[Indhold]

W3C

Web Content Accessibility Guidelines (WCAG) 2.0

Lead translating organization (LTO):
Danske Handicaporganisationer (DH)
Web site: http://www.handicap.dk/
Coordinators of the translation: Monica Løland (e-mail: mol@handicap.dk ) and Helle Bjarnø (Videncenter for Synshandicap, e-mail: hbj@visinfo.dk)
Translator: Ditte Junge (e-mail: ditte@dittejunge.dk)
Additional editing: Dorte Herholdt Silver (Videncenter for Synshandicap, e-mail: dhs@visinfo.dk) and Kathrine Schmidt Jensen (Videncenter for Synshandicap, e-mail: ksj@visinfo.dk)
Coding and implementing: Helene Nørgaard Bech, Maria Barrett, and Lars Ballieu Christensen (Sensus Aps, e-mail: lbc@sensus.dk)

Dansk autoriseret oversættelse

Publiceret 16. februar 2011

Denne version:
http://www.w3.org/Translations/WCAG20-da/WCAG20-da-20110216/
Seneste version:
http://www.w3.org/Translations/WCAG20-da/
Original version på engelsk:
http://www.w3.org/TR/2008/REC-WCAG20-20081211/
Errata:
http://www.visinfo.dk/wcag20/errata/index.html
Ledende organisation for oversættelsen (LTO):
Danske Handicaporganisationer (DH)
Kløverprisvej 10B
2650 Hvidovre
Danmark
Websted: http://www.handicap.dk/
Koordinator af oversættelsen: Monica Løland (e-mail: mol@handicap.dk ) og Helle Bjarnø (Videncenter for Synshandicap, e-mail:) hbj@visinfo.dk
Oversætter: Ditte Junge (e-mail: ditte@dittejunge.dk)
Supplerende redigering: Dorte Herholdt Silver (Videncenter for Synshandicap, e-mail: dhs@visinfo.dk) og Kathrine Schmidt Jensen (Videncenter for Synshandicap, e-mail: ksj@visinfo.dk)
Kodning og implementering: Helene Nørgaard Bech, Maria Barrett og Lars Ballieu Christensen (Sensus Aps,e-mail: lbc@sensus.dk)
Medlemmer af oversættelsesgruppen (Stakeholders):
http://lists.w3.org/Archives/Public/w3c-translators/2009JanMar/0195.html
Sammenfatning af kommentarer til Kandidatoversættelsen: (Candidate Authorized Translation):
http://www.visinfo.dk/wcag20/kommentarer/index.html

Dette er en autoriseret oversættelse af et W3C dokument. Ved offentliggørelsen af denne oversættelse er retningslinjerne i „Policy for W3C Authorized Translations“ overholdt. I tvivlstilfælde er det den originale engelske version af specifikationerne der er gældende.

Retningslinjer for tilgængeligt webindhold (WCAG) 2.0

W3C anbefaling 11. december 2008

Denne version (engelsk):
http://www.w3.org/TR/2008/REC-WCAG20-20081211/
Seneste version (engelsk):
http://www.w3.org/TR/WCAG20/
Forrige version (engelsk):
http://www.w3.org/TR/2008/PR-WCAG20-20081103/
Forfattere:
Ben Caldwell, Trace R&D Center, University of Wisconsin-Madison
Michael Cooper, W3C
Loretta Guarino Reid, Google, Inc.
Gregg Vanderheiden, Trace R&D Center, University of Wisconsin-Madison
Tidligere forfattere:
Wendy Chisholm (indtil juli 2006 som ansat ved W3C)
John Slatin (indtil juni 2006 som ansat ved Accessibility Institute, University of Texas, Austin)
Jason White (juni 2005 som ansat ved University of Melbourne)

Se venligst rettelser (engelsk) til nærværende dokument, der kan indeholde normative rettelser.

Se også oversættelser (engelsk).

Dette dokument fås desuden i ikke-normative formater, som man kan få adgang til via alternative versioner af Retningslinjer for Tilgængeligt Webindhold 2.0 (engelsk).


Resumé

Retningslinjer for Tilgængeligt Webindhold (WCAG) 2.0 omfatter en bred vifte af anbefalinger til, hvordan webindhold kan gøres mere tilgængeligt. Ved at følge disse retningslinjer kan man sikre tilgængelighed for en større gruppe af mennesker med handicap, herunder blinde og svagsynede, døve og hørehæmmede, mennesker med indlæringshandicap, kognitive begrænsninger, begrænset bevægelighed, talehandicap og fotosensitivitet samt mennesker med kombinationer heraf. Ved at følge disse retningslinjer vil man også ofte i almindelighed gøre webindhold mere brugervenligt.

Succeskriterierne i WCAG 2.0 er formuleret som testbare udsagn, såkaldte "statements", der ikke er teknologispecifikke. Vejledning vedrørende overholdelse af succeskriterier i specifikke teknologier samt generel information om fortolkning af succeskriterierne findes i særskilte dokumenter. Se Oversigt over Retningslinjer for Tilgængeligt Webindhold (WCAG) (engelsk) for en introduktion og links til teknisk materiale i WCAG samt undervisningsmateriale.

WCAG 2.0 efterfølger Web Content Accessibility Guidelines 1.0 (engelsk) [WCAG10], der er udgivet som en W3C anbefaling i maj 1999. Skønt det er muligt at overholde enten WCAG 1.0 eller WCAG 2.0 eller begge, anbefaler W3C, at nyt og opdateret webindhold anvender WCAG 2.0. W3C anbefaler desuden, at politik om webtilgængelighed refererer til WCAG 2.0.

Status for dette dokument

Dette afsnit beskriver status for dette dokument på udgivelsestidspunktet. Andre dokumenter kan erstatte dette dokument. En liste over aktuelle W3C-publikationer samt den seneste version af denne tekniske rapport kan findes i W3C technical reports indexhttp://www.w3.org/TR/ (engelsk).

Dette er Retningslinjer for Tilgængeligt Webindhold (WCAG) 2.0, W3C-anbefalingen fra arbejdsgruppen for Retningslinjer for Tilgængeligt Webindhold.

Dette dokument er blevet vurderet af W3C-medlemmer og -softwareudviklere samt andre W3C-grupper og -interessenter og er godkendt af direktøren som en W3C-anbefaling. Det er et stabilt dokument, der kan anvendes som referencemateriale eller citeres i et andet dokument. W3C’s formål med denne anbefaling er at rette opmærksomhed mod specifikationen og at fremme dens udbredte anvendelse. Dette styrker funktionaliteten og interoperabiliteten på internettet.

WCAG 2.0 understøttes af de tilhørende og ikke-normative dokumenter, Forstå WCAG 2.0 (engelsk) og Teknikker til WCAG 2.0 (engelsk). Selvom disse dokumenter ikke har samme formelle status som WCAG 2.0, indeholder de vigtig information til forståelse og implementering af WCAG.

Arbejdsgruppen anmoder om, at eventuelle kommentarer indsendes ved hjælp af den dertil beregnede online formular (engelsk). Hvis dette ikke er muligt, kan kommentarer også sendes til public-comments-wcag20@w3.org. Arkivet med de offentlige kommentarlister (engelsk), er offentligt tilgængeligt. Kommentarer til WCAG 2.0-anbefalingen vil ikke føre til ændringer, men vil muligvis blive behandlet i rettelser eller fremtidige versioner af WCAG. Arbejdsgruppen har ikke planer om at give formelle svar på kommentarer. Arkivet med debatten på WCAG WG mail-listen (engelsk) er offentligt tilgængeligt, og kommende arbejde udført i arbejdsgruppen vil eventuelt behandle kommentarer modtaget til dette dokument.

Dette dokument er udarbejdet som en del af W3C Web Accessibility Initiative (WAI). WCAG-arbejdsgruppens mål behandles i WCAG-arbejdsgruppens stiftelsestilladelse (engelsk). WCAG-arbejdsgruppen er en del af WAI Technical Activity (engelsk).

Dette dokument er udarbejdet af en gruppe, der opererer under W3C patentpolitik af 5. februar 2004 (engelsk). W3C fører en offentlig liste over eventuelle patentoplysninger (engelsk) i forbindelse med projektresultater (de såkaldte "deliverables") leveret af gruppen; denne side indeholder også instruktioner vedrørende oplysning om patent. En person, der ligger inde med viden om et patent, som denne anser for at indeholde essentielle krav (engelsk), er forpligtet til at oplyse dette i medfør af W3C patentpolitik Afsnit 6.


Indholdsfortegnelse

Bilag


Indledning

Dette afsnit er informativt.

Retningslinjer For Tilgængeligt Webindhold (WCAG) 2.0 definerer, hvordan webindhold kan gøres mere tilgængeligt for mennesker med handicap. Tilgængelighed involverer en lang række handicap, herunder syns-, tale-, indlærings-, bevægelses- og hørehandicap samt kognitive, sproglige og neurologiske handicap. Ved at følge disse retningslinjer vil man også ofte gøre webindhold mere brugervenligt i almindelighed. Selvom disse retningslinjer dækker en lang række emner, er det ikke muligt at behandle samtlige typer, grader og kombinationer af handicap. Disse retningslinjer gør også webindhold mere brugervenligt for ældre mennesker med aldersbetingede funktionsnedsættelser og medfører ofte en forbedring af den generelle brugervenlighed.

WCAG 2.0 er udviklet via W3C-processen (engelsk) i samarbejde med enkeltpersoner og organisationer verden over med det formål at tilvejebringe en fælles standard for tilgængeligt webindhold, der imødekommer behov hos enkeltpersoner, organisationer og regeringer på internationalt plan. WCAG 2.0 bygger på WCAG 1.0 [WCAG10] og har til hensigt at gælde bredt for forskellige webteknologier nu og i fremtiden samt at være testbar med en kombination af automatisk test og menneskelig evaluering. For en introduktion til WCAG, se Oversigt over Retningslinjer for tilgængeligt webindhold (WCAG) (engelsk).

Webtilgængelighed afhænger ikke kun af tilgængeligt indhold, men også af tilgængelige webbrowsere og andre brugeragenter. Forfatterværktøjer spiller også en vigtig rolle i webtilgængelighed. For en oversigt over, hvordan disse komponenter i webudvikling og interaktion arbejder sammen, se:

Vejledningsniveauer i WCAG 2.0

De enkeltpersoner og organisationer, der anvender WCAG, er meget forskellige og omfatter webdesignere og -udviklere, politiske beslutningstagere, indkøbere, undervisere og studerende. For at imødekomme de varierende behov hos dette publikum stilles der forskellige vejledningsniveauer til rådighed, herunder generelle principper og retningslinjer, testbare succeskriterier samt en stor samling tilstrækkelige teknikker, vejledende teknikker og dokumenterede almindelige fejl med eksempler, links til ressourcer samt koder.

  • Principper – Som øverste niveau er der opstillet fire principper, som udgør fundamentet for webtilgængelighed: opfattelig, anvendelig, forståelig og robust. Se også Forstå De fire principper for tilgængelighed (engelsk).

  • Retningslinjer – Under principperne findes der retningslinjer. De 12 retningslinjer udgør de grundlæggende mål, som forfattere bør arbejde hen imod for at gøre indholdet mere tilgængeligt for brugere med forskellige handicap. Retningslinjerne er ikke testbare, men udgør rammen og de overordnede målsætninger, som kan hjælpe forfattere til at forstå succeskriterierne og implementere teknikkerne bedre.

  • Succeskriterier – I tilknytning til de enkelte retningslinjer findes der testbare succeskriterier, som gør det muligt at anvende WCAG 2.0 i sammenhænge, hvor der skal anvendes forudsætninger og test af, hvorvidt kravene er overholdt, herunder designspecifikationer, indkøb, reglementer og kontraktlige aftaler. For at imødekomme behov hos forskellige grupper og i forskellige situationer, defineres der tre overholdelsesniveauer: A (laveste niveau), AA og AAA (højeste niveau). Yderligere information om WCAG-niveauer kan findes i Forstå Niveauer for overholdelse (engelsk).

  • Tilstrækkelige og vejledende teknikker – For hver retningslinje og succeskriterium i selve WCAG 2.0 har arbejdsgruppen ligeledes dokumenteret en bred vifte af teknikker. Teknikkerne er informative og ligger inden for to kategorier: teknikker, der er tilstrækkelige til at overholde succeskriterierne, og teknikker, der er vejledende. De vejledende teknikker rækker ud over det, der kræves i de enkelte succeskriterier, og giver forfattere mulighed for at behandle retningslinjerne bedre. Nogle vejledende teknikker retter sig mod tilgængelighedsbarrierer, der ikke er omfattet i de testbare succeskriterier. I de tilfælde, hvor man kender til almindelige fejl, dokumenteres disse også. Se også Nødvendige og tilstrækkelige teknikker til at forstå WCAG 2.0 (engelsk).

Alle disse vejledningsniveauer (principper, retningslinjer, succeskriterier samt tilstrækkelige og vejledende teknikker) fungerer i samspil med hinanden for at give vejledning om, hvordan man gør indhold mere tilgængeligt. Forfattere opfordres til at gennemse og anvende alle de niveauer, der kan anvendes, også de vejledende teknikker, for bedst muligt at tilgodese behovet hos den størst mulige gruppe af brugere.

Bemærk, at selv indhold, der overholder det højeste niveau (AAA), ikke er tilgængeligt for mennesker med alle former for handicap og grader eller kombinationer heraf, især ikke, når det gælder kognitive, sproglige og indlæringsmæssige handicap. Forfattere opfordres til at overveje anvendelse af alle teknikker, herunder de vejledende teknikker, samt at opsøge relevant vejledning om best practice-metoder for at sikre, at webindhold så vidt muligt er tilgængeligt for denne gruppe. Metadata (engelsk) kan hjælpe brugere til at finde det indhold, der bedst svarer til deres behov.

Støttedokumenter til WCAG 2.0

WCAG 2.0-dokumentet er udarbejdet for at imødekomme behovet hos personer, der har brug for en stabil teknisk standard at referere til. Andre dokumenter, kaldet støttedokumenter, er baseret på WCAG 2.0-dokumentet og behandler andre vigtige mål, såsom muligheder for opdatering for at beskrive, hvordan WCAG skal anvendes i forhold til nye teknologier. Støttedokumenter omfatter:

  1. Sådan opfylder man WCAG 2.0 (engelsk) – en oversigtsliste over WCAG 2.0, som kan tilpasses efter behov. Dokumentet indeholder samtlige retningslinjer, succeskriterier og teknikker, der forfattere kan anvende til udvikling og evaluering af webindhold.

  2. Forstå WCAG 2.0 (engelsk) – en vejledning til forståelse og implementering af WCAG 2.0. Der findes et kort ”forståelsesdokument” til hver retningslinje og succeskriterium samt til nøgleemnerne i WCAG 2.0.

  3. Teknikker til WCAG 2.0 (engelsk) – en samling af teknikker og almindelige fejl i hver sit separate dokument, der indeholder beskrivelse, eksempler, kode og test.

  4. WCAG 2.0-dokumenterne (engelsk) – diagram og beskrivelse af, hvordan de tekniske dokumenter er forbundet, og hvordan de forholder sig til hinanden.

Se oversigt over tilgængeligt webindhold (WCAG) (engelsk) for en beskrivelse af støttemateriale til WCAG, herunder undervisningsressourcer relateret til WCAG 2.0. Supplerende materialer, der behandler emner såsom en business case om webtilgængelighed, planlægning af implementering for at forbedre tilgængelighed til websider samt tilgængelighedspolitikker, indgår i WAI-ressourcer (engelsk).

Vigtige begreber i WCAG 2.0

WCAG 2.0 omfatter tre vigtige begreber, der adskiller sig fra WCAG 1.0. Disse introduceres kort nedenfor og defineres mere indgående i ordlisten.

Webside

Det er vigtigt at bemærke, at termen "webside" i denne standard dækker over meget mere end statiske HTML-sider. Det dækker også over de mere og mere dynamiske websider, der dukker op på internettet, herunder ”sider”, der kan præsentere komplette virtuelle interaktive verdener. For eksempel vil termen ”webside” omfatte en holistisk, interaktiv, film-lignende oplevelse, der kan findes på en enkelt URI. For yderligere information, se Forstå "Webside" (engelsk).

Programmeringsmæssigt bestemt

Adskillige succeskriterier forudsætter, at indhold (eller visse aspekter af indhold) kan "bestemmes programmeringsmæssigt." Det vil sige, at indholdet leveres på en sådan måde, at brugeragenter, herunder kompenserende teknologier, kan uddrage og præsentere informationen for brugere i forskellige modaliteter. For yderligere information, se Forstå Programmeringsmæssigt bestemt (engelsk).

Understøtter tilgængelighed

At bruge en teknologi på en måde, der understøtter tilgængelighed, vil sige, at teknologien virker i samspil med kompenserende teknologier (KT) og med tilgængelighedsfunktionaliteter i operativsystemer, browsere og andre brugeragenter. Teknologifunktionaliteter kan kun med absolut sikkerhed overholde succeskriterierne i WCAG 2.0, hvis de anvendes på en måde, der understøtter tilgængelighed. Teknologifunktionaliteter kan anvendes på måder, der ikke understøtter tilgængelighed (hvor de ikke virker i samspil med kompenserende teknologier, osv), forudsat at man ikke er afhængig af dem i forhold til at overholde et hvilket som helst succeskriterium (det vil sige, at den samme information eller funktionalitet også er til rådighed på en anden måde, der understøtter tilgængelighed).

Definitionen af ”understøttelse af tilgængelighed” findes i Bilag A: Ordliste i disse retningslinjer. For yderligere information, se Forstå Understøtter tilgængelighed (engelsk).

WCAG 2.0-retningslinjer

Dette afsnit er normativt.

Princip 1: Opfattelig (perceivable) – information og brugergrænsefladekomponenter skal præsenteres for brugere på måder, de kan opfatte.

Retningslinje 1.1. Tekstbaserede alternativer: Der skal anvendes tekstbaserede alternativer til enhver form for ikke-tekstbaseret indhold, således at det kan ændres til de formater, som brugerne har behov for, f.eks. stor skrift, punktskrift, tale, symboler eller enklere sprog.

1.1.1 Ikke-tekstbaseret indhold: Alt ikke-tekstbaseret indhold, der præsenteres for brugeren, har tilknyttet et tekstbaseret alternativ, som har samme formål, undtaget nedenstående situationer. (Niveau A)

  • Kontroller, input: Hvis ikke-tekstbaseret indhold er en kontrol, eller hvis det accepterer bruger-input, har det et navn, der beskriver dets formål. (Se Retningslinje 4.1 vedr. yderligere krav til kontroller samt indhold, der accepterer brugerinput).

  • Tidsafhængige medier: Hvis ikke-tekstbaseret indhold er et tidsafhængigt medie, skal tekstbaserede alternativer som minimum give en beskrivende identifikation af det ikke-tekstbaserede indhold. (Se Retningslinje 1.2 for yderligere krav til medier).

  • Test: Hvis ikke-tekstbaseret indhold er en test eller en øvelse, som ville være ugyldig, hvis den blev præsenteret som tekst, skal tekstbaserede alternativer som minimum give en beskrivende identifikation af det ikke-tekstbaserede indhold.

  • Sensorisk: Hvis den primære intention med ikke-tekstbaseret indhold er at skabe en specifik sensorisk oplevelse, skal tekstbaserede alternativer som minimum give en beskrivende identifikation af det ikke-tekstbaserede indhold.

  • CAPTCHA: Hvis formålet med ikke-tekstbaseret indhold er, at indhold anvendes af en person snarere end af en computer, skal der stilles tekstbaserede alternativer til rådighed, som identificerer og beskriver formålet med det ikke-tekstbaserede indhold, og der skal findes alternative former for CAPTCHA, som anvender output-præsentationer til forskellige typer af sensorisk perception med det formål at imødekomme forskellige handicap.

  • Udsmykning, formatering, usynlig: Hvis ikke-tekstbaseret indhold udelukkende fungerer som udsmykning, , hvis det udelukkende anvendes som visuel formatering, eller hvis det ikke præsenteres for brugerne, skal det implementeres på en sådan måde, at det kan ignoreres af kompenserende teknologier.

Retningslinje 1.2 Tidsafhængige medier: Der skal leveres alternativer til tidsafhængige medier.

1.2.1 Rent lydindhold (audio only) og rent videoindhold (video only) (forudindspillet): For forudindspillet rent lydindhold og forudindspillet rent videoindhold gælder følgende, undtagen når video eller lyd udgør et mediealternativ til tekst og klart er markeret som sådan: (Niveau A)

  • Forudindspillet rent lydindhold: Der skal leveres et alternativ til tidsafhængige medier, som præsenterer information, der svarer til forudindspillet rent lydindhold.

  • Forudindspillet rent videoindhold: Der skal leveres enten et alternativ til tidsafhængige medier eller et lydspor, som præsenterer information, der svarer til forudindspillet rent videoindhold.

1.2.2. Undertekster (forudindspillet): Der skal leveres undertekster til alt forudindspillet lydindhold i synkroniserede medier, undtaget når medier fungerer som medie-alternativ til tekst og er klart markeret som sådan. (Niveau A)

1.2.3 Synstolkning eller mediealternativ (forudindspillet): Der skal leveres et alternativ til tidsafhængige medier eller synstolkning af forudindspillet videoindhold i synkroniserede medier, undtagen når medierne er mediealternativ til tekst og er klart markeret som sådan. (Niveau A)

1.2.4 Undertekster (live): Der skal leveres undertekster til alt lydbaseret live-indhold i synkroniserede medier. (Niveau AA)

1.2.5 Synstolkning (forudindspillet): Der skal leveres synstolkning til alt forudindspillet videoindhold i synkroniserede medier. (Niveau AA)

1.2.6 Tegnsprog (forudindspillet): Der skal leveres tegnsprogstolkning til alt forudindspillet lydbaseret indhold i synkroniserede medier. (Niveau AAA)

1.2.7 Udvidet synstolkning (forudindspillet): I tilfælde, hvor pauserne i forgrundslyden ikke er tilstrækkeligt lange til at tillade synstolkning til formidling af videoens betydning, skal der leveres udvidet synstolkning til alt forudindspillet videoindhold i i synkroniserede medier. (Niveau AAA)

1.2.8 Mediealternativ (forudindspillet): Der skal leveres et alternativ til alle forudindspillede synkroniserede medier samt alle forudindspillede rene videomedier. (Niveau AAA)

1.2.9 Rent lydindhold (live): Der skal leveres et alternativ til tidsafhængige medier, som præsenterer information, der svarer til det rene live lydindhold. (Niveau AAA)

Retningslinje 1.3 Tilpasset (adaptable): Indhold skal udformes, så det kan præsenteres på forskellige måder (for eksempel med enklere layout), uden at information og struktur går tabt.

1.3.1 Information og relationer: Information, struktur, og relationer der formidles via præsentationen, kanbestemmes programmeringsmæssigt eller er tilgængelige som tekst. (Niveau A)

1.3.2 Meningsfuld rækkefølge: Når den rækkefølge, som indhold præsenteres i, påvirker indholdets mening, kan en korrekt læserækkefølge bestemmes programmeringsmæssigt. (Niveau A)

1.3.3 Sensoriske egenskaber: Instruktioner, der vedrører forståelse og betjening af indhold, er ikke udelukkende afhængige af komponenternes sensoriske egenskaber såsom form, størrelse, visuel placering, orientering eller lyd. (Niveau A)

Note: For krav, der har med farve at gøre, se Retningslinje 1.4.

Retningslinje 1.4 Adskillelig (distinguishable): Det skal gøres lettere for brugere at se og høre indhold, herunder at adskille forgrunden fra baggrunden.

1.4.1 Anvendelse af farve: Farve er ikke det eneste visuelle middel, der anvendes til at formidle information, gøre opmærksom på en handling, anmode om respons eller udskille et visuelt element. (Niveau A)

Note: Dette succeskriterium behandler farveperception specifikt. Andre former for perception belyses i Retningslinje 1.3, der også omfatter programmeringsmæssig adgang til farve og anden visuel præsentationskode.

1.4.2 Kontrol af lyd: Hvis eventuel lyd på en webside spiller automatisk i mere end tre sekunder, skal der enten være en mekanisme , som kan anvendes til at afbryde lyden helt eller midlertidigt, eller der skal findes en mekanisme, som kan regulere lydstyrken uafhængigt af systemets generelle lydniveau. (Niveau A)

Note: Eftersom enhver form for indhold, der ikke overholder dette succeskriterium, kan forringe brugerens evne til at anvende hele siden, skal alt indhold på siden overholde dette succeskriterium, uanset om det anvendes til at overholde andre succeskriterier. Se Forudsætning for overholdelse af krav 5: non-interferens.

1.4.3 Kontrast (minimum): Den visuelle præsentation af tekst og billeder af tekst skal have et kontrastforhold på mindst 4,5:1, undtagen i følgende situationer: (Niveau AA)

  • Stor skrift: Tekst og billeder af tekst i stor skrift har et kontrastforhold på mindst 3:1;

  • Ikke betydningsbærende: Tekst eller billeder af tekst, der udgør en del af en inaktiv brugergrænsefladekomponent, som udelukkende er ren udsmykning, som ikke er synlig for nogen, eller som udgør en del af et billede, der indeholder andet væsentligt visuelt indhold, er ikke underlagt et kontrastkrav.

  • Logotyper: Tekst, der udgør en del af et logo eller varemærkenavn er ikke underlagt et kontrastkrav.

1.4.4 Ændring af tekststørrelse: Tekst kan, med undtagelse af undertekster og billeder af tekst, forstørres op til 200 % uden brug af kompenserende teknologi uden tab af indhold eller funktion. (Niveau AA)

1.4.5 Billeder af tekst: Hvis de anvendte teknologier kan håndtere den visuelle præsentation, anvendes tekst frem for billeder af tekst til formidling af information, undtagen i følgende tilfælde: (Niveau AA)

  • Kan tilpasses: Billedet af tekst kan tilpasses visuelt til at imødekomme brugerens krav;

  • Nødvendig: En særlig præsentation af tekst er nødvendig for den information, der formidles.

Note: Logotyper (tekst, der udgør en del af et logo eller varemærkenavn) opfattes som nødvendig.

1.4.6 Kontrast (udvidet): Den visuelle præsentation af tekst eller billeder af tekst skal have et kontrastforhold på mindst 7:1, undtagen i følgende tilfælde: (Niveau AAA)

  • Storskrift Tekst og billeder af tekst med stor skrift skal have et kontrastforhold på mindst 4,5:1.

  • Ikke betydningsbærende: Tekst eller billeder af tekst, der udgør en del af en interaktiv brugergrænsefladekomponent, der udelukkende fungerer som udsmykning, der ikke er synlige for nogen, eller som udgør en del af et billede, der indeholder andet væsentligt indhold, er ikke underlagt et kontrastkrav.

  • Logotyper: Tekst, der udgør en del af et logo eller varemærkenavn er ikke underlagt et minimumskontrastkrav.

1.4.7 Lav eller ingen baggrundslyd: For forudindspillet rent lydindhold der (1) primært indeholder tale i forgrunden, (2) ikke er en lydbaseret CAPTCHA eller et lydbaseret logo, og som (3) ikke er vokalisering med et primært musikalsk udtryksformål såsom sang eller rap, gælder mindst et af følgende punkter: (Niveau AAA)

  • Ingen baggrund: Lydbilledet indeholder ikke baggrundslyd.

  • Slå fra: Baggrundslyden kan slås fra.

  • 20 dB: Baggrundslydens lydstyrke er mindst 20 dB lavere end forgrundens taleindhold, undtaget er lejlighedsvise lyde, der kun varer 1 eller 2 sekunder.

    Note: Ifølge definitionen af ”decibel” skal baggrundslyd, der overholder dette krav, være ca. 4 gange lavere end forgrundens taleindhold.

1.4.8 Visuel præsentation: Der findes en mekanisme til den visuelle præsentation af tekstblokke med det formål at opnå følgende: (Niveau AAA)

  1. Forgrunds- og baggrundsfarver kan vælges af brugeren.

  2. Bredden er ikke mere end 80 tegn eller glyffer (40 i tilfælde af kinesisk, japansk eller koreansk).

  3. Teksten er ikke justeret (justeret efter både venstre og højre margin).

  4. Linjeafstanden (skydningen) er mindst 1,5 inden for afsnit, og afstanden mellem afsnit er mindst 1,5 gange større end linjeafstanden.

  5. Tekst kan tilpasses i størrelse uden brug af kompenserende teknologi op til 200 % på en måde, der ikke kræver, at brugeren ruller horisontalt for at læse en linje tekst i et vindue i fuld skærm.

1.4.9 Billeder af tekst (ingen undtagelser): Billeder af tekst anvendes udelukkende som udsmykning, eller hvor en speciel præsentation af tekst er nødvendig nødvendig for, at informationen formidles. (Niveau AAA)

Note: Logotyper (tekst, der udgør en del af et logo eller varemærke) anses for nødvendig.

Princip 2: Anvendelig (operable) – Brugergrænsefladekomponenter og navigation skal kunne anvendes.

Retningslinje 2.1 Tilgængelig via tastatur: Alle funktioner skal kunne benyttes via et tastatur.

2.1.1 Tastatur: Alle indholdets funktioner kan betjenes via en tastaturgrænseflade uden at der er behov for specifik tidsindstilling af individuelle tastetryk, undtaget tilfælde, hvor den underliggende funktion kræver input, der er afhængige af at kunne følge hele rækken af brugerens bevægelser og ikke blot slutpunkterne. (Niveau A)

Note 1: Denne undtagelse relaterer til den underliggende funktion, ikke input-teknikken. Hvis der for eksempel anvendes håndskrift til indskrivning af tekst, kræver input-teknikken, (håndskrift) input, der er afhængigt af stien, men det gør den underliggende funktion (indskrivning af tekst) ikke.

Note 2: Dette forhindrer ikke og bør ikke opfattes som en opfordring til at undlade at benytte museinput eller andre input-metoder ud over tastaturbetjening.

2.1.2 Ingen tastaturfælde: Hvis tastaturfokus kan flyttes til en af sidens komponenter ved hjælp af en tastaturgrænseflade, kan fokus fjernes fra denne komponent udelukkende ved hjælp af en tastaturgrænseflade. Hvis det kræver mere end utilpassede pile- eller tab-taster eller andre standard lukkemetoder, skal brugeren rådgives om metoden til at fjerne fokus. (Niveau A)

Note: Eftersom indhold, der ikke overholder dette succeskriterium, kan forstyrre brugerens evne til at anvende hele siden, skal alt indhold på siden overholde dette succeskriterium, uanset om det anvendes til at overholde andre succeskriterier. Se Forudsætning for overholdelse af krav 5: Non-interferens.

2.1.3 Tastatur (ingen undtagelse): Alle indholdets funktioner skal kunne betjenes via en tastaturgrænseflade, uden at der kræves specifik tastehastighed. (Niveau AAA)

Retningslinje 2.2 Passende tid: Giv brugerne tilstrækkelig tid til at læse og anvende indhold.

2.2.1 Justerbar tastehastighed: For hver tidsbegrænsning, der er givet i indholdet, gælder mindst et af følgende punkter: (Niveau A)

  • Slå fra: Brugeren kan slukke for tidsbegrænsningen, før den udløber; eller

  • Tilpasse: Brugeren kan tilpasse tidsbegrænsningen, før den udløber, over en bred skala, der er mindst ti gange varigheden af standardindstillingen; eller

  • Udvide: Brugeren advares, før tiden udløber, og får mindst 20 sekunder til at forlænge tidsbegrænsningen ved hjælp af en simpel handling (for eksempel ”tryk på mellemrumstasten”), og brugeren har mulighed for at forlænge tiden mindst ti gange; eller

  • Undtagelse ved real-time: Tidsbegrænsningen er en nødvendig del af en begivenhed i real-time (for eksempel en auktion), og der findes ikke noget muligt alternativ til tidsbegrænsningen; eller

  • Nødvendig undtagelse: Tidsbegrænsningen er nødvendig, og en forlængelse vil gøre handlingen ugyldig; eller

  • 20 timers undtagelse: Tidsbegrænsningen varer længere end 20 timer.

Note: Dette succeskriterium er med til at sikre, at brugere kan udføre opgaver uden uforudsete ændringer i indhold eller kontekst forårsaget af en tidsbegrænsning. Dette succeskriterium bør overvejes i sammenhæng med Succeskriterium 3.2.1, som begrænser ændringer i indhold eller kontekst forårsaget af brugerhandlinger.

2.2.2 Pause, stop, skjul: Ved bevægelse, blinken, rulning eller automatisk opdatering af information gælder samtlige følgende punkter: (Niveau A)

  • Bevægelse, blinken, rulning (scrolling): Ved enhver form for bevægelse, blinken eller rulning (scrolling) af information, der (1) starter automatisk, (2) varer mere end 5 sekunder og (3) præsenteres samtidigt med andet indhold, findes der en mekanisme, så brugeren kan stoppe skjule eller sætte informationen på pause, medmindre bevægelsen, blinket eller rulningen (scrolling) er en del af en handling, hvor dette er nødvendigt; og

  • Automatisk opdatering: Ved enhver form for automatisk opdatering af information, der (1) starter automatisk og (2) præsenteres samtidigt med andet indhold, findes der en mekanisme, som gør det muligt for brugeren kan stoppe skjule eller sætte opdateringen på pause, eller at kontrollere opdateringsfrekvensen, medmindre den automatiske opdatering er en del af en aktivitet, hvor dette er nødvendigt.

Note 1: For krav, der relaterer til flimren eller glimt-indhold, se Retningslinje 2.3.

Note 2: Eftersom enhver form for indhold, der ikke overholder dette succeskriterium, kan forstyrre brugerens evne til at anvende hele siden, skal alt indhold på siden overholde dette succeskriterium, uanset om det anvendes til at overholde andre succeskriterier. Se Forudsætning for overholdelse af krav 5: Non-interferens.

Note 3: Indhold, der opdateres periodisk af software, eller som bliver streamet til en brugeragent, skal ikke kunne gemme eller præsentere information, der er genereret eller modtaget fra pausens begyndelse til præsentationen genoptages, da dette muligvis ikke kan lade sig gøre teknisk, og det i mange situationer ville være misvisende at gøre det.

Note 4: En animation, der optræder som en del af en forudindlæst fase eller lignende, kan anses som essentiel, hvis ingen brugere er i stand til at interagere i denne fase, og hvis mangel på indikation kunne skabe forvirring for brugerne og få dem til at tro, at indholdet enten er frosset eller gået ned.

2.2.3 Ingen timing: Timing er ikke en nødvendig del af den begivenhed eller aktivitet, der præsenteres via indholdet, med undtagelse af ikke-interaktive, synkroniserede medier og hændelser i real-time. (Niveau AAA)

2.2.4 Afbrydelser: Afbrydelser skal kunne udskydes eller undertrykkes af brugeren. Undtaget herfra er afbrydelser, der skyldes en nødsituation. (Niveau AAA)

2.2.5 Godkendelse på ny: Når en godkendt session udløber, kan brugeren fortsætte aktiviteten uden tab af data efter at have godkendt på ny. (Niveau AAA)

Retningslinje 2.3 Anfald: Indhold må ikke designes på en måde, der vides at kunne forårsage (epileptiske) anfald.

2.3.1 Grænseværdi på tre glimt eller derunder: Intet indhold på en webside glimter mere end tre gange på et sekund, eller glimtet ligger under grænseværdien for generelt glimt og rødt glimt. (Niveau A)

Note: Eftersom enhver form for indhold, der ikke overholder dette succeskriterium, kan forstyrre brugerens evne til at anvende hele siden, skal alt indhold på websiden overholde dette succeskriterium, uanset om det anvendes til at overholde andre succeskriterier. Se Forudsætning for overholdelse af krav 5: Non-interferens.

2.3.2 Tre glimt: Websider indeholder intet indhold, der glimter mere end tre gange i løbet af et hvilket som helst sekund. (Niveau AAA)

Retningslinje 2.4 Navigerbar: Brugerne skal hjælpes med at navigere, finde indhold og afgøre, hvor de befinder sig.

Princip 3: Forståelig (understandable): Information og betjening af brugergrænsefladen skal være forståelig.

Retningslinje 3.1 Læselig: Tekstbaseret indhold skal gøres læseligt og forståeligt.

3.1.1 Sproget på siden: Det menneskelige standardsprog for hver side kan bestemmes programmeringsmæssigt. (Niveau A)

3.1.2 Sprog, der anvendes til dele af indhold: Det menneskelige sprog, der anvendes i hver passage eller frase i indholdet, kan bestemmes programmeringsmæssigt; undtaget herfra er egennavne, tekniske termer, ord med ubestemmeligt sproglig baggrund samt ord eller vendinger, der er blevet en del af sprogbrugen i den tekst, de umiddelbart indgår i. (Niveau AA)

3.1.3 Usædvanlige ord: Der findes en mekanisme, som gør det muligt at identificere specifikke definitioner af ord eller vendinger, der anvendes på en usædvanlig eller begrænset måde, herunder idiomer og jargon. (Niveau AAA)

3.1.4 Forkortelser: Der findes en mekanisme, som gør det muligt at identificere den fulde form eller betydning af forkortelser.(Niveau AAA)

3.1.5 Læseniveau: Når en tekst kræver et læseniveau, der er højere, end hvad der svarer til 7.-9./10. klasse efter at egennavne og titler er fjernet, skal der findes supplerende indhold eller en version, der ikke kræver et læseniveau, der er højere, end hvad der svarer til 7.-9./10. klasse. (Niveau AAA)

3.1.6 Udtale: Der findes en mekanisme som gør det muligt at identificere den præcise udtale af ord i de tilfælde, hvor betydning eller kontekst forekommer flertydig, hvis man ikke kender udtalen. (Niveau AAA)

Retningslinje 3.2 Forudsigelig (predictable): Websider skal præsenteres og fungere på forudsigelige måder.

3.2.1 I fokus: Når en komponent kommer i fokus, medfører dette ikke en ændring af kontekst. (Niveau A)

3.2.2 Ved input: Ændring af indstillingerne i en hvilken som helst brugergrænsefladekomponent medfører ikke automatisk ændring af kontekst, medmindre brugeren er blevet advaret herom, inden komponenten anvendes. (Niveau A)

3.2.3 Konsekvent navigation: Navigationsmekanismer, der gentages på flere websider inden for en samling af websider, skal optræde i samme relative rækkefølge, hver gang de gentages, medmindre brugeren selv foretager en ændring. (Niveau AA)

3.2.4 Konsekvent identifikation: Komponenter med samme funktion inden for en række websider skal defineres konsekvent. (Niveau AA)

3.2.5 Ændring på anmodning: Ændringer i indhold iværksættes alene på baggrund af en brugeranmodning, eller der findes en mekanisme som gør det muligt at slå sådanne ændringer fra. (Niveau AAA)

Retningslinje 3.3 Inputhjælp: Brugere skal have hjælp til at undgå og rette fejl.

3.3.1 Identifikation af fejl: Hvis en inputfejl registreres automatisk, skal det fejlbehæftede element identificeres, og fejlen beskrives for brugeren ved hjælp af tekst. (Niveau A)

3.3.2 Ledetekster eller instruktioner: Der findes ledetekster eller instruktioner, når indhold kræver brugerinput. (Niveau A)

3.3.3 Fejlforslag: Hvis en inputfejl registreres automatisk, og der findes forslag til retning af fejlen, skal forslagene præsenteres for brugeren, medmindre dette ville undergrave sikkerheden eller indholdets formål. (Niveau AA)

3.3.4 Forhindring af fejl (juridisk, økonomisk, data): For websider som medfører juridiske forpligtelser eller økonomiske transaktioner for brugeren, som tilpasser eller sletter data, som kan kontrolleres af brugeren i datalagringssystemer, eller som afleverer svar på test udført af brugeren, skal mindst et af følgende punkter gælde: (Niveau AA)

  1. Reversibel: Det sendte er reversibelt.

  2. Tjek: Data, der indtastes af brugeren, tjekkes for inputfejl, og brugeren får mulighed for at rette fejlene.

  3. Bekræftelse: Der findes en mekanisme som gør det muligt at gennemse, bekræfte eller rette information, før forsendelsen afsluttes.

3.3.5 Hjælp: Der findes kontekstafhængig hjælp. (Niveau AAA)

3.3.6 Forhindring af fejl (alle): For websider, hvor det kræves at brugeren sender information, skal mindst et af følgende punkter være gældende: (Niveau AAA)

  1. Reversibel: Det sendte er reversibelt.

  2. Tjek:Data, der indtastes af brugeren, tjekkes for inputfejl, og brugeren får mulighed for at rette fejlene.

  3. Bekræftelse: Der findes en mekanisme, som gør det muligt at gennemse, bekræfte og rette information, før forsendelsen afsluttes.

Princip 4: Robust (robust) – Indhold skal være robust nok til at kunne anvendes på stabil vis af en bred vifte af brugeragenter, herunder kompenserende teknologier.

Retningslinje 4.1 Kompatibel: Kompatibilitet med nuværende og fremtidige brugeragenter, herunder kompenserende teknologier, skal maksimeres.

4.1.1 Parsing: I indhold, der er implementeret ved hjælp af markup-sprog, har elementer afsluttede start- og slut-tags, elementer er nestet efter deres specifikationer, de indeholder ikke attribut-dubletter og ID’er er unikke; undtaget herfra er tilfælde, hvor specifikationerne tillader disse funktionaliteter. (Niveau A)

Note: Start- og slut-tags, der mangler et vigtigt tegn i oprettelsen, såsom en højre vinkelparentes, eller som indeholder attributværdi-anførelsestegn, der er parret forkert, er ikke afsluttede.

4.1.2 Navn, rolle, værdi: For alle brugergrænsefladekomponenter (herunder, men ikke alene formularelementer, links og komponenter, der er genereret via scripts) gælder det, at navn og rolle kan bestemmes programmeringsmæssigt. Tilstande, egenskaber og værdier, der kan indstilles af brugeren, kan indstilles programmeringsmæssigt, og besked om ændringer i disse elementer kan tilgås af brugeragenter, herunder kompenserende teknologier. (Niveau A)

Note: : Dette succeskriterium er primært henvendt til webforfattere, der udvikler eller scripter deres egne brugergrænsefladekomponenter. Standard HTML-kontroller overholder for eksempel allerede dette succeskriterium, hvis de anvendes i overensstemmelse med specifikationen.

Overholdelse af krav

Dette afsnit er normativt.

Dette afsnit indeholder en liste af krav til overholdelse af WCAG 2.0. Det indeholder ligeledes information om, hvordan man udarbejder redegørelse for, hvorledes kravene overholdes (conformance claim), hvilket ikke er obligatorisk. Afslutningsvis indeholder det en beskrivelse af, hvad det vil sige at understøtte tilgængelighed, eftersom det kun er teknologianvendelser, der understøtter tilgængelighed, der kan sikre overholdelse af krav. Forstå Overholdelse af krav (engelsk) indeholder en uddybende forklaring af understøttelse af tilgængelighed.

Forudsætninger for overholdelse af krav

For at en webside skal overholde kravene i WCAG 2.0, skal samtlige af følgende forudsætninger opfyldes:

1. Niveau for overholdelse af krav: Et af følgende niveauer for overholdelse af krav skal overholdes fuldstændigt:

  • Niveau A: For at overholde krav på A-niveau (det laveste niveau), skal webside overholde samtlige Niveau A-succeskriterier, eller der er udarbejdet en alternativ version, som overholder krav på A-niveau.

  • Niveau AA: For at overholde krav på AA-niveau skal samtlige A- og AA-succeskriterier overholdes, eller der er udarbejdet en alternativ version, som overholder krav på AA-niveau.

  • Niveau AAA: For at overholde krav på AAA-niveau skal websiden overholde samtlige niveau A- AA- samt AAA-succeskriterier, eller der er udarbejdet en alternativ version, som overholder krav på AAA-niveau.

Note 1: Selvom overholdelse af krav kun kan opnås på de angivne niveauer, anbefales det, at forfattere i deres redegørelse for, hvorledes kravene overholdes, rapporterer de fremskridt, de gør hen imod overholdelse af succeskriterier på alle niveauer over det niveau, de allerede har opnået.

Note 2: Det anbefales ikke, at overholdelse af krav på niveau AAA kræves i en standard-politik for hele websteder, da det for visse former for indhold ikke er muligt at overholde samtlige succeskriterier for Niveau AAA.

2. Hele sider: Overholdelse af krav (og niveau for overholdelse af krav) gælder udelukkende for hele sider og kan ikke opnås, hvis dele af siden ikke overholder kravene.

Note 1: For at kunne fastslå overholdelse af krav anses alternativer til dele af sidens indhold for at være en del af siden i de tilfælde, hvor alternativer kan nås direkte fra siden. Det kunne for eksempel dreje sig om en lang beskrivelse eller en alternativ præsentation af en video

Note 2: Forfattere til websider, der ikke kan overholde kravene grundet indhold, der ligger uden for forfatterens kontrol, kan eventuelt overveje en Erklæring om delvis overholdelse af krav (engelsk).

3. Afsluttede processer: Når en webside udgør en del af en serie websider, der præsenterer en proces, det vil sige en række trin, der skal fuldføres for at kunne udføre en aktivitet, skal samtlige websider i processen overholde kravene på det angivne niveau eller højere. (Overholdelse af krav er ikke mulig på et givet niveau, hvis en eller flere sider ikke overholder det aktuelle niveau eller et højere niveau).

Eksempel: En online butik råder over en serie sider, der anvendes til at vælge og købe produkter. Samtlige sider fra start til slut i serien (betaling og afslutning af bestilling) overholder kravene for, at samtlige sider i processen kan siges at overholde kravene.

4. Kun anvendelse af teknologier, der understøtter tilgængelighed: Kun anvendelse af teknologier, der understøtter tilgængelighed kan sikre, at succeskriterierne overholdes. Enhver form for information eller funktion, der leveres på en måde, der ikke understøtter tilgængelighed, findes også i en version, der understøtter tilgængelighed.(Se Forstå Tilgængelighedshjælp (engelsk).

5. Non-interferens: Hvis teknologier anvendes på en måde, der ikke understøtter tilgængelighed, eller hvis de anvendes på en måde, der ikke overholder kravene, blokerer de ikke for brugerens evne til at få adgang til resten af siden. Websiden som helhed overholder desuden fortsat kravene i hvert af følgende tilfælde:

  1. når en hvilken som helst teknologi, som brugeren ikke er afhængig af, slås til i brugeragenten,

  2. når en hvilken som helst teknologi, som brugeren ikke er afhængig af, slås fra i brugeragenten og

  3. når en hvilken som helst teknologi, som brugeren ikke er afhængig af, ikke understøtter en brugeragent.

Desuden gælder følgende succeskriterier for alt indhold på siden, herunder indhold, der ikke på anden vis er nødvendigt for at opnå overholdelse af krav, idet mangel på overholdelse af krav kunne forstyrre brug af siden:

  • 1.4.2 - Kontrol af lyd,

  • 2.1.2 - Ingen tastaturfælde,

  • 2.3.1 - Grænseværdi på tre glimt eller derunderand

  • 2.2.2 - Pause, Stop, Skjul.

Note: Hvis det ikke er muligt for en side at overholde kravene (for eksempel en testside til overholdelse af krav eller en eksempelside), kan denne ikke inkluderes i målet for overholdelse af krav eller redegørelsen for, hvorledes kravene overholdes.

For yderligere information og eksempler, se Forstå Overholdelse af krav (engelsk).

Redegørelse for, hvorledes kravene overholdes (Ikke obligatorisk)

Overholdelse af krav er udelukkende defineret for websider. En redegørelse for, hvorledes kravene overholdes, kan dog udarbejdes, så den dækker en side, en række sider eller flere relaterede websider.

Elementer, der skal indgå i en redegørelse for, hvorledes kravene overholdes

Redegørelser for, hvorledes kravene overholdes, er ikke obligatoriske. Forfattere kan overholde WCAG 2.0 uden at udarbejde en redegørelse. Hvis der udarbejdes en redegørelse for, hvorledes kravene overholdes, skal den dog indeholde følgende information:

  1. Dato for redegørelsen.

  2. Retningslinjernes titel, version and URI "Retningslinjer For Tilgængeligt Webindhold 2.0 på http://www.w3.org/TR/2008/REC-WCAG20-20081211/"

  3. Niveau for overholdelse af krav satisfied: (Niveau A, AA eller AAA)

  4. En uddybende beskrivelse af websiderne, såsom en liste over de URI’er, der er omfattet af redegørelsen, herunder gives oplysninger om eventuelle underdomæner omfattet i redegørelsen.

    Note 1: Websiderne kan beskrives i listeform eller i en udtalelse, der beskriver samtlige URI’er, som er indeholdt i redegørelsen.

    Note 2: Web-baserede produkter, der ikke bliver tilknyttet en URI, før de installeres på kundens webside, kan tilknyttes en erklæring om, at produktet overholder kravene, når det er installeret.

  5. En liste overanvendte webteknologier.

Note: Hvis der anvendes et logo for overholdelse af krav, ville dette udgøre en redegørelse og skal derfor være suppleret af de påkrævede elementer i en redegørelse for, hvorledes kravene overholdes, som beskrevet ovenfor.

Ikke-obligatoriske elementer i en redegørelse for, hvorledes kravene overholdes.

Som en tilføjelse til de påkrævede punkter i en redegørelse for, hvorledes kravene overholdes, bør man overveje at levere supplerende information til hjælp for brugere. Anbefalet supplerende information omfatter:

  • En liste over succeskriterