav, sammen med mange andre muligheder for filtrering og sortering.

0.5.3 Overholdelse af krav i WCAG 2.1§

WCAG 2.1 bruger den samme model for overholdelse af krav som WCAG 2.0 med et par tilføjelser, som er beskrevet i sektionen Overholdelse af krav. Det er intentionen, at websteder, der overholder kravene i WCAG 2.1, også overholder kravene i WCAG 2.0, hvilket betyder at de lever op til kravene for enhver politik, som refererer til WCAG 2.0, samtidig med at de bedre imødekommer behovene hos brugerne af internettet i dag.

0.6 Senere versioner af Retningslinjer for Tilgængelighed§

Parallelt med WCAG 2.1 udvikler Arbejdsgruppen for Retningslinjer for Tilgængelighed en anden større version af retningslinjerne for tilgængelighed. Resultatet af dette arbejde forventes at være en mere substantiel omstrukturering af vejledningen omkring webtilgængelighed, end det ville være realistisk for revisioner af WCAG 2. Arbejdet følger en forskningsbaseret, brugercentreret designmetode for at skabe det mest effektive og fleksible resultat, og inkluderer rollerne indholdsforfatterskab, brugeragentunderstøttelse og forfatterværktøjsunderstøttelse. Dette er en indsats, der løber over adskillige år, så WCAG 2.1 er nødvendig som en foreløbig foranstaltning for at kunne give opdateret webtilgængelighedsvejledning, som afspejler ændringerne på nettet siden udgivelsen af WCAG 2.0. Arbejdsgruppen vil måske også udvikle yderligere foreløbige versioner, startende med WCAG 2.2, med en tilsvarende kort tidshorisont for at give yderligere støtte, mens den større version bliver færdiggjort.

1. Opfattelig (Perceivable)§

Information og brugergrænsefladekomponenter skal præsenteres for brugere på måder, de kan opfatte.

Retningslinje 1.1 Tekstbaserede alternativer§

Der skal anvendes tekstbaserede alternativer til enhver form for ikke-tekstbaseret indhold, således at det kan ændres til de formater, som brugerne har behov for, for eksempel stor skrift, punktskrift, tale, symboler eller enklere sprog.

Succeskriterium 1.1.1 Ikke-tekstbaseret indhold§

(Niveau A)

Alt ikke-tekstbaseret indhold, der præsenteres for brugeren, har tilknyttet et tekstbaseret alternativ, som har samme formål, undtaget nedenstående situationer.

Kontroller, input

Hvis ikke-tekstbaseret indhold er en kontrol, eller hvis det accepterer brugerinput, har det et navn, der beskriver dets formål. (Se Succeskriterium 4.1.2 vedrørende yderligere krav til kontroller samt indhold, der accepterer brugerinput).

Tidsafhængige medier

Hvis ikke-tekstbaseret indhold er et tidsafhængigt medie, skal tekstbaserede alternativer som minimum give en beskrivende identifikation af det ikke-tekstbaserede indhold. (Se Retningslinje 1.2 for yderligere krav til medier).

Test

Hvis ikke-tekstbaseret indhold er en test eller en øvelse, som ville være ugyldig, hvis den blev præsenteret som tekst, skal tekstbaserede alternativer som minimum give en beskrivende identifikation af det ikke-tekstbaserede indhold.

Sensorisk

Hvis den primære intention med ikke-tekstbaseret indhold er at skabe en specifik sensorisk oplevelse, skal tekstbaserede alternativer som minimum give en beskrivende identifikation af det ikke-tekstbaserede indhold.

CAPTCHA

Hvis formålet med ikke-tekstbaseret indhold er, at indhold anvendes af en person snarere end af en computer, skal der stilles tekstbaserede alternativer til rådighed, som identificerer og beskriver formålet med det ikke-tekstbaserede indhold, og der skal findes alternative former for CAPTCHA, som anvender output-præsentationer til forskellige typer af sensorisk perception med det formål at imødekomme forskellige handicap.

Udsmykning, formatering, usynlig

Hvis ikke-tekstbaseret indhold udelukkende fungerer som udsmykning, hvis det udelukkende anvendes som visuel formatering, eller hvis det ikke præsenteres for brugerne, skal det implementeres på en sådan måde, at det kan ignoreres af kompenserende teknologier.

Retningslinje 1.2 Tidsafhængige medier§

Der skal leveres alternativer til tidsafhængige medier.

Succeskriterium 1.2.1 Rent lydindhold (audio only) og rent videoindhold (video only) (forudindspillet)§

(Niveau A)

For forudindspillet rent lydindhold og forudindspillet rent videoindhold gælder følgende, undtagen når video eller lyd udgør et mediealternativ til tekst og klart er markeret som sådan:

Forudindspillet rent lydindhold

Der skal leveres et alternativ til tidsafhængige medier, som præsenterer information, der svarer til forudindspillet rent lydindhold.

Forudindspillet rent videoindhold

Der skal leveres enten et alternativ til tidsafhængige medier eller et lydspor, som præsenterer information, der svarer til forudindspillet rent videoindhold.

Succeskriterium 1.2.2 Undertekster (forudindspillet)§

(Niveau A)

Der skal leveres undertekster til alt forudindspillet lydindhold i synkroniserede medier, undtaget når medier fungerer som mediealternativ til tekst og er klart markeret som sådan.

Succeskriterium 1.2.3 Synstolkning eller mediealternativ (forudindspillet)§

(Niveau A)

Der skal leveres et alternativ til tidsafhængige medier eller synstolkning af forudindspillet/ videoindhold i synkroniserede medier, undtagen når medierne er mediealternativ til tekst og er klart markeret som sådan.

Succeskriterium 1.2.4 Undertekster (direkte)§

(Niveau AA)

Der skal leveres undertekster til alt direkte udsendt lydindhold i synkroniserede medier

Succeskriterium 1.2.5 Synstolkning (forudindspillet)§

(Niveau AA)

Der skal leveres synstolkning til alt forudindspillet videoindhold i synkroniserede medier.

Succeskriterium 1.2.6 Tegnsprog (forudindspillet)§

(Niveau AAA)

Der skal leveres tegnsprogstolkning til alt forudindspillet lydindhold i synkroniserede medier.

Succeskriterium 1.2.7 Udvidet synstolkning (forudindspillet)§

(Niveau AAA)

I tilfælde, hvor pauserne i forgrundslyden ikke er tilstrækkeligt lange til at tillade synstolkning til formidling af videoens betydning, skal der leveres udvidet synstolkning til alt forudindspillet videoindhold i synkroniserede medier.

Succeskriterium 1.2.8 Mediealternativ (forudindspillet)§

(Niveau AAA)

Der skal leveres et alternativ til alle forudindspillede synkroniserede medier samt alle forudindspillede rene videomedier.

Succeskriterium 1.2.9 Rent lydindhold (direkte)§

(Niveau AAA)

Der skal leveres et alternativ til tidsafhængige medier, som præsenterer information, der svarer til den rene, direkte udsendte lyd.

Retningslinje 1.3 Tilpasset §

Indhold skal udformes, så det kan præsenteres på forskellige måder (for eksempel med enklere layout), uden at information og struktur går tabt.

Succeskriterium 1.3.1 Information og relationer§

(Niveau A)

Information, struktur, og relationer der formidles via præsentationen, kan bestemmes programmeringsmæssigt eller er tilgængelige som tekst.

Succeskriterium 1.3.2 Meningsfuld rækkefølge§

(Niveau A)

Når den rækkefølge som indhold præsenteres i, påvirker indholdets mening, kan en korrekt læserækkefølge bestemmes programmeringsmæssigt.

Succeskriterium 1.3.3 Sensoriske egenskaber§

(Niveau A)

Instruktioner, der vedrører forståelse og betjening af indhold, er ikke udelukkende afhængige af komponenternes sensoriske egenskaber såsom form, størrelse, visuel placering, orientering eller lyd.

Note

For krav, der har med farve at gøre, se Retningslinje 1.4.

Succeskriterium 1.3.4 Retning§

(Niveau AA)

Indhold begrænser ikke sin visning eller anvendelse til en enkelt skærmretning, såsom lodret eller vandret, medmindre en bestemt skærmretning er nødvendig.

Note

Eksempler, hvor en bestemt skærmorientering kan være nødvendig, er en bankcheck, en klaver-applikation, slides til projektor eller fjernsyn eller virtual reality-indhold, hvor skelnen mellem skærmretninger ikke er relevant.

Succeskriterium 1.3.5 Identificering af inputformål§

(Niveau AA)

Formålet med hvert inputfelt, der indhenter information om brugeren, kan bestemmes programmeringsmæssigt, når:

  • Inputfeltet tjener et formål, der er identificeret i sektionen Inputformål for brugergrænsefladekomponenter, og
  • Indholdet er implementeret med teknologier, som understøtter identifikation af den forventede betydning af inputoplysninger.

Succeskriterium 1.3.6 Identificering af formål§

(Niveau AAA)

I indhold, der er implementeret ved hjælp af opmærkningssprog, kan formålet med brugergrænsefladekomponenter, ikoner og regioner bestemmes programmeringsmæssigt.

Retningslinje 1.4 Adskillelig§

Gør det lettere at se og høre indhold, herunder at kunne adskille forgrund fra baggrund.

Succeskriterium 1.4.1 Anvendelse af farve§

(Niveau A)

Farve er ikke det eneste visuelle middel, der anvendes til at formidle information, gøre opmærksom på en handling, anmode om respons eller udskille et visuelt element.

Note

Dette succeskriterium behandler farveperception specifikt. Andre former for perception belyses i Retningslinje 1.3, der også omfatter programmeringsmæssig adgang til farve og anden visuel præsentationskode.

Succeskriterium 1.4.2 Kontrol af lyd§

(Niveau A)

Hvis eventuel lyd på en webside spiller automatisk i mere end tre sekunder, skal der enten være en mekanisme, som kan anvendes til at afbryde lyden helt eller midlertidigt, eller der skal findes en mekanisme, som kan regulere lydstyrken uafhængigt af systemets generelle lydniveau.

Note

Eftersom enhver form for indhold, der ikke overholder dette succeskriterium, kan forringe brugerens evne til at anvende hele siden, skal alt indhold på siden overholde dette succeskriterium, uanset om det anvendes til at overholde andre succeskriterier. Se Forudsætning for overholdelse af krav 5: Non-interferens.

Succeskriterium 1.4.3 Kontrast (minimum)§

(Niveau AA)

Den visuelle præsentation af tekst og billeder af tekst skal have et kontrastforhold på mindst 4,5:1, undtagen i følgende situationer:

Stor skrift

Tekst og billeder af tekst i stor skrift har et kontrastforhold på mindst 3:1.

Ikke betydningsbærende

Tekst eller billeder af tekst, der udgør en del af en inaktiv brugergrænsefladekomponent, som udelukkende er ren udsmykning, som ikke er synlig for nogen, eller som udgør en del af et billede, der indeholder andet væsentligt visuelt indhold, er ikke underlagt et kontrastkrav.

Logotyper

Tekst, der udgør en del af et logo eller varemærkenavn, er ikke underlagt et kontrastkrav.

Succeskriterium 1.4.4 Ændring af tekststørrelse§

(Niveau AA)

Tekst kan, med undtagelse af undertekster og billeder af tekst, forstørres op til 200 % uden brug af kompenserende teknologi uden tab af indhold eller funktionalitet.

Succeskriterium 1.4.5 Billeder af tekst§

(Niveau AA)

Hvis de anvendte teknologier kan håndtere den visuelle præsentation, anvendes tekst frem for billeder af tekst til formidling af information, undtagen i følgende tilfælde:

Kan tilpasses

Billedet af tekst kan tilpasses visuelt til at imødekomme brugerens krav.

Nødvendig

En særlig præsentation af tekst er nødvendig for den information, der formidles.

Note

Logotyper (tekst, der udgør en del af et logo eller varemærkenavn) opfattes som nødvendig.

Succeskriterium 1.4.6 Kontrast (udvidet)§

(Niveau AAA)

Den visuelle præsentation af tekst eller billeder af tekst skal have et kontrastforhold på mindst 7:1, undtagen i følgende tilfælde:

Stor skrift

Tekst og billeder af tekst med stor skrift skal have et kontrastforhold på mindst 4,5:1.

Ikke betydningsbærende

Tekst eller billeder af tekst, der udgør en del af en inaktiv brugergrænsefladekomponent, som udelukkende er ren udsmykning, som ikke er synlig for nogen, eller som udgør en del af et billede, der indeholder andet væsentligt visuelt indhold, er ikke underlagt et kontrastkrav.

Logotyper

Tekst, der udgør en del af et logo eller varemærkenavn, er ikke underlagt et kontrastkrav.

Succeskriterium 1.4.7 Lav eller ingen baggrundslyd§

(Niveau AAA)

For forudindspillet rent lydindhold der (1) primært indeholder tale i forgrunden, (2) ikke er en lydbaseret CAPTCHA eller et lydbaseret logo, og som (3) ikke er vokalisering med et primært musikalsk udtryksformål såsom sang eller rap, gælder mindst et af følgende punkter:

Ingen baggrund

Lydbilledet indeholder ikke baggrundslyd

Slå fra

Baggrundslyden kan slås fra.

20 dB

Baggrundslydens lydstyrke er mindst 20 dB lavere end forgrundens taleindhold, undtaget er lejlighedsvise lyde, der kun varer 1 eller 2 sekunder.

Note

Ifølge definitionen af ”decibel” skal baggrundslyd, der overholder dette krav, være ca. 4 gange lavere end forgrundens taleindhold.

Succeskriterium 1.4.8 Visuel præsentation§

(Niveau AAA)

Der findes en mekanisme til den visuelle præsentation af tekstblokke med det formål at opnå følgende:

  • Forgrunds- og baggrundsfarver kan vælges af brugeren.
  • Bredden er ikke mere end 80 tegn eller glyffer (40 i tilfælde af kinesisk, japansk eller koreansk).
  • Teksten er ikke justeret (justeret efter både venstre og højre margin).
  • Linjeafstanden (skydningen) er mindst 1,5 inden for afsnit, og afstanden mellem afsnit er mindst 1,5 gange større end linjeafstanden.
  • Tekst kan tilpasses i størrelse uden brug af kompenserende teknologi op til 200 % på en måde, der ikke kræver, at brugeren scroller horisontalt for at læse en linje tekst i et vindue i fuld skærm.

Succeskriterium 1.4.9 Billeder af tekst (ingen undtagelser)§

(Niveau AAA)

Billeder af tekst anvendes udelukkende som udsmykning, eller hvor en speciel præsentation af tekst er nødvendig for, at informationen formidles.

Note

Logotyper (tekst, der udgør en del af et logo eller varemærke) anses for nødvendig.

Succeskriterium 1.4.10 Ombrydningsvisning§

(Niveau AA)

Indhold kan præsenteres uden tab af information eller funktionalitet, og uden at det er nødvendigt at scrolle i to dimensioner, for:

  • Lodret scrollende indhold med en bredde svarede til 320 CSS-pixels,
  • Vandret scrollende indhold med en højde svarende til 256 CSS-pixels.

Undtaget herfra er dele af indholdet, som kræver todimensionelt layout for at kunne anvendes eller give mening.

Note

320 CSS-pixels svarer til et oprindeligt præsentationsområde (viewport) med en bredde på 1280 CSS-pixels ved 400% zoom. For webindhold, som er designet til at scrolle vandret (for eksempel med lodret tekst), svarer de 256 CSS-pixels til et oprindeligt præsentationsområde (viewport) med en højde på 1024 pixels ved 400% zoom.

Note

Eksempler på indhold, som kræver todimensionel scrollning, er billeder, kort, diagrammer, video, spil, præsentationer, datatabeller og interfaces, hvor det er nødvendigt at have værktøjslinjer i visningen samtidig med manipulation af indhold.

Succeskriterium 1.4.11 Kontrast for ikke-tekstbaseret indhold§

(Niveau AA)

Den visuelle præsentation af de følgende har et kontrastforhold på mindst 3:1 mod tilstødende farve(r):

Brugergrænsefladekomponenter
Visuel information, som er nødvendig for at kunne identificere brugergrænsefladekomponenter og tilstande, undtagen for inaktive komponenter eller hvor udseendet af komponenten er bestemt af brugeragenten og ikke ændret af forfatteren.
Grafiske objekter
Dele af grafik, som er påkrævet for at forstå indholdet, undtagen når en bestemt præsentation af grafikken er nødvendig for den information, der formidles.

Succeskriterium 1.4.12 Tekstafstand§

(Niveau AA)

I indhold, der er implementeret med opmærkningssprog, som understøtter de følgende typografiske egenskaber (text style properties), må der ikke ske tab af indhold eller funktionalitet, når det følgende ændres, uden at andre typografiske egenskaber ændres:

  • Linjeafstand (skydning) til mindst 1,5 gange skriftstørrelsen,
  • Afstand mellem afsnit til mindst 2 gange skriftstørrelsen,
  • Bogstavafstand til mindst 0,12 gange skriftstørrelsen,
  • Afstand mellem ord til mindst 0,16 gange skriftstørrelsen.

Undtagelse: Menneskelige sprog og skriftsprog, som ikke gør brug af en eller flere af disse typografiske egenskaber (text style properties) i skreven tekst, kan overholde kravene ved kun at bruge de egenskaber, som eksisterer for den kombination af sprog og skriftsprog.

Succeskriterium 1.4.13 Indhold ved svævepegning (hover) eller fokus§

(Niveau AA)

Hvor det, at modtage og derefter fjerne svævemarkør (pointer hover) eller tastaturfokus, får ekstra indhold til at blive synligt og derefter skjult, gælder følgende:

Kan afvises
Der findes en mekanisme til at afvise det ekstra indhold uden at flytte svævemarkør (pointer hover) eller tastaturfokus, medmindre det ekstra indhold formidler en inputfejl eller ikke dækker for eller erstatter andet indhold.
Svævepegning mulig (hoverable)
Hvis en svævemarkør (hover) kan udløse det ekstra indhold, skal markøren kunne flyttes hen over det ekstra indhold, uden at det ekstra indhold forsvinder.
Blivende
Det ekstra indhold forbliver synligt indtil svæve- eller fokusudløseren er fjernet, brugeren afviser indholdet, eller informationen ikke længere er gyldig.

Undtagelse: Den visuelle præsentation af det ekstra indhold er kontrolleret af brugeragenten og er ikke blevet ændret af forfatteren.

Note

Eksempler på ekstra indhold kontrolleret af brugeragenten inkluderer browserens værktøjstips skabt ved brug af HTML title-attributten.

Note

Brugerdefinerede værktøjstips, undermenuer og andre ikke-blokerende (nonmodal) popups, som vises ved svævepegning (hover) og fokus, er eksempler på ekstra indhold, som dækkes af dette succeskriterium.

2. Anvendelig (Operable) §

Brugergrænsefladekomponenter og navigation skal kunne anvendes.

Retningslinje 2.1 Tilgængelig via tastatur§

Alle funktionaliteter skal kunne benyttes via et tastatur.

Succeskriterium 2.1.1 Tastatur§

(Niveau A)

Alle indholdets funktionaliteter kan betjenes via en tastaturgrænseflade uden at der er behov for specifik tidsindstilling af individuelle tastetryk, undtaget tilfælde, hvor den underliggende funktionalitet kræver input, der er afhængige af at kunne følge hele rækken af brugerens bevægelser og ikke blot slutpunkterne.

Note

Denne undtagelse relaterer til den underliggende funktionalitet, ikke input-teknikken. Hvis der for eksempel anvendes håndskrift til indskrivning af tekst, kræver input-teknikken, (håndskrift) input, der er afhængigt af stien, men det gør den underliggende funktionalitet (indskrivning af tekst) ikke.

Note

Dette forhindrer ikke og bør ikke opfattes som en opfordring til at undlade at benytte museinput eller andre input-metoder ud over tastaturbetjening.

Succeskriterium 2.1.2 Ingen tastaturfælde§

(Niveau A)

Hvis tastaturfokus kan flyttes til en af sidens komponenter ved hjælp af en tastaturgrænseflade, kan fokus fjernes fra denne komponent udelukkende ved hjælp af en tastaturgrænseflade. Hvis det kræver mere end utilpassede pile- eller tab-taster eller andre standard lukkemetoder, skal brugeren rådgives om metoden til at fjerne fokus.

Note

Eftersom indhold, der ikke overholder dette succeskriterium, kan forstyrre brugerens evne til at anvende hele siden, skal alt indhold på siden overholde dette succeskriterium, uanset om det anvendes til at overholde andre succeskriterier. Se Forudsætning for overholdelse af krav 5: Non-interferens.

Succeskriterium 2.1.3 Tastatur (ingen undtagelse)§

(Niveau AAA)

Alle indholdets funktionaliteter skal kunne betjenes via en tastaturgrænseflade, uden at der kræves specifik tastehastighed.

Succeskriterium 2.1.4 Genvejstaster§

(Niveau A)

Hvis genvejstaster er implementeret i indhold kun ved hjælp af bogstaver (inklusiv store og små bogstaver), tegnsætning, tal eller symboltegn, gælder mindst et af følgende punkter:

Slå fra
Der findes en mekanisme til at slå genvejen fra.
Ændre
Der findes en mekanisme til at ændre genvejen, så den bruger en eller flere ikke-printbare tastaturtegn (for eksempel Ctrl, Alt og så videre).
Kun aktiv ved fokus
Tastaturgenvejen til en brugergrænsefladekomponent er kun aktiv, når komponenten er i fokus.

Retningslinje 2.2 Passende tid§

Giv brugerne tilstrækkelig tid til at læse og anvende indhold.

Succeskriterium 2.2.1 Justerbar tastehastighed§

(Niveau A)

For hver tidsbegrænsning, der er givet i indholdet, gælder mindst et af følgende punkter:

Slå fra

Brugeren kan slukke for tidsbegrænsningen, før den udløber, eller

Tilpasse

Brugeren kan tilpasse tidsbegrænsningen, før den udløber, over en bred skala, der er mindst ti gange varigheden af standardindstillingen, eller

Udvide

Brugeren advares, før tiden udløber, og får mindst 20 sekunder til at forlænge tidsbegrænsningen ved hjælp af en simpel handling (for eksempel ”tryk på mellemrumstasten”), og brugeren har mulighed for at forlænge tiden mindst ti gange, eller

Undtagelse ved realtid

Tidsbegrænsningen er en nødvendig del af en begivenhed i realtid (for eksempel en auktion), og der findes ikke noget muligt alternativ til tidsbegrænsningen, eller

Nødvendig undtagelse

Tidsbegrænsningen er nødvendig, og en forlængelse vil gøre handlingen ugyldig, eller

20 timers undtagelse

Tidsbegrænsningen varer længere end 20 timer.

Note

Dette succeskriterium er med til at sikre, at brugere kan udføre opgaver uden uforudsete ændringer i indhold eller kontekst forårsaget af en tidsbegrænsning. Dette succeskriterium bør overvejes i sammenhæng med Succeskriterium 3.2.1, som begrænser ændringer i indhold eller kontekst forårsaget af brugerhandlinger.

Succeskriterium 2.2.2 Pause, stop, skjul§

(Niveau A)

Ved bevægelse, blink, scroll eller automatisk opdatering af information gælder samtlige følgende punkter:

Bevægelse, blink, scrollning

Ved enhver form for bevægelse, blink eller scrollning af information, der (1) starter automatisk, (2) varer mere end fem sekunder og (3) præsenteres samtidigt med andet indhold, findes der en mekanisme, så brugeren kan stoppe, skjule eller sætte informationen på pause, medmindre bevægelsen, blinket eller scrollningen er en del af en handling, hvor dette er nødvendigt, og

Automatisk opdatering

Ved enhver form for automatisk opdatering af information, der (1) starter automatisk og (2) præsenteres samtidigt med andet indhold, findes der en mekanisme, som gør det muligt for brugeren at stoppe, skjule eller sætte opdateringen på pause, eller at kontrollere opdateringsfrekvensen, medmindre den automatiske opdatering er en del af en aktivitet, hvor dette er nødvendigt.

Note

For krav, der relaterer til flimren eller glimt-indhold, se Retningslinje 2.3.

Note

Eftersom enhver form for indhold, der ikke overholder dette succeskriterium, kan forstyrre brugerens evne til at anvende hele siden, skal alt indhold på siden overholde dette succeskriterium, uanset om det anvendes til at overholde andre succeskriterier. Se Forudsætning for overholdelse af krav 5: Non-interferens.

Note

Indhold, der opdateres periodisk af software, eller som bliver streamet til en brugeragent, skal ikke kunne gemme eller præsentere information, der er genereret eller modtaget fra pausens begyndelse til præsentationen genoptages, da dette muligvis ikke kan lade sig gøre teknisk, og det i mange situationer ville være misvisende at gøre det.

Note

En animation, der optræder som en del af en forudindlæst fase eller lignende, kan anses som essentiel, hvis ingen brugere er i stand til at interagere i denne fase, og hvis mangel på indikation kunne skabe forvirring for brugerne og få dem til at tro, at indholdet enten er frosset eller gået ned.

Succeskriterium 2.2.3 Ingen timing§

(Niveau AAA)

Timing er ikke en nødvendig del af den begivenhed eller aktivitet, der præsenteres via indholdet, med undtagelse af ikke-interaktive, synkroniserede medier og begivenheder i realtid.

Succeskriterium 2.2.4 Afbrydelser§

(Niveau AAA)

Afbrydelser skal kunne udskydes eller undertrykkes af brugeren. Undtaget herfra er afbrydelser, der skyldes en nødsituation.

Succeskriterium 2.2.5 Godkendelse på ny§

(Niveau AAA)

Når en godkendt session udløber, kan brugeren fortsætte aktiviteten uden tab af data efter at have godkendt på ny.

Succeskriterium 2.2.6 Timeouts§

(Niveau AAA)

Brugere advares om varigheden af enhver periode uden brugeraktivitet, der kan resultere i tab af data, medmindre data gemmes i mere end 20 timer, uden at brugeren foretager en handling.

Note

Lovgivning om databeskyttelse kan kræve udtrykkeligt samtykke fra brugeren før brugeridentifikation udføres og brugerdata gemmes. I tilfælde hvor brugeren er mindreårig, må udtrykkeligt samtykke ikke anmodes om i de fleste jurisdiktioner, lande eller regioner. Det anbefales at rådføre sig med databeskyttelseseksperter og at søge juridisk bistand, når det overvejes at foretage databevaring som en måde at opfylde dette succeskriterium.

Retningslinje 2.3 Anfald og fysiske reaktioner§

Indhold må ikke designes på en måde, der vides at kunne forårsage (epileptiske) anfald.

Succeskriterium 2.3.1 Grænseværdi på tre glimt eller derunder§

(Niveau A)

Intet indhold på en webside glimter mere end tre gange på et sekund, eller glimtet ligger under grænseværdien for generelt glimt og rødt glimt.

Note

Eftersom enhver form for indhold, der ikke overholder dette succeskriterium, kan forstyrre brugerens evne til at anvende hele siden, skal alt indhold på websiden overholde dette succeskriterium, uanset om det anvendes til at overholde andre succeskriterier. Se Forudsætning for overholdelse af krav 5: Non-interferens.

Succeskriterium 2.3.2 Tre glimt§

(Niveau AAA)

Websider indeholder intet indhold, der glimter mere end tre gange i løbet af et hvilket som helst sekund.

Succeskriterium 2.3.3 Animation ved interaktion §

(Niveau AAA)

Bevægelsesanimation, som er udløst af interaktion, kan deaktiveres, medmindre animationen er nødvendig for funktionaliteten eller informationen, som formidles.

Retningslinje 2.5 Inputmetoder§

Det skal gøres nemt for brugere at betjene funktionalitet gennem forskellige input ud over tastatur.

Succeskriterium 2.5.1 Pegebevægelser (Pointer Gestures)§

(Niveau A)

Al funktionalitet, der betjenes ved hjælp af flerpunkts- eller stibaserede bevægelser (multipoint or path-based gestures), kan betjenes med et enkelt kontaktpunkt eller uden stibaseret bevægelse, medmindre en flerpunkts- eller stibaseret bevægelse er nødvendig.

Note

Dette krav gælder for webindhold, som fortolker pegehandlinger (med andre ord, dette gælder ikke for handlinger, som er påkrævede for at betjene brugeragenten eller kompenserende teknologier).

Succeskriterium 2.5.2 Pege-annullering§

(Niveau A)

For funktionaliteter der kan betjenes ved hjælp af et enkelt pegepunkt, gælder mindst et af følgende punkter:

Ingen tryk-handling (Down-Event)
Tryk-handlingen for pegebevægelsen bruges ikke til at udføre nogen del af funktionaliteten;
Afbryd eller fortryd
Funktionaliteten udføres på slip-handlingen (Up-Event), og der findes en mekanisme til at afbryde funktionaliteten inden fuldførelse eller til at fortryde funktionaliteten efter udførelse;
Slip-handling (Up-Event) medfører ophævning
Slip-handlingen (Up-Event) tilbagefører ethvert resultat af den foregående tryk-handling (Down-Event);
Nødvendig
Udførelse af funktionaliteten på tryk-handlingen (Down-Event) er nødvendig.
Note

Funktionaliteter, som efterligner tryk på tastatur eller numerisk tastatur, regnes for nødvendige.

Note

Dette krav gælder for webindhold, som fortolker pegehandlinger (med andre ord, det gælder ikke for handlinger, som er påkrævede for at betjene brugeragenten eller kompenserende teknologier).

Succeskriterium 2.5.3 Etiket i navn§

(Niveau A)

For brugergrænsefladekomponenter med etiketter (labels), som indeholder tekst eller billeder af tekst, er navnet indeholdt i teksten, der præsenteres visuelt.

Note

God praksis er at have etikettens tekst i starten af navnet.

Succeskriterium 2.5.4 Betjening via bevægelse§

(Niveau A)

Funktionalitet, der kan betjenes ved hjælp af bevægelse af en enhed (device) eller via brugerens bevægelse, kan også betjenes ved hjælp af brugergrænsefladekomponenter, og reaktion på bevægelsen kan deaktiveres for at undgå utilsigtet aktivering, undtagen når:

Understøttet brugergrænseflade
Bevægelsen bruges til at betjene funktionalitet gennem en tilgængelighedsunderstøttet brugergrænseflade.
Nødvendig
Bevægelsen er nødvendig for funktionaliteten, og at gøre dette vil ugyldiggøre aktiviteten.

Succeskriterium 2.5.5 Målstørrelse§

(Niveau AAA)

Størrelsen på målet for pegeinput er mindst 44 gange 44 CSS-pixels, undtagen når:

Tilsvarende
Målet er tilgængeligt via et tilsvarende link eller en kontrol på den samme side, der er mindst 44 gange 44 CSS-pixels;
Indlejret (inline)
Målet er i en sætning eller tekstblok;
Kontrol styret af brugeragenten
Størrelsen på målet er bestemt af brugeragenten og er ikke blevet ændret af forfatteren; 
Nødvendig
En bestemt præsentation af målet er nødvendig for den information, som formidles.

Succeskriterium 2.5.6 Samtidige inputmekanismer§

(Niveau AAA)

Webindhold begrænser ikke brugen af de inputmetoder, der er tilgængelige på en platform, undtagen når begrænsningen er nødvendig, påkrævet af hensyn til sikkerheden i indholdet eller nødvendig for at respektere brugerens indstillinger.

3. Forståelig (Understandable) §

Information og betjening af brugergrænsefladen skal være forståelig.

Retningslinje 3.1 Læselig§

Tekstbaseret indhold skal gøres læseligt og forståeligt.

Succeskriterium 3.1.1 Sproget på siden§

(Niveau A)

Det menneskelige sprog, som er standard for hver webside, kan bestemmes programmeringsmæssigt.

Succeskriterium 3.1.2 Sprog, der anvendes til dele af indhold§

(Niveau AA)

Det menneskelige sprog, der anvendes i hver passage eller frase i indholdet, kan bestemmes programmeringsmæssigt. Undtaget herfra er egennavne, tekniske termer, ord med ubestemmelig sproglig baggrund samt ord eller vendinger, der er blevet en del af sprogbrugen i den tekst, de umiddelbart indgår i.

Succeskriterium 3.1.3 Usædvanlige ord§

(Niveau AAA)

Der findes en mekanisme, som gør det muligt at identificere specifikke definitioner af ord eller vendinger, der anvendes på en usædvanlig eller begrænset måde, herunder idiomer og jargon.

Succeskriterium 3.1.4 Forkortelser§

(Niveau AAA)

Der findes en mekanisme, som gør det muligt at identificere den fulde form eller betydning af forkortelser.

Succeskriterium 3.1.5 Læseniveau§

(Niveau AAA)

Når en tekst kræver et læseniveau, der er højere, end hvad der svarer til 7.-9./10. klasse efter at egennavne og titler er fjernet, skal der findes supplerende indhold eller en version, der ikke kræver et læseniveau, der er højere, end hvad der svarer til 7.-9./10. klasse.

Succeskriterium 3.1.6 Udtale§

(Niveau AAA)

Der findes en mekanisme som gør det muligt at identificere den præcise udtale af ord i de tilfælde, hvor betydning eller kontekst forekommer flertydig, hvis man ikke kender udtalen.

Retningslinje 3.2 Forudsigelig§

Websider skal præsenteres og fungere på forudsigelige måder.

Succeskriterium 3.2.1 I fokus§

(Niveau A)

Når en brugergrænsefladekomponent kommer i fokus, medfører dette ikke en ændring af kontekst.

Succeskriterium 3.2.2 Ved input§

(Niveau A)

Ændring af indstillingerne i en hvilken som helst brugergrænsefladekomponent medfører ikke automatisk ændring af kontekst, medmindre brugeren er blevet advaret herom, inden komponenten anvendes.

Succeskriterium 3.2.3 Konsekvent navigation§

(Niveau AA)

Navigationsmekanismer, der gentages på flere websider inden for en samling af websider, skal optræde i samme relative rækkefølge, hver gang de gentages, medmindre brugeren selv foretager en ændring.

Succeskriterium 3.2.4 Konsekvent identifikation§

(Niveau AA)

Komponenter med samme funktionalitet inden for en række websider skal defineres konsekvent.

Succeskriterium 3.2.5 Ændring på anmodning§

(Niveau AAA)

Kontekstændringer iværksættes alene på baggrund af en brugeranmodning, eller der findes en mekanisme som gør det muligt at slå sådanne ændringer fra.

Retningslinje 3.3 Inputhjælp§

Brugere skal have hjælp til at undgå og rette fejl.

Succeskriterium 3.3.1 Identifikation af fejl§

(Niveau A)

Hvis en inputfejl registreres automatisk, skal det fejlbehæftede element identificeres, og fejlen beskrives for brugeren ved hjælp af tekst.

Succeskriterium 3.3.2 Etiketter eller instruktioner§

(Niveau A)

Der findes etiketter eller instruktioner, når indhold kræver brugerinput.

Succeskriterium 3.3.3 Fejlforslag§

(Niveau AA)

Hvis en inputfejl registreres automatisk, og der findes forslag til rettelse af fejlen, skal forslagene præsenteres for brugeren, medmindre dette ville undergrave sikkerheden eller indholdets formål.

Succeskriterium 3.3.5 Hjælp§

(Niveau AAA)

Der findes kontekstafhængig hjælp.

Succeskriterium 3.3.6 Forhindring af fejl (alle)§

(Niveau AAA)

For websider, hvor det kræves at brugeren sender information, skal mindst et af følgende punkter være gældende:

Reversibel
Det sendte er reversibelt.
Tjek
Data, der indtastes af brugeren, tjekkes for inputfejl, og brugeren får mulighed for at rette fejlene.
Bekræftelse
Der findes en mekanisme, som gør det muligt at gennemse, bekræfte og rette information, før forsendelsen afsluttes.

4. Robust (Robust) §

Indhold skal være robust nok til at kunne anvendes på stabil vis af en bred vifte af brugeragenter, herunder kompenserende teknologier.

Retningslinje 4.1 Kompatibel§

Kompatibilitet med nuværende og fremtidige brugeragenter, herunder kompenserende teknologier, skal maksimeres.

Succeskriterium 4.1.1 Parsing§

(Niveau A)

I indhold, der er implementeret ved hjælp af opmærkningssprog, har elementerne komplette start- og sluttags, elementerne er indlejrede efter deres specifikationer, de indeholder ikke attribut-dubletter og ID’er er unikke; undtagen hvor specifikationerne tillader det.

Note

Start- og sluttags, der mangler et vigtigt tegn i formateringen, såsom en højre vinkelparentes, eller som indeholder attributværdi-anførelsestegn, der er parret forkert, er ikke afsluttede.

Succeskriterium 4.1.2 Navn, rolle, værdi§

(Niveau A)

For alle brugergrænsefladekomponenter (herunder, men ikke alene formularelementer, links og komponenter, der er genereret via scripts) gælder det, at navn og rolle kan bestemmes programmeringsmæssigt. Tilstande, egenskaber og værdier, der kan indstilles af brugeren, kan indstilles programmeringsmæssigt, og besked om ændringer i disse elementer kan tilgås af brugeragenter, herunder kompenserende teknologier.

Note

Dette succeskriterium er primært henvendt til webforfattere, der udvikler eller scripter deres egne brugergrænsefladekomponenter. Standard HTML-kontroller overholder for eksempel allerede dette succeskriterium, hvis de anvendes i overensstemmelse med specifikationen.

Succeskriterium 4.1.3 Statusbeskeder§

(Niveau AA)

I indhold, der er implementeret ved hjælp af opmærkningssprog, kan statusbeskeder bestemmes programmeringsmæssigt ved hjælp af rolle eller egenskaber, sådan at de kan præsenteres for brugere af kompenserende teknologier uden at opnå fokus.

5. Overholdelse af krav§

Denne sektion indeholder en liste af krav til overholdelse af krav i WCAG 2.1. Det indeholder ligeledes information om, hvordan man udarbejder en redegørelse for, hvorledes kravene overholdes (conformance claim), hvilket ikke er obligatorisk. Afslutningsvis indeholder sektionen en beskrivelse af, hvad tilgængelighedsunderstøttet vil sige, eftersom det kun er teknologianvendelser, der er tilgængelighedsunderstøttede, man kan være afhængig af for overholdelse af krav. Forstå Overholdelse af Krav (engelsk) indeholder en uddybende forklaring af tilgængelighedsunderstøttelse.

5.1 Fortolkning af normative krav§

Hovedindholdet i WCAG 2.1 er normativt og definerer krav som påvirker redegørelser for, hvorledes kravene overholdes (conformance claims). Introduktionsmateriale, bilag, sektioner markeret som ”ikke-normative”, diagrammer, eksempler og noter er informative (ikke-normative). Ikke-normative materialer præsenterer vejledende information, som kan hjælpe med at fortolke retningslinjerne, men introducerer ikke krav, som påvirker en redegørelse for, hvorledes kravene overholdes.

Nøgleordene KAN, SKAL, SKAL IKKE, IKKE ANBEFALET, ANBEFALET, BØR og BØR IKKE skal fortolkes som beskrevet i [RFC2119].

5.2 Forudsætninger for overholdelse af krav§

For at en webside overholder kravene i WCAG 2.1, skal samtlige af følgende forudsætninger opfyldes:

5.2.1 Niveau for overholdelse af krav§

Et af følgende niveauer for overholdelse af krav skal overholdes fuldstændigt.

  • For Niveau A overholdelse af krav (det laveste niveau) skal websiden overholde samtlige Niveau A-succeskriterier, eller der er udarbejdet en alternativ version, som overholder krav på A-niveau.
  • For Niveau AA overholdelse af krav skal websiden overholde samtlige Niveau A- og Niveau AA-succeskriterier, eller der er udarbejdet en alternativ version, som overholder krav på AA-niveau.
  • For Niveau AAA overholdelse af krav skal websiden overholde samtlige Niveau A-, Niveau AA- og Niveau AAA-succeskriterier, eller der er udarbejdet en alternativ version, som overholder krav på AAA-niveau.
Note

Selvom overholdelse af krav kun kan opnås på de angivne niveauer, anbefales det, at forfattere i deres redegørelse for, hvorledes kravene overholdes, rapporterer de fremskridt, de gør hen imod overholdelse af succeskriterier på alle niveauer over det niveau, de allerede har opnået.

Note

Det anbefales ikke, at overholdelse af krav på niveau AAA kræves i en standard-politik for hele websteder, da det for visse former for indhold ikke er muligt at overholde samtlige succeskriterier for Niveau AAA.

5.2.2 Hele sider§

Overholdelse af krav (og niveau for overholdelse af krav) gælder udelukkende for hele websider og kan ikke opnås, hvis dele af siden ikke overholder kravene.

Note

For at kunne fastslå overholdelse af krav anses alternativer til dele af sidens indhold for at være en del af siden i de tilfælde, hvor alternativer kan nås direkte fra siden. Det kunne for eksempel dreje sig om en lang beskrivelse eller en alternativ præsentation af en video.

Note

Forfattere til websider, der ikke kan overholde kravene grundet indhold, der ligger uden for forfatterens kontrol, kan eventuelt overveje en Erklæring om delvis overholdelse af krav (engelsk).

Note

En hel side inkluderer hver variation af siden, som automatisk præsenteres af siden for forskellige skærmstørrelser (for eksempel variationer i en responsiv webside). Hver af disse variationer skal overholde kravene (eller have en alternativ version, som overholder kravene) for at hele siden kan overholde kravene.

5.2.3 Afsluttede processer§

Når en webside udgør en del af en serie af websider, der præsenterer en proces, det vil sige en række trin, der skal fuldføres for at kunne udføre en aktivitet, skal samtlige websider i processen overholde kravene på det angivne niveau eller højere. (Overholdelse af krav er ikke mulig på et givet niveau, hvis en eller flere sider ikke overholder kravene på det aktuelle niveau eller et højere niveau).

En online butik råder over en serie sider, der anvendes til at vælge og købe produkter. Samtlige sider fra start til slut i serien (betaling og afslutning af bestilling) overholder kravene for, at samtlige sider i processen kan siges at overholde kravene.

5.2.4 Kun anvendelse af teknologier, der er tilgængelighedsunderstøttede§

For at opfylde succeskriterierne er man kun afhængig af måder at bruge teknologier på, som er tilgængelighedsunderstøttede. Enhver form for information eller funktionalitet, der leveres på en måde, der ikke er tilgængelighedsunderstøttet, findes også i en version, der er tilgængelighedsunderstøttet.(Se Forstå Tilgængelighedsunderstøttelse (engelsk).

5.2.5 Non-Interferens§

Hvis teknologier anvendes på en måde, der ikke er tilgængelighedsunderstøttet, eller hvis de anvendes på en måde, der ikke overholder kravene, blokerer de ikke for brugerens evne til at få adgang til resten af siden. Websiden som helhed overholder desuden fortsat kravene i hvert af følgende tilfælde:

  1. når en hvilken som helst teknologi, som man ikke er afhængig af, slås til i brugeragenten,
  2. når en hvilken som helst teknologi, som man ikke er afhængig af, slås fra i brugeragenten, og
  3. når en hvilken som helst teknologi, som man ikke er afhængig af, ikke er understøttet af en brugeragent.

Desuden gælder følgende succeskriterier for alt indhold på siden, herunder indhold, der ikke på anden vis er nødvendigt for at opnå overholdelse af krav, idet mangel på overholdelse af disse krav kunne forstyrre brug af siden:

  • 1.4.2 - Kontrol af lyd,
  • 2.1.2 - Ingen tastaturfælde,
  • 2.3.1 - Grænseværdi på tre glimt eller derunder og
  • 2.2.2 - Pause, Stop, Skjul.
Note

Hvis det ikke er muligt for en side at overholde kravene (for eksempel en testside til overholdelse af krav eller en eksempelside), kan denne ikke inkluderes i målet for overholdelse af krav eller redegørelsen for, hvorledes kravene overholdes (conformance claim).

For yderligere information og eksempler, se Forstå Forudsætninger for overholdelse af krav (engelsk).

5.3 Redegørelse for, hvorledes kravene overholdes (Ikke obligatorisk) §

Overholdelse af krav er udelukkende defineret for websider. En redegørelse for, hvorledes kravene overholdes (conformance claim), kan dog udarbejdes, så den dækker en side, en række sider eller flere relaterede websider.

5.3.1 Elementer, der skal indgå i en redegørelse for, hvorledes kravene overholdes§

Redegørelser for, hvorledes kravene overholdes (conformance claims), er ikke obligatoriske. Forfattere kan overholde kravene i WCAG 2.1 uden at udarbejde en redegørelse. Hvis der udarbejdes en redegørelse for, hvorledes kravene overholdes, skal den dog indeholde følgende information:

  1. Dato for redegørelsen
  2. Retningslinjernes titel, version and URI "Retningslinjer For Tilgængeligt Webindhold (WCAG) 2.1 på https://www.w3.org/TR/WCAG21/
  3. Niveau for overholdelse af krav: (Niveau A, AA or AAA)
  4. En uddybende beskrivelse af websiderne, såsom en liste over de URI’er, der er omfattet af redegørelsen, herunder gives oplysninger om eventuelle underdomæner omfattet i redegørelsen.

    Note

    Websiderne kan beskrives i listeform eller i en udtalelse, der beskriver samtlige URI’er, som er indeholdt i redegørelsen.

    Note

    Web-baserede produkter, der ikke bliver tilknyttet en URI, før de installeres på kundens websted, kan tilknyttes en erklæring om, at produktet overholder kravene, når det er installeret.

  5. En liste over webteknologier, som man er afhængig af.
Note

Hvis der anvendes et logo for overholdelse af krav, ville dette udgøre en redegørelse og skal derfor være suppleret af de påkrævede elementer i en redegørelse for, hvorledes kravene overholdes, som beskrevet ovenfor.

5.3.2 Ikke-obligatoriske elementer i en redegørelse for, hvorledes kravene overholdes§

Som en tilføjelse til de påkrævede punkter i en redegørelse for, hvorledes kravene overholdes (conformance claim), bør man overveje at levere supplerende information til hjælp for brugere. Anbefalet supplerende information omfatter:

  • En liste over succeskriterier på højere niveau end det, der hævdes at være overholdt. Disse informationer bør gives på en måde, der kan anvendes af brugere, helst via metadata, der kan læses maskinelt.
  • En liste over specifikke teknologier, der "anvendes, men ikke er teknologier, som man er afhængig af".
  • En liste over brugeragenter, herunder kompenserende teknologier, der blev anvendt til at teste indholdet.
  • En liste af specifikke tilgængelighedskarakteristika for indholdet, stillet til rådighed som maskinlæsbar metadata
  • Information om eventuelle ekstra skridt, som er taget for at øge tilgængeligheden, og som rækker ud over succeskriterierne.
  • Maskinlæsbar metadata-version af listen over de teknologier, man er afhængig af.
  • Maskinlæsbar metadata-version af redegørelsen for, hvorledes kravene overholdes.
Note

Se Forstå Redegørelse for, hvorledes kravene overholdes (engelsk) for yderligere information samt eksempler på en redegørelse for, hvorledes kravene overholdes.

Note

Se Forstå Metadata (engelsk) for yderligere information om brug af metadata i en redegørelse for, hvorledes kravene overholdes.

5.4 Erklæring om delvis overholdelse af kravene – Tredjepartsindhold§

Af og til tilføjes der indhold til websider på et senere tidspunkt, efter at de er udviklet. Det kan for eksempel være et e-mail-program, en blog, en artikel, der giver brugere mulighed for at tilføje kommentarer, eller applikationer, som understøtter indhold, der er tilføjet af brugerne. Et andet eksempel kunne være en side som for eksempel en portal eller et nyhedswebsted, som består af indhold samlet fra forskellige bidragsydere, eller websteder, hvor indhold fra andre kilder automatisk indsættes over tid, såsom reklamer, der indsættes dynamisk.

I disse tilfælde er det ikke muligt at vide, hvad det ukontrollerede indhold vil være, på det tidspunkt, hvor det oprindelige indhold lægges op. Det er vigtigt at bemærke, at det ukontrollerede indhold også kan påvirke tilgængeligheden af det kontrollerede indhold. Der findes to muligheder:

  1. Der kan udarbejdes en fastsættelse af overholdelse af krav på baggrund af den bedst mulige viden. Hvis en side af denne type overvåges og repareres (indhold, der ikke overholder kravene, fjernes eller ændres, så det lever op til kravene) inden for to arbejdsdage, kan der udarbejdes en bestemmelse eller en redegørelse for, hvorledes kravene overholdes (conformance claim), eftersom siden overholder kravene med undtagelse af fejl i indhold leveret af en ekstern kilde, der enten fjernes eller rettes, når det bliver opdaget. Der kan ikke udarbejdes en redegørelse for, hvorledes kravene overholdes, hvis det ikke er muligt at overvåge eller korrigere eksternt indhold;

    Eller

  2. Der kan udarbejdes en "erklæring om delvis overholdelse af kravene", som erklærer, at siden ikke overholder kravene, men at den ville overholde kravene, hvis visse dele blev fjernet. En sådan erklæring ville have følgende form: "Denne side overholder ikke kravene, men ville overholde kravene i WCAG 2.1 niveau X, hvis følgende dele leveret af ukontrollerede kilder blev fjernet.” Derudover ville følgende også gælde for ukontrolleret indhold beskrevet i erklæringen om delvis overholdelse af krav:

    1. Det drejer sig ikke om indhold, der er underlagt forfatterens kontrol.
    2. Det er beskrevet på en måde, som brugeren kan identificere (det kan for eksempel ikke beskrives, som følger: ”alle de dele, som vi ikke kontrollerer”, medmindre disse dele er klart markeret som sådan).

5.5 Erklæring om delvis overholdelse af krav - Sprog§

En "erklæring om delvis overholdelse af krav med baggrund i sprog” kan udarbejdes, når siden ikke overholder kravene, men ville overholde kravene, hvis der fandtes tilgængelighedsunderstøttelse på det sprog eller alle de sprog, der anvendes på siden. En sådan erklæring ville have følgende form: "Denne side overholder ikke kravene, men ville overholde kravene i WCAG 2.1 på niveau X, hvis der fandtes tilgængelighedsunderstøttelse for følgende sprog:"

6. Ordliste§

Afhængig af (teknologier) (Relied upon - technologies that are)

Indholdet ville ikke overholde kravene, hvis pågældende teknologi var slået fra eller ikke understøttes.

Alternativ til tidsafhængige medier (Alternative for time-based media)

Dokument, der indeholder synkroniserede tekstbaserede beskrivelser af tidsafhængig visuel og auditiv information, og som giver mulighed for at opnå resultatet af al tidsafhængig interaktion.

Note

Det manuskript, som lå til grund for produktionen af det synkroniserede medieindhold, overholder kun denne definition, hvis det efterfølgende er redigeret, så det modsvarer det endelige indhold præcist.

Alternativ version, der overholder kravene (conforming alternate version)

Version, der

  1. overholder kravene på det angivne niveau,
  2. indeholder samme information og funktionalitet på samme menneskelige sprog,
  3. er ligeså opdateret som den version, der ikke overholder kravene.
  4. for hvilken mindst et af følgende punkter er sandt:
    1. Den alternative version, der overholder kravene, kan man få adgang til fra den webside, der ikke overholder kravene via en mekanisme, der er tilgængelighedsunderstøttet, eller
    2. Den version, der ikke overholder kravene, kan man kun få adgang til fra den alternative version, der overholder kravene, eller
    3. Den version, der ikke overholder kravene, kan man kun få adgang til fra en side, der overholder kravene, og som også indeholder en mekanisme til at få adgang til den alternative version, der overholder kravene.
Note

I denne definition betyder ”kan man kun få adgang til”, at der findes en mekanisme som for eksempel betinget omdirigering, der forhindrer brugeren i at ”få adgang til” eller ”loade” den version, der ikke overholder kravene, medmindre brugeren kommer direkte fra den version, der overholder kravene.

Note

Den alternative version, der overholder kravene, skal ikke matches med originalen side for side (for eksempel kan den alternative version, der overholder kravene, bestå af flere sider).

Note

Hvis der foreligger versioner på flere sprog, kræves der alternative versioner, som overholder kravene, for hvert sprog.

Note

Alternative versioner kan stilles til rådighed for at imødekomme forskellige teknologimiljøer eller brugergrupper. Hver version skal overholde kravene så meget som muligt. En version skal overholde alle krav for at overholde forudsætning for overholdelse af krav 1.

Note

Den alternative version, der overholder kravene, behøver ikke ligge inden for overensstemmelsens område eller på samme websted, så længe den er lige så frit tilgængelig som den ikke-tilpassede version.

Note

Alternative versioner, der overholder kravene, bør ikke forveksles med supplerende indhold, der understøtter den originale webside, og som fremmer forståelsen denne.

Note

Det er acceptabelt at indstille brugerpræferencer i indholdet for at skabe en alternativ version, der overholder kravene, så længe den metode, der anvendes til at få adgang til en anden version er tilgængelighedsunderstøttet.

Se Forståelse af alternativ version, der overholder kravene.

Anvendt på en usædvanlig eller begrænset måde (Used in an unusual or restricted way)

Ord, der anvendes på en måde, der gør det nødvendigt for brugerne at vide, præcist hvilken definition de skal anvende for at forstå indholdet korrekt.

Termen "gig" betyder noget forskelligt, hvis det forekommer i en diskussion om musikkoncerter, end hvis det er i en artikel om computerharddriveplads, men den rigtige betydning kan bestemmes ud fra sammenhængen. I kontrast bliver ordet "tekst" brugt på en helt bestemt måde i WCAG 2.1, så en definition er angivet i ordlisten.

ASCII-grafik (ASCII art)

Billede fremstillet ved hjælp af et rumligt arrangement af tegn eller glyffer (typisk de 95 ASCII-definerede tegn, der kan udskrives).

Begivenhed i realtid (Real-time event)

En begivenhed der A) foregår samtidig med, at den bliver set, og B) ikke udelukkende er genereret af indholdet.

En webcast af en live optræden (som foregår og bliver set på samme tid, og som ikke er forudindspillet).

En online auktion med mennesker, der byder. (Foregår og bliver set på samme tid).

Levende mennesker, der interagerer i en virtuel verden ved hjælp af avatarer. (Genereres ikke udelukkende af indholdet og foregår og bliver set på samme tid).

Bevægelsesanimation (motion animation)

Tilføjelse af trin mellem tilstande for at skabe en illusion af bevægelse eller give en følelse af en glidende overgang.

For eksempel et element som bevæger sig på plads eller ændrer størrelse, mens det dukker op, betragtes som animeret. Et element som dukker op øjeblikkeligt uden overgang bruger ikke animation. Bevægelsesanimation inkluderer ikke ændringer af farve, sløring (blurring) eller gennemsigtighed (opacity).

Billede af tekst (Image of Text)

Tekst, der præsenteres i en ikke-tekstbaseret form (dvs. som et billede) for at opnå en speciel visuel effekt.

Note

Dette omfatter ikke tekst, som er en del af et billede, der indeholder andet visuelt indhold.

En persons navn eller et navneskilt på et fotografi.

Blink (Blinking)

Skift frem og tilbage mellem to visuelle tilstande med det formål at tiltrække opmærksomhed.

Note

Se også Glimt. Hvis indhold er stort nok og blinker klart nok med den rette frekvens, kan det også klassificeres som glimt.

Brugeragent (User agent)

Enhver form for software, der henter og præsenterer webindhold for brugere.

Webbrowsere, medieafspillere, plug-ins og andre programmer - herunder kompenserende teknologi - der hjælper med at hente, præsentere og interagere med webindhold.

Brugergrænsefladekomponent (User interface component)

Del af indhold, som brugerne opfatter som et enkelt kontrolelement med en enkelt funktionalitet.

Note

Flere brugergrænsefladekomponenter kan implementeres som et enkelt programelement. Her er komponenterne ikke bundet til programmeringsteknikker, men snarere til det, som brugeren opfatter som adskilte kontrolelementer.

Note

Brugergrænsefladekomponenter omfatter såvel formelementer og links som komponenter, der er genereret ved hjælp af scripts.

Note

Hvad der menes med "komponent" eller "brugergrænsefladekomponent" her bliver også nogle gange kaldt et "brugergrænsefladeelement".

Eksempel: En applet har et ”kontrolelement”, man kan bruge til at bevæge sig gennem indhold linje for linje eller side for side eller ved direkte adgang. Eftersom de hver især skal have et navn og skal kunne indstilles individuelt, er de hver især "brugergrænsefladekomponenter".

Brugerkontrolleret (User-controllable)

Data, som brugere skal kunne få adgang til.

Note

Dette gælder ikke ting som internet-logfiler og data fra søgemaskineovervågning.

Navn og adressefelter tilknyttet en brugerkonto.

CAPTCHA

Engelsk akronym for "Completely Automated Public Turing test to tell Computers and Humans Apart"

Note

I en CAPTCHA-test bliver brugeren ofte bedt om at indtaste tekst, der bliver vist som sløret billede eller lydfil.

Note

En Turing-test er et hvilket som helst testsystem, der er designet til at skelne et menneske fra en computer. Testen er opkaldt efter den berømte datalog Alan Turing. Begrebet blev opfundet af forskere ved Carnegie Mellon University.

CSS-pixel

Visuel vinkel på omkring 0,0213 grader.

En CSS-pixel er den kanoniske måleenhed for alle længder og målinger i CSS. Denne enhed er uafhængig af massefylde og adskiller sig fra faktiske hardware-pixels, som er til stede i en skærm. Brugeragenter og operativsystemer bør sikre, at en CSS-pixel er indstillet så tæt som muligt på referencepixlen i CSS Values and Units Module Level 3 (engelsk) [css3-values], som tager højde for de fysiske dimensioner af skærmen og den formodede visningsafstand (elementer som ikke kan bestemmes af indholdsforfattere).

Direkte (Live)

Information optaget fra en virkelig begivenhed og udsendt til modtageren uden anden forsinkelse end transmissionsforsinkelsen.

Note

Transmissionsforsinkelse er en kort (og ofte automatisk) forsinkelse, der for eksempel anvendes for at give den, der udsender, mulighed for at ordne og redigere lyd- eller videomaterialet, dog uden at der er tid til væsentlig redigering.

Note

Hvis information er fuldstændig computergenereret, betegnes det ikke som live.

Enkelt kontaktpunkt (Single pointer)

Pegeinput som virker ved et enkelt kontaktpunkt med skærmen, herunder enkelttryk og -klik, dobbelttryk og -klik, lange tryk og stibaserede bevægelser.

Etiket (label)

Tekst eller anden komponent med tekstbaseret alternativ, der præsenteres for brugeren med det formål at identificere en komponent i webindhold.

Note

En etiket præsenteres for alle brugere, hvorimod navnet kan være skjult og kun vises af kompenserende teknologi. I mange (men ikke alle) tilfælde er navnet og etiketten identiske.

Note

Betegnelsen etiket (label) begrænser sig ikke til label-elementet i HTML.

Flertydigt for alle brugere (Ambiguous to users in general)

Formålet kan ikke fastslås ud fra linket selv, hvilket vil sige, at alle brugere (herunder personer uden handicap) er nødt til at aktivere linket for at finde ud af, hvor linket fører hen.

Ordet guava i følgende sætning er et link: "Guava er en vigtig eksportvare". Linket kunne lede brugeren til en definition af guava, et diagram over, hvor mange guavaer der eksporteres, eller et billede af mennesker, der høster guava. Før linket aktiveres, er samtlige brugere usikre, og en person med handicap er således ikke stillet ringere.

Forkortelse (Abbreviation)

Forkortet form af ord, vending eller navn, hvor forkortelsen ikke er blevet en del af sproget.

Note

Dette omfatter initialord og akronymer, hvor:

  1. Initialordet er en forkortet form af et navn eller en sætning bestående af begyndelsesbogstaverne i ord eller stavelser indeholdt i pågældende navn eller sætning.

    Note

    Defineres ikke i alle sprog.

    NCF er et fransk initialord, der består af begyndelsesbogstaverne i Société Nationale des Chemins de Fer, den statslige franske jernbane.

    ESP er et initialord for ekstrasensorisk perception.

  2. Akronymer er forkortede former bestående af begyndelsesbogstaver eller dele af andre ord (i navn eller sætning), der kan udtales som et ord.

    NOAA er et akronym dannet af begyndelsesbogstaver fra the National Oceanic and Atmospheric Administration in the United States.

Note

Visse virksomheder har taget et tidligere initialord som deres firmanavn. I disse tilfælde består det nye firmanavn af bogstaverne (for eksempel ECMA), og ordet betragtes ikke længere som en forkortelse.

Forudindspillet (prerecorded)

Information der ikke er live.

Funktionalitet (functionality)

Processer og resultater, der kan opnås via brugerhandlinger.

Generelle glimt og tærskelværdier for røde glimt (General flash and red flash threshold)

Glimt eller hurtigt skiftende billedsekvenser overholder tærskelværdien (dvs. indholdet overholder kravene), hvis et af følgende udsagn er sandt:

  1. Der er højst tre generelle glimt eller tre røde glimt i en periode på ét sekund, eller
  2. Det samlede areal samtidigt forekommende glimt optager ikke mere end 0,006 steradianer inden for et synsfelt på 10 grader hvor som helst på skærmen (25 % af et hvilket som helst 10 graders synsfelt på skærmen) ved typisk læseafstand,

hvor:

  • Generelle glimt defineres som et sæt modsatte skift i relativ lysstyrke på 10 % eller mere af den maksimale relative lysstyrke, hvor det mørkere billedes relative lysstyrke er under 0,80; og hvor ”modsatte skift“ er en forstærkning efterfulgt af en dæmpning, eller en dæmpning efterfulgt af en forstærkning, og hvor
  • Et rødt glimt defineres som et hvilket som helst par af skiftende overgange, der involverer en mættet rød farve.

Undtagelse: Glimt, der fremstår som et fint, balanceret mønster såsom hvid støj eller et vekslende mønster som et skakbræt, hvor ”firkanterne” er mindre end 0,1 grader (af et synsfelt på typisk læseafstand) på en side, overskrider ikke tærskelværdierne.

Note

For almindelig software eller webindhold vil brug af et rektangel på 341 x 256 pixel hvor som helst på det fremviste skærmområde, når indholdet vises ved 1024 x 768 pixel, give et godt skøn over et 10 graders synsfelt for standardskærmstørrelser og -læseafstande (for eksempel en 15-17 tommers skærm på 22-26 tommers afstand). (Skærme med højere opløsning, der viser samme præsentation af indholdet, giver mindre og mere sikre billeder, derfor bruges der lavere opløsninger til at definere tærskelværdierne).

Note

En overgang er skiftet i relativ lysstyrke (eller relativ lysstyrke/farve for røde glimt) mellem tilstødende højdepunkter og lavpunkter i et diagram over relativ lysstyrke (eller relativ lysstyrke/farve for røde blink) målt i forhold til tid. Et glimt består af to modstridende overgange.

Note

Den aktuelle arbejdsdefinition af "modsatte skift, der involverer mættet rød” er, at hvor det for den ene eller begge tilstande i hver overgang gælder, at R/(R + G + B) >= 0,8, at ændringen af værdien af (R-G-B)x320 er > 20 (negativ værdi af (R-G-B)x320 sættes til 0) for for begge overgange.Værdier for R, G og B går fra 0 til 1 som angivet i definitionen af “relativ lysstyrke“). [HARDING-BINNIE]

Note

Der findes værktøjer til at udføre analyse af videoskærmhentning. Dog er det ikke nødvendigt med et værktøj til at evaluere dette forhold, hvis antallet af glimt er mindre end eller lig med tre glimt pr. sekund. Indhold passerer automatisk (se 1 og 2 ovenfor).

Genvejstast (Keyboard shortcut)

Alternativ måde at udløse en handling ved at trykke på en eller flere taster.

Glimt (Flash)

Modsatte parvise skift i relativ lysstyrke, der kan forårsage (epileptiske) anfald hos nogle mennesker, hvis glimtene er kraftige nok og har den rette frekvens.

Note

Se Se Generelle glimt og tærskelværdier for røde glimt for information om typer af glimt, der ikke er tillad.

Note

Se også blink.

Idiom (Idiom)

Vending, hvis mening ikke kan udledes af betydningen af de enkelte ord, og hvor de specifikke ord ikke kan ændres, uden at meningen går tabt.

Note

Idiomer kan ikke oversættes direkte ord for ord, uden at ordenes kulturelle eller sprogafhængige betydning går tabt.

På engelsk betyder "spilling the beans" at "fortælle en hemmelighed". Hvorimod "knocking over the beans" eller "spilling the vegetables" slet ikke har den betydning.

"さじを投げる" på japansk betyder direkte oversat ”han kaster med en ske”, men den egentlige betydning er, at der ikke er noget, han kan stille op, og at han ender med at give op.

"Hij ging met de kippen op stok" betyder direkte oversat fra hollandsk "han hoppede op på pinden med hønsene", men den egentlige betydning er, at han gik tidligt i seng (dansk: gik i seng med hønsene).

Ikke-tekstbaseret indhold (Non-text content)

Enhver form for indhold, som ikke er en række tegn, der kan bestemmes programmeringsmæssigt, eller hvor sekvensen ikke udtrykker noget på et menneskeligt sprog.

Note

Dette omfatter ASCII-grafik (som er et mønster af tegn), emoticons eller smiley’er, leetspeak, (der anvender tegnerstatning) samt billeder af tekst.

Indhold (webindhold) (Content - web content)

Information og sensoriske oplevelser, der kommunikeres til brugeren ved hjælp af en brugeragentstruktur, præsentation og interaktioner.

Informativ (Informative)

Til orientering; er ikke nødvendigt for at overholde kravene.

Note

Indhold, der er nødvendigt for at overholde kravene, kaldes "normativt".

Inputfejl (Input error)

Information leveret af brugeren, som ikke accepteres.

Note

Dette omfatter:

  1. Information, som kræves af websiden, men som brugeren har udeladt.
  2. Information, der gives af brugeren, men som falder uden for det påkrævede dataformat eller de påkrævede værdier.
Jargon (Jargon)

Ord, der anvendes på en særlig måde af personer med et specifikt fagområde.

Ordet "StickyKeys" er jargon, som kommer fra den verden, der beskæftiger sig med kompenserende teknologi og tilgængelighed.

Juridiske forpligtelser (Legal commitments)

Transaktioner, hvor en person pådrager sig en juridisk bindende forpligtelse eller rettighed.

Indgåelse af ægteskab, aktiehandel (økonomisk og juridisk), et testamente, et lån, adoption, at melde sig til militæret, enhver form for kontrakt osv.

Kompenserende teknologi (assistive technology) (som anvendt i dette dokument)

Hardware og/eller software, der fungerer som en brugeragent, eller sammen med en traditionel brugeragent med det formål at levere den funktionalitet, der er nødvendig for at imødekomme krav fra brugere med handicap, der overstiger det, der tilbydes af traditionelle brugeragenter.

Note

Den funktionalitet, der leveres af kompenserende teknologi, indeholder alternative præsentationer (for eksempel syntetisk tale eller forstørret indhold), alternative input-metoder, (for eksempel tale), supplerende navigations- eller orienteringsmekanismer og omformatering af indhold (for eksempel for at gøre tabeller mere tilgængelige).

Note

Kompenserende teknologi udveksler ofte data og beskeder med traditionelle brugeragenter ved hjælp af overvågnings-API’er.

Note

Skellet mellem traditionelle brugeragenter og kompenserende teknologi er ikke absolut. Mange traditionelle brugeragenter indeholder funktionaliteter, som skal hjælpe mennesker med handicap. Den grundlæggende forskel er, at traditionelle brugeragenter er rettet mod brede og sammensatte målgrupper, der normalt omfatter mennesker både med og uden handicap. Kompenserende teknologi er rettet mod snævert definerede grupper af brugere med specifikke funktionsnedsættelser. Den funktionalitet, som kompenserende teknologi tilbyder, er mere specifik og er rettet mod målgruppens behov. Den traditionelle brugeragent kan indeholde funktionalitet, som er vigtig for den kompenserende teknologi, for eksempel frembringelse af webindhold ud fra programmerede objekter eller parsing af markup i grupper, der kan identificeres.

Kompenserende teknologi, som er vigtige i dette dokuments kontekst, omfatter:

  • Forstørrelsesprogrammer og andre visuelle hjælpeprogrammer, som anvendes af mennesker med synsnedsættelser, perceptionsvanskeligheder eller problemer med at anvende trykt tekst. Programmerne bruges til at ændre tekststørrelse, skrifttype, afstand, farve, synkronisering med tale osv., så den visuelle læsbarhed i de gengivne tekster og billeder forbedres.
  • Skærmlæsere, der anvendes af mennesker, som er blinde. Programmerne anvendes til læsning af tekstbaseret information ved hjælp af syntetisk tale eller punktskrift.
  • Tekst til tale-programmer, som anvendes af mennesker med læse-/skrivevanskeligheder. Programmerne anvendes til at omsætte tekst til syntetisk tale.
  • Talegenkendelsesprogrammer, som kan anvendes af mennesker med motoriske funktionsnedsættelser.
  • Alternative tastaturer, som anvendes af mennesker med visse motoriske funktionsnedsættelser. Anvendes til at simulere tastaturet (omfatter alternative tastaturer, som anvendes med pandepind, enkeltkontakt, sug/pust og andre specielle inputenheder).
  • Alternative pegeredskaber, der anvendes af mennesker med visse motoriske funktionsnedsættelser. Anvendes til at simulere pegning med mus og aktivering af knapper.
Kontekstafhængig hjælp (Context-sensitive help)

Hjælpetekst, som giver information vedrørende den funktionalitet, der udføres på det pågældende tidspunkt.

Note

Klare etiketter kan fungere som kontekstafhængig hjælp.

Kontekstændringer (Changes of context)

Større ændringer af en websides indhold, der kan desorientere brugere, hvis de sker uden brugerens vidende, idet nogle brugere ikke kan overskue en hel side på én gang.

Kontekstændringer dækker ændringer af:

  1. Brugeragent;
  2. Præsentationsramme;
  3. Fokus;
  4. Indhold, der ændrer websidens mening.
Note

Ændring af indhold medfører ikke altid en ændring af kontekst. Ændringer i indhold såsom en disposition, der kan udfoldes, en dynamisk menu eller et faneblad ændrer ikke nødvendigvis kontekst, medmindre de også ændrer et af de ovennævnte punkter (for eksempel fokus).

Kontekstændringer kan for eksempel være at åbne et nyt vindue, at flytte fokus til en anden komponent, at gå til en ny side (herunder alt, der for brugeren giver indtryk af, at man er kommet til en anden side) eller at omarrangere sidens indhold i betydelig grad.

Kontrastforhold (Contrast ratio)

(L1 + 0,05) / (L2 + 0,05), hvor

Note

Kontrastforhold kan spænde fra 1-21 (skrives ofte 1:1 til 21:1).

Note

Eftersom producenter af webindhold ikke har kontrol over brugerindstillinger vedrørende præsentation af tekst, for eksempel skrifttypeudjævning eller stregudjævning (anti-aliasing), kan kontrastforholdet for tekst evalueres, hvor anti-aliasing er slået fra.

Note

Med henblik på succeskriterium 1.4.3 og 1.4.6 måles kontrasten under hensyntagen til netop den baggrund, som teksten præsenteres på ved normal brug. Hvis ingen baggrundsfarve er angivet, antages det, at baggrunden er hvid.

Note

Baggrundsfarven er den specificerede indholdsfarve, som tekst præsenteres på ved normal brug. Det er en fejl, hvis baggrundsfarven ikke er specificeret i det tilfælde, hvor tekstens farve er specificeret, fordi brugerens standardbaggrundsfarve er ukendt og ikke kan evalueres med henblik på tilstrækkelig kontrast. Af samme årsag er det en fejl, hvis der ikke er angivet nogen tekstfarve, hvor der er angivet baggrundsfarve.

Note

Når der er en kant rundt om et bogstav, kan denne tilføje kontrast og bruges i beregningen af kontrast mellem bogstavet og dets baggrund. En smal kant omkring bogstavet ville blive brugt som bogstavet. En bred kant rundt om et bogstav, der udfylder de indre detaljer i bogstavet, fungerer som en ring og betragtes som baggrund.

Note

Overholdelse af WCAG skal evalueres med hensyn til farvepar, der er specificeret i indholdet, og som producenten af webindhold ville forvente støder op til hinanden i en almindelig præsentation. Producenter af webindhold er ikke forpligtet til at tage højde for usædvanlige præsentationer såsom farveændringer forårsaget af en brugeragent, undtagen i tilfælde, hvor dette er forårsaget af redaktørens egen kode.

Korrekt læserækkefølge (correct reading sequence)

Enhver rækkefølge, hvor ord og afsnit præsenteres i en rækkefølge, der ikke ændrer indholdets betydning.

Link formål (Link purpose)

Det resultat, man opnår ved at aktivere et link.

Linktekst, der er programmeringsmæssigt bestemt (Programmatically determined link-context)

Supplerende information der kan bestemmes programmeringsmæssigt ud fra forbindelsen til et link i kombination med linkteksten, og som præsenteres for brugere i forskellige modaliteter.

I HTML er den information, som kan bestemmes, den tekst, der står i samme afsnit, liste eller celle som linket, eller den tabeloverskrift, som er knyttet til den celle, hvori linket står.

Note

Eftersom skærmlæsere fortolker tegnsætning, kan de også udlede konteksten i den aktuelle sætning, når fokus er på et link i sætningen.

Lavere sekundære uddannelsesniveau (svarer ca. til 7.-9/10. klasse)

De to til tre års uddannelse, der følger de første seks års uddannelse (primary education).

Note

Denne definition er baseret på the International Standard Classification of Education [UNESCO].

Lyd (Audio)

Teknologi til lydgengivelse

Note

Lyd kan produceres syntetisk (herunder ved hjælp af syntetisk tale) og optages fra real-lyd eller begge dele.

Mediealternativer til tekst (Media alternative for text)

Medie, der ikke præsenterer mere information, end der præsenteres gennem tekst. (direkte eller via tekst-alternativer).

Note

Et mediealternativ er for de brugere, som kan have gavn af alternativ gengivelse af tekst. Mediealternativer til tekst kan være ren lyd (audio-only), ren video (video-only), (herunder tegnsprogsvideo) eller lyd og billede (audio-video).

Mekanisme (Mechanism)

Proces eller teknik til at opnå et resultat.

Note

Mekanismen kan stilles eksplicit til rådighed i indholdet, eller man kan være afhængig af, at den stilles til rådighed enten via platformen eller brugeragenterne, herunder kompenserende teknologier.

Note

Mekanismen skal overholde samtlige succeskriterier for det niveau, som hævdes overholdt.

Menneskeligt sprog (Human language)

Sprog, der tales, skrives eller kommunikeres med tegn (visuelt eller taktilt) mellem mennesker.

Note

Se også tegnsprog.

Mål (target)

Region af skærmen som vil acceptere en pegehandling, så som det interaktive område af en brugergrænsefladekomponent.

Note

Hvis to eller flere mål overlapper, skal det overlappende område ikke inkluderes i målingen af målstørrelsen, undtagen når det overlappende mål udfører den samme handling eller åbner den samme side.

Navn (Name)

Tekst, ved hjælp af hvilken software kan identificere en komponent i webindhold for brugeren.

Note

Navnet kan være skjult og kun vises af kompenserende teknologi, hvorimod en etiket præsenteres for alle brugere. I mange (men ikke i alle) tilfælde er etiket og navn identiske.

Note

Ovenstående har ikke relation til attributten "name" i HTML.

Normativ (Normative)

Nødvendig for overholdelse af krav.

Note

Nærværende dokument kan overholdes på flere forskellige veldefinerede måder.

Note

Indhold, der betegnes som ”informativt” eller ”ikke-normativt”, er aldrig påkrævet for overholdelse af krav.

Nødsituation (Emergency)

En pludselig, uventet situation eller hændelse, der kræver omgående handling for at sikre helbred, sikkerhed eller ejendom.

Nødvendig (Essential)

Hvis nødvendige elementer fjernes, vil det medføre en grundlæggende ændring af forståelsen af indholdet, dets funktionalitet eller information, og informationen eller funktionaliteten vil ikke kunne opnås på anden måde, som overholder kravene.

Opfylder et succeskriterium (Satisfies a success criterion)

En evaluering ud fra et succeskriterium giver ikke fejl, hvis det anvendes på siden.

Overholder krav (conformance)

Overholdelse af samtlige krav i en given standard, retningslinje eller specifikation.

Pegeinput (Pointer input)

Inputapparat som kan målrettes specifikke koordinater (eller sæt af koordinater) på en skærm, så som en mus, pen eller touch-kontakt.

Se også Pointer Events pointer definition [pointerevents].

Primære uddannelsesniveau (Svarer ca. til 1.-6. klasse)

Periode på seks år, der begynder, når barnet er mellem fem og syv år. Barnet har muligvis ikke tidligere modtaget undervisning.

Note

Denne definition er baseret på the International Standard Classification of Education [UNESCO].

Proces (Process)

Serie af brugerhandlinger, hvor hver enkelt handling er nødvendig for at gennemføre en aktivitet.

For vellykket brug af en serie websider på et e-handelssted er brugeren nødt til at se flere forskellige produkter, priser og tilbud, udvælge produkter, afgive bestilling samt afgive information om forsendelse og betaling.

En webside til registrering af en konto kræver vellykket gennemførelse af en Turing-test, før man kan få adgang til registreringsformularen.

Programmeringsmæssigt bestemt (Programmatically determined, programmatically determinable)

Bestemt af software på basis af data, der er defineret af webproducenten og leveret i en form, så forskellige brugeragenter, herunder kompenserende teknologi, kan uddrage informationen og præsentere den i forskellige former.

Note

Bestemt i opmærkningssprog ud fra elementer og attributter, der bruges direkte af alment udbredt kompenserende teknologi.

Note

Bestemt ud fra teknologispecifikke data-strukturer i ikke-opmærkningssprog og vist til kompenserende teknologier via et tilgængeligheds-API, der understøttes af alment tilgængelig kompenserende teknologi.

Programmeringsmæssigt indstillet (Programmatically set)

Indstillet af software ved hjælp af metoder, der understøttes af brugeragenter, herunder kompenserende teknologi.

Præsentation (Presentation)

Fremvisning af indhold i en form, der kan opfattes af brugere.

Præsentationsramme (Viewport)

Objekt, hvor brugeragenten præsenterer indhold.

Note

Brugeragenten præsenterer indhold gennem en eller flere præsentationsrammer. Billedvisninger omfatter vinduer, rammer, højttalere og virtuelle forstørrelsesglas. En præsentationsramme kan indeholde en anden præsentationsramme (for eksempel indlejrede rammer). Grænsefladekomponenter, der er skabt af brugeragenten, såsom anmodninger, menuer og beskeder, er ikke billedvisninger.

Note

Denne definition er baseret på ordlisten i Retningslinjer for Tilgængelige Brugeragenter (UAAG) 1.0 (engelsk) [UAAG10].

På fuld skærm (On a full-screen window)

På den mest udbredte skærmstørrelse for stationære/bærbare computere, med vinduet maksimeret.

Note

Eftersom computere generelt benyttes i flere år, er det bedst ikke at satse på de nyeste laptop/desktop-skærmopløsninger. Man bør derimod basere sine vurderinger på almindeligt udbredte skærmopløsninger over flere år, når man foretager denne evaluering.

Region (Region)

Opfattelig, programmeringsmæssigt bestemt sektion (section) af indhold.

Note

I HTML vil ethvert område, som er udpeget med en landmark-rolle, være en region.

Relationer (Relationships)

Meningsfulde forbindelser mellem særskilte dele af indholdet.

Relativ lysstyrke (Relative luminance)

Den relative skarphed af et hvilket som helst punkt i en farveprofil, som er normaliseret til 0 for den mørkeste sorte farve og 1 for den lyseste hvide farve.

Note

For sRGB defineres en farves relative lysstyrke som L = 0,2126 * R + 0,7152 * G + 0,0722 * B hvor R, G og B defineres som følger:

  • Hvis RsRGB <= 0,03928 så er R = RsRGB/12,92 ellers er R = ((RsRGB+0.055)/1,055) ^ 2,4
  • Hvis GsRGB <= 0,03928 så er G = GsRGB/12,92 ellers er G = ((GsRGB+0,055)/1.055) ^ 2,4
  • Hvis BsRGB <= 0,03928 så er B = BsRGB/12,92 ellers er B = ((BsRGB+0,055)/1,055) ^ 2,4

og RsRGB, GsRGB, og BsRGB er defineret således:

  • RsRGB = R8bit/255
  • GsRGB = G8bit/255
  • BsRGB = B8bit/255

"^"-tegnet er eksponeringsfaktoren. (Formlen er hentet fra [sRGB] og [IEC-4WD]).

Note

Næsten alle systemer, der i dag anvendes til visning af webindhold, forudsætter SRGB-kodning. Medmindre det vides, at der anvendes en anden farveprofil til at bearbejde og fremvise indholdet, bør redaktører foretage evaluering ved hjælp af en SRGB farveprofil. Hvis der anvendes andre farveprofiler, se Forstå Succeskriterium 1.4.3.

Note

Hvis der sker en simulering efter levering, anvendes kildefarvens værdi. Ved farver, som simuleres ved kilden, anvendes gennemsnitsværdien for de simulerede farver (gennemsnitlig R, gennemsnitlig G og gennemsnitlig B).

Note

Der findes værktøjer, der foretager beregningerne automatisk ved test af kontrast og blink.

Ren lyd (Audio-only)

Tidsafhængig præsentation, der udelukkende indeholder lyd (ingen video og ingen interaktion)

Ren udsmykning (Pure decoration)

Indhold, der kun har et æstetisk formål, som ikke indeholder information eller funktionalitet.

Note

Tekst er kun ren udsmykning, hvis ordene kan byttes om eller udskiftes, uden at formålet ændres.

En ordbogs forside med tilfældige ord i meget lys skrift i baggrunden.

Ren video (Video-only)

Tidsafhængig præsentation, der kun indeholder video (ingen lyd og ingen interaktion).

Rolle (Role)

Tekst eller tal, hvor software er i stand til at identificere, hvilken funktion en komponent i webindhold har.

Et tal, der angiver, hvorvidt et billede fungerer som hyperlink, kommandoknap eller tjek-boks.

Samling af websider (Set of web pages)

Samling af websider, der har et fælles formål, og som er udført af samme forfatter, gruppe eller organisation.

Eksempler inkluderer en udgivelse, som er delt over flere websider, hvor hver side indeholder et kapitel eller en anden betydelig del af værket. Udgivelsen er logisk set en enkelt sammenhængende enhed og indeholder navigationsfunktionaliteter som giver adgang til den fulde samling af sider.

Note

Forskellige sprogversioner anses for at være forskellige samlinger af websider.

Samme funktionalitet (Same functionality)

Giver samme resultat ved anvendelse.

En ”søg“-knap på en webside og en ”find“-knap kan begge have et felt, hvor man kan indtaste et ord og få vist emner på webstedet, som er relateret til ordet. I dette tilfælde ville de to knapper have samme funktionalitet, men ikke have samme etiket.

Samme relative rækkefølge (Same relative order)

Samme relative position i forhold til andre elementer.

Note

Elementer anses for at være opstillet i samme relative rækkefølge, selv om andre elementer indsættes i eller fjernes fra den oprindelige rækkefølge. For eksempel kan der i navigationsmenuer, som kan udfoldes, indsættes et ekstra detaljeniveau, eller der kan indsættes en sekundær navigationssektion i læserækkefølgen.

Sat på pause (Paused)

Stoppet på opfordring af brugeren; startes ikke igen, før brugeren vælger det.

Sektion (Section)

Selvstændig mængde af skriftligt indhold, der beskæftiger sig med et eller flere relaterede emner eller tanker.

Note

En sektion kan bestå af et eller flere afsnit og kan indeholde grafik, tabeller, lister og undersektioner.

Sekventiel navigation (Navigated sequentially)

Navigation i den rækkefølge, der er defineret for at flytte fokus fremad (fra et element til det næste) ved brug af tastaturgrænseflade.

Slip-handling (Up-Event)

Platformhandling som sker, når udløser-stimulus for et pegeinput frigøres.

Slip-handlingen kan have forskellige navne på forskellige platforme så som "touchend" eller "mouseup".

Specifik sensorisk oplevelse (Specific sensory experience)

En sensorisk oplevelse, der ikke udelukkende er dekorativ, og som ikke primært kommunikerer vigtig information eller udfører en funktionalitet.

Eksempler kunne omfatte opførelsen af en fløjtesolo, billedkunst osv.

Statusbesked (Status Message)

Ændringer i indhold, som ikke er en ændring af kontekst, og som giver information til brugeren omkring vellykketheden eller resultatet af en handling, om ventetilstand i en applikation, om fremskridtet i en proces eller tilstedeværelsen af fejl.

Stor skrift (Large Scale text)

Tekst med en størrelse på 18 punkt eller 14 punkt fed skrift eller en fontstørrelse, der ville resultere i en tilsvarende størrelse for kinesiske, japanske eller koreanske skrifttyper.

Note

Skrifttyper med særligt tynde streger eller usædvanlige former og egenskaber, der gør formen på bogstaverne mindre genkendelig, er sværere at læse, især ved lavere kontrastniveauer.

Note

Fontstørrelsen er den størrelse, indholdet har, når det leveres. Dette omfatter ikke ændring i størrelse, der foretages af en bruger

Note

Den faktiske størrelse af et tegn, som en bruger ser, afhænger både af den størrelse, der er defineret af producenten af webindhold, og af indstillingerne for brugerens skærm eller brugeragent. For mange traditionelle brødtekstfonte svarer 14 og 18 punkt nogenlunde til 1,2 og 1,5 em eller 120 % eller 150 % af standardstørrelsen for brødtekst (forudsat at brødtekstfonten er 100 %). Det er dog nødvendigt, at en redaktør undersøger dette i forhold til de skrifttyper, der anvendes. Når skrifttyper defineres i relative enheder, udregnes den faktiske punktstørrelse af brugeragenten til visning. Punktstørrelsen skal indhentes fra brugeragenten eller udregnes på baggrund af fontmetrik, som brugeragenten gør, når dette succeskriterium vurderes. Brugere med nedsat syn vil skulle vælge passende indstillinger.

Note

Når tekst anvendes uden angivelse af fontstørrelse, vil det være rimeligt at benytte den mindste fontstørrelse, der anvendes til uspecificeret tekst i almindeligt udbredte browsere, som udgangspunkt. Hvis en niveau 1-overskrift præsenteres i 14 punkt fed skrift eller højere i hyppigt anvendte browsere, vil det være rimeligt at antage, at det er stor skrift. Relativ forstørrelse kan beregnes ud fra standardstørrelserne på samme måde.

Note

18- og 14-punktsstørrelsen for antikvatekster (latinske skrifttyper/bogstaver) er taget fra minimumstørrelsen for storskrift (14 punkt) og den større standardskriftstørrelse (18 punkt). For andre skrifttyper såsom kinesisk, japansk eller koreansk, ville den ”tilsvarende” størrelse være den mindste storskriftstørrelse, der anvendes på de pågældende sprog samt den næstmindste standardstørrelse på storskrift.

Struktur (Structure)
  1. Måden, hvorpå dele af en webside er organiseret i forhold til hinanden; og
  2. Måden, hvorpå en samling af websider er organiseret.
Supplerende indhold (Supplemental content)

Ekstra indhold, der illustrerer og tydeliggør det primære indhold.

En lydversion af en webside.

En illustration af en kompleks proces.

Et afsnit, der opsummerer de væsentligste resultater og anbefalinger indeholdt i en videnskabelig undersøgelse.

Synkroniserede medier (Synchonized media)

Lyd eller video, som er synkroniseret med et andet format med det formål at præsentere information og/eller synkronisering med tidsafhængige interaktive komponenter, medmindre mediet er et alternativ til tekst og er tydeligt markeret som sådan.

Synstolkning (Audio description)

Mundtlig beskrivelse, der tilføjes lydsporet for at formidle vigtige visuelle detaljer, der ikke kan forstås ud fra det oprindelige lydspor alene.

Note

Synstolkning af video giver information om handling, karakterer, sceneskift, tekst, der vises på skærmen, samt andet visuelt indhold.

Note

I almindelig synstolkning tilføjes kommentarerne i allerede eksisterende pauser i dialogen. (Se også udvidet synstolkning.)

Note

I tilfælde, hvor al video information allerede leveres via det eksisterende lydspor, er yderligere synstolkning unødvendig.

Note

Synstolkning kaldes også "videotolkning" og "beskrivende fortælling".

Tastaturgrænseflade (Keyboard interface)

Grænseflade, der anvendes af software til at opnå tasteinput.

Note

En tastaturgrænseflade gør det muligt for brugere at give tasteinput til programmer, selv om den oprindelige teknologi ikke inkluderer et tastatur.

Note

En PDA med touchskærm har en indbygget tastaturgrænseflade i sit operativsystem samt forbindelse til eksternt tastatur. Applikationerne på PDA’en kan bruge grænsefladen til at opnå tastaturinput enten fra et eksternt tastatur eller fra andre applikationer, der simulerer tastaturoutput, såsom programmer til tolkning af håndskrift eller tekst til tale-applikationer med tastaturefterligningsfunktionalitet.

Note

Betjening af applikationen (eller dele af applikationen) via en tastaturbetjent museemulator såsom musetaster kan ikke kvalificeres som betjening via tastaturgrænseflade, fordi betjening af programmet sker via dets eget musegrænseflade, ikke dets tastaturgrænseflade.

Tegnsprog (Sign language)

Et sprog, hvor der anvendes hånd- og armbevægelser, ansigtsudtryk eller kropsstillinger for at videregive information.

Tegnsprogstolkning (Sign language interpretation)

Tolkning fra et sprog, generelt et talt sprog, til et tegnsprog.

Note

Ægte tegnsprog er selvstændige sprog, der ikke har relation til det/de talte sprog i det pågældende land eller den pågældende region.

Teknologi (webindhold) (Technology (Web content))

Mekanisme til kodning af instruktioner, der skal præsenteres, afspilles eller udføres af brugeragenter.

Note

Anvendes som "webteknologi" i nærværende retningslinjer. Dette og ordet "teknologi" alene refererer begge til webindholdsteknologi.

Note

Webindholdsteknologi kan omfatte opmærkningssprog, dataformater eller programmeringssprog, som producenter af webindhold kan anvende alene eller i kombination til at skabe slutbrugeroplevelser, der rækker fra statiske websider over synkroniserede mediepræsentationer til dynamiske webapplikationer.

Note

Nogle almindelige eksempler på webindholdsteknologi omfatter HTML, CSS, SVG, PNG, PDF, Flash og JavaScript.

Tekst (Text)

Række af tegn, der kan bestemmes programmeringsmæssigt, hvor sekvensen udtrykker noget på et menneskeligt sprog.

Tekstbaseret alternativ (Text alternative)

Tekst, der er programmeringsmæssigt associeret med ikke-tekstbaseret indhold, eller indhold, hvortil der refereres fra tekst, der er programmeringsmæssigt associeret med ikke-tekstbaseret indhold. Programmeringsmæssigt associeret tekst er tekst, hvis placering kan bestemmes programmeringsmæssigt ud fra det ikke-tekstbaserede indhold.

Et billede af et diagram beskrives ved hjælp af tekst i afsnittet efter diagrammet. Det korte tekstalternativ til diagrammet indikerer, at der følger en beskrivelse.

Note

Se Forstå Tekstbaserede alternativer (engelsk) for yderligere information.

Tekstblokke (Blocks of text)

Mere end en enkelt sætning.

Tekstning (Captions)

Synkroniserede visuelle og/eller tekstbaserede alternativer til såvel talt som anden lydbaseret information (audio), der er nødvendig for at forstå medieindholdet.

Note

Tekstning svarer til undertekster, der udelukkende gengiver dialog, bortset fra, at tekstning ikke kun formidler den talte dialog, men også anden lydinformation, der er nødvendig for at forstå programindhold, herunder lydeffekter, musik, latter, taler-identifikation (speaker) og lokalitet.

Note

Valgfri tekstning er gengivelser (tolkning), der kan slås til og fra i nogle afspillere.

Note

Åben tekstning er enhver form for tekstning, der ikke kan slås fra, for eksempel undertekster, der er visuelle gengivelser af tekst, som er indlejret i videoen.

Note

Tekstning bør ikke genere eller skjule relevant information i videoen.

Note

I nogle lande kaldes tekstning for undertekster (subtitles).

Note

Synstolkning kan tekstes. Det er dog ikke påkrævet, da synstolkning er en beskrivelse af information, der allerede er præsenteret i visuel form.

Tilgængelighedsunderstøttet (Accessibility supported)

Understøttet af brugeres Kompenserende teknologier samt tilgængelighedsfunktionaliteter i browsere og andre brugeragenter.

For at blive klassificeret som tilgængelighedsunderstøttet brug af webindholdsteknologi (eller en funktionalitet ved en teknologi), skal både 1 og 2 være opfyldt for webindhold (eller en funktionalitet):

  1. Måden, hvorpå webindholdsteknologien bruges, skal understøttes af brugernes kompenserende teknologi (BKT). Det vil sige, at den måde, som teknologien anvendes på, er testet for kompatibilitet med brugernes kompenserende teknologi på det/de menneskelige sprog, der anvendes i det pågældende indhold,

    Og

  2. Webindholdsteknologien skal være tilgængelighedsunderstøttet i brugeragenter, der kan tilgås af brugerne. Det vil sige, at mindst et af følgende fire udsagn er sandt:

    1. Teknologien understøttes indbygget i almindeligt udbredte brugeragenter, som også er tilgængelighedsunderstøttede (for eksempel HTML og CSS)

      Eller

    2. Teknologien understøttes af en almindeligt udbredt plug-in, der også er tilgængelighedsunderstøttet,

      Eller

    3. Indholdet er til rådighed i et lukket miljø såsom et universitet eller et virksomhedsnetværk, hvor brugeragenten, som kræves af teknologien og også anvendes af organisationen, også er tilgængelighedsunderstøttet,

      Eller

    4. Brugeragenterne, der understøtter teknologien, er tilgængelighedsunderstøttede og kan downloades eller anskaffes på en sådan måde, at det:

      • Ikke koster mere for en person med funktionsnedsættelse end for en person uden funktionsnedsættelse, og
      • er lige så let at finde og anskaffe for en person med funktionsnedsættelse som for en person uden funktionsnedsættelse.
Note

Arbejdsgruppen for Retningslinjer for Tilgængelighed og W3C specificerer ikke, hvilken eller hvor meget kompenserende teknologier skal understøtte, for at en given anvendelse af en webteknologi kan klassificeres som tilgængelighedsunderstøttet (Se Niveau for understøttelse blandt kompenserende teknologi nødvendigt for "Tilgængelighedsunderstøttelse".)

Note

Webteknologier kan anvendes på måder, som ikke er tilgængelighedsunderstøttede, så længe man ikke er afhængig af dem, og så længe websiden som helhed opfylder forudsætningerne for overholdelse af krav, herunder 5.2.4: Kun anvendelse af teknologier, der er tilgængelighedsunderstøttede og 5: Non-interferens.

Note

Når en webteknologi anvendes på en måde som er tilgængelighedsunderstøttet, indebærer det ikke, at hele teknologien og al brug af den understøttes. De fleste teknologier, herunder HTML, har mindst en funktionalitet eller brug (af koder), der ikke er tilgængelighedsunderstøttet. Websider overholder alene kravene i WCAG, hvis man er sikker på, at anvendelserne af de teknologier, der er tilgængelighedsunderstøttede, overholder WCAG-kravene.

Note

Når der henvises til webindholdsteknologier med flere versioner, skal det specificeres, hvilken version eller hvilke versioner, der er understøttet.

Note

For producenter af webindhold kan en måde at lokalisere tilgængelighedsunderstøttede anvendelser af teknologier være at konsultere sammenskrivninger af anvendelser, der dokumenteret er tilgængelighedsunderstøttede. (Se Forstå brug af webteknologi, der er tilgængelighedsunderstøttet (engelsk). Forfattere, virksomheder, forhandlere af teknologi eller andre kan dokumentere anvendelser af webindholdsteknologier, der er tilgængelighedsunderstøttede. Dog skal alle anvendelser af teknologi i dokumentationen overholde definitionen af webindholdsteknologi, der er tilgængelighedsunderstøttet, som beskrevet ovenfor.

Tilstand (State)

Dynamisk egenskab som udtrykker karakteristika ved en brugergrænsefladekomponent som kan ændre sig som svar på en brugerhandling eller automatiske processer.

Tilstande påvirker ikke typen af komponenten, men repræsenterer data forbundet med komponenten eller brugerinteraktionsmuligheder. Eksempler inkluderer fokus, svævepegning, valg, tryk, kryds af, besøgt/ikke besøgt og udvid/skjul.

Tryk-handling (Down-event)

Platformhandling som sker, når udløser-stimulus for et pegeinput trykkes ned.

Tryk-handlingen kan have forskellige navne på forskellige platforme så som "touchstart" eller "mousedown".

Præsentationsegenskab (Style property)

Egenskab hvis værdi bestemmer præsentationen (for eksempel skrifttype (font), farve, størrelse, placering, afstand, volumen, syntetisk tale prosodi) af indholdselementer som de er gengivet (for eksempel på skærm, via højtalter, via punktdisplay) af brugeragenter.

Præsentationsegenskaber kan have flere oprindelser:

  • Brugeragenters standardpræsentation: Standard præsentationsegenskabers værdi anvendes i fraværet af forfatter- eller bruger-styles. Nogle webindholdsteknologier angiver en standardgengivelse, andre gør ikke.
  • Forfatterstyles: Præsentationsegenskaber som er indstillet af forfatteren som en del af indholdet (for eksempel in-line styles, forfatterens style sheets).
  • Bruger styles: Præsentationsegenskaber som er indstillet af brugeren (for eksempel ved hjælp af brugeragentens brugergrænsefladeindstillinger, bruger style sheets).
Uden brugeraktivitet (User inactivity)

Enhver sammenhængende periode af tid hvor ingen brugerhandlinger sker.

Metoden til at spore dette vil blive bestemt af webstedet eller applikationen.

Udvidet synstolkning (Extended audio description)

Synstolkning, der tilføjes audiovisuel præsentation ved at sætte videoen på pause, så der er tid til at tilføje yderligere beskrivelse.

Note

Denne teknik anvendes kun, hvis videoens mening ville være tabt uden den ekstra synstolkning, og hvis pauserne i dialogen/fortællingen er for korte.

Video (Video)

Teknologi, der ombefatter billeder, der præsenteres i rækkefølge (sekventielt), eller som bevæger sig.

Note

Video kan fremstilles ved hjælp af animerede eller fotografiske billeder eller begge dele.

Visuelt tilpasset (Visually Customized)

Skrifttype, størrelse, farve og baggrund kan indstilles.

Webside (Web page)

En indlejret ressource hentet fra en enkelt URI ved hjælp af HTTP samt enhver anden ressource, der anvendes til præsentation, eller som påtænkes at skulle præsenteres sammen med den af en brugeragent.

Note

Selvom ”enhver anden ressource” skulle præsenteres sammen med den primære ressource, ville de ikke nødvendigvis blive præsenteret simultant med hinanden.

Note

For at efterleve kravene i disse retningslinjer skal en ressource være ”ikke-indlejret” i henhold til kravene for at blive betragtet som en webside.

En web-ressource, der omfatter samtlige indlejrede billeder og medier.

Et webmail-program, der er skrevet ved hjælp af asynkront javascript og XML (AJAX). Programmet eksisterer helt og holdent på http://example.com/mail, men omfatter en indbakke, et kontaktområde og en kalender. Der findes links eller knapper, der gør, at indbakken, kontakterne eller kalenderen bliver vist, men som ikke ændrer på websidens URI som helhed.

En portalside, der kan tilpasses, og hvor brugere kan vælge det indhold, der skal vises ud fra et sæt forskellige indholdsmoduler.

Når man åbner "http://shopping.example.com/" i sin browser, kommer man ind i et filmagtigt, interaktivt shopping-miljø, hvor man visuelt bevæger sig rundt i en butik, tager varer ned fra hylderne og lægger dem i en virtuel indkøbsvogn, som man skubber foran sig. Når man klikker på en vare, bliver den vist med en specifikationsseddel, der svæver ved siden af. Dette kan være et websted, der kun består af en enkelt side, eller det kan være en af mange sider på et websted.

7. Inputformål for brugergrænsefladekomponenter§

Denne sektion indeholder en liste af almindelige brugergrænsefladekomponenters inputformål. Termerne her er ikke nøgleord, som skal bruges, men repræsenterer i stedet formål, som skal indbygges i den taksonomi, som bruges på en webside. Hvor det er relevant, skal forfattere opmærke kontroller med den valgte taksonomi for at indikere det semantiske formål. Dette giver brugeragenter og kompenserende teknologier mulighed for at anvende personaliserede præsentationer, som kan give flere mennesker mulighed for at forstå og bruge indholdet.

Note

Listen af inputtypeformål er baseret på kontrolformålene defineret i HTML 5.2 Autofill field section (engelsk), men det er vigtigt at forstå, at andre teknologier helt eller delvist kan have specificeret de samme definitioner, og kun begreberne, som er kortlagt til betydningerne nedenunder, er påkrævet.

Det er meningen, at de følgende inputkontrolformål skal relatere til brugeren af indholdet og kun vedrøre information, som er relateret til dette individ.

A. Tak§

Yderligere information om at deltage i Arbejdsgruppen for Retningslinjer for Tilgængelighed kan findes på arbejdsgruppens hjemmeside (engelsk).

A.1 Medlemmer af Arbejdsgruppen for Retningslinjer for Tilgængelighed, som har været aktive I udviklingen af dette dokument:§

A.2 Andre tidligere aktive WCAG Arbejdsgruppe medlemmer og andre bidragsydere til WCAG 2.0, WCAG 2.1 eller understøttende ressourcer§

Paul Adam, Jenae Andershonis, Wilhelm Joys Andersen, Andrew Arch, Avi Arditti, Aries Arditi, Mark Barratt, Mike Barta, Sandy Bartell, Kynn Bartlett, Chris Beer, Charles Belov, Marco Bertoni, Harvey Bingham, Chris Blouch, Paul Bohman, Frederick Boland, Denis Boudreau, Patrice Bourlon, Andy Brown, Dick Brown, Doyle Burnett, Raven Calais, Ben Caldwell, Tomas Caspers, Roberto Castaldo, Sofia Celic-Li, Sambhavi Chandrashekar, Mike Cherim, Jonathan Chetwynd, Wendy Chisholm, Alan Chuter, David M Clark, Joe Clark, Darcy Clarke, James Coltham, Earl Cousins, James Craig, Tom Croucher, Pierce Crowell, Nir Dagan, Daniel Dardailler, Geoff Deering, Sébastien Delorme, Pete DeVasto, Iyad Abu Doush, Sylvie Duchateau, Cherie Eckholm, Roberto Ellero, Don Evans, Gavin Evans, Neal Ewers, Steve Faulkner, Bengt Farre, Lainey Feingold, Wilco Fiers, Michel Fitos, Alan J. Flavell, Nikolaos Floratos, Kentarou Fukuda, Miguel Garcia, P.J. Gardner, Alistair Garrison, Greg Gay, Becky Gibson, Al Gilman, Kerstin Goldsmith, Michael Grade, Karl Groves, Loretta Guarino Reid, Jon Gunderson, Emmanuelle Gutiérrez y Restrepo, Brian Hardy, Eric Hansen, Benjamin Hawkes-Lewis, Sean Hayes, Shawn Henry, Hans Hillen, Donovan Hipke, Bjoern Hoehrmann, Allen Hoffman, Chris Hofstader, Yvette Hoitink, Martijn Houtepen, Carlos Iglesias, Richard Ishida, Jonas Jacek, Ian Jacobs, Phill Jenkins, Barry Johnson, Duff Johnson, Jyotsna Kaki, Shilpi Kapoor, Leonard R. Kasday, Kazuhito Kidachi, Ken Kipness, Johannes Koch, Marja-Riitta Koivunen, Preety Kumar, Kristjan Kure, Andrew LaHart, Gez Lemon, Chuck Letourneau, Aurélien Levy, Harry Loots, Scott Luebking, Tim Lacy, Jim Ley, Alex Li, William Loughborough, N Maffeo, Mark Magennis, Kapsi Maria, Luca Mascaro, Matt May, Sheena McCullagh, Liam McGee, Jens Oliver Meiert, Niqui Merret, Jonathan Metz, Alessandro Miele, Steven Miller, Mathew J Mirabella, Matt May, Marti McCuller, Sorcha Moore, Charles F. Munat, Robert Neff, Charles Nevile, Liddy Nevile, Dylan Nicholson, Bruno von Niman, Tim Noonan, Sebastiano Nutarelli, Graham Oliver, Sean B. Palmer, Devarshi Pant, Nigel Peck, Anne Pemberton, David Poehlman, Ian Pouncey, Charles Pritchard, Kerstin Probiesch, W Reagan, Adam Victor Reed, Chris Reeve, Chris Ridpath, Lee Roberts, Mark Rogers, Raph de Rooij, Gregory J. Rosmaita, Matthew Ross, Sharron Rush, Joel Sanda, Janina Sajka, Roberto Scano, Gordon Schantz, Tim van Schie, Wolf Schmidt, Stefan Schnabel, Cynthia Shelly, Glenda Sims, John Slatin, Becky Smith, Jared Smith, Andi Snow-Weaver, Neil Soiffer, Mike Squillace, Michael Stenitzer, Diane Stottlemyer, Christophe Strobbe, Sarah J Swierenga, Jim Thatcher, Terry Thompson, Justin Thorp, David Todd, Mary Utt, Jean Vanderdonckt, Carlos A Velasco, Eric Velleman, Gijs Veyfeyken, Dena Wainwright, Paul Walsch, Daman Wandke, Richard Warren, Elle Waters, Takayuki Watanabe, Gian Wild, David Wooley, Wu Wei, Kenny Zhang, Leona Zumbo.

A.3 Finansiering, der har gjort dette muligt§

Denne udgivelse er delvist betalt af føderale midler fra U.S. Health and Human Services, National Institute on Disability, Independent Living, samt Rehabilitation Research (NIDILRR), oprindelig på kontraktnummer ED-OSE-10-C-0067 og nu på kontraktnummer HHSP23301500054C. Indholdet af denne udgivelse er ikke nødvendigvis udtryk for Health and Human Services eller U.S. Department of Educations synspunkter eller holdninger, ej heller er nævnte varemærker, kommercielle produkter eller organisationer udtryk for en godkendelse fra den Amerikanske regering.

B. Referencer§

B.1 Normative referencer§

[css3-values]
CSS Values and Units Module Level 3. Tab Atkins Jr.; Elika Etemad. W3C. 29 September 2016. W3C Candidate Recommendation. URL: https://www.w3.org/TR/css-values-3/
[pointerevents]
Pointer Events. Jacob Rossi; Matt Brubeck. W3C. 24 February 2015. W3C Recommendation. URL: https://www.w3.org/TR/pointerevents/
[WCAG20]
Web Content Accessibility Guidelines (WCAG) 2.0. Ben Caldwell; Michael Cooper; Loretta Guarino Reid; Gregg Vanderheiden et al. W3C. 11 December 2008. W3C Recommendation. URL: https://www.w3.org/TR/WCAG20/

B.2 Informative referencer§

[HARDING-BINNIE]
Independent Analysis of the ITC Photosensitive Epilepsy Calibration Test Tape. Harding G. F. A.; Binnie, C.D. 2002.
[IEC-4WD]
IEC/4WD 61966-2-1: Colour Measurement and Management in Multimedia Systems and Equipment - Part 2.1: Default Colour Space - sRGB. May 5, 1998.
[RFC2119]
Key words for use in RFCs to Indicate Requirement Levels. S. Bradner. IETF. March 1997. Best Current Practice. URL: https://tools.ietf.org/html/rfc2119
[sRGB]
A Standard Default Color Space for the Internet - sRGB, Version 1.10. M. Stokes; M. Anderson; S. Chandrasekar; R. Motta.November 5, 1996. URL: https://www.w3.org/Graphics/Color/sRGB.html
[UAAG10]
User Agent Accessibility Guidelines 1.0. Ian Jacobs; Jon Gunderson; Eric Hansen. W3C. 17 December 2002. W3C Recommendation. URL: https://www.w3.org/TR/UAAG10/
[UNESCO]
International Standard Classification of Education. 1997. URL: http://www.unesco.org/education/information/nfsunesco/doc/isced_1997.htm
[WAI-WEBCONTENT]
Web Content Accessibility Guidelines 1.0. Wendy Chisholm; Gregg Vanderheiden; Ian Jacobs. W3C. 5 May 1999. W3C Recommendation. URL: https://www.w3.org/TR/WAI-WEBCONTENT/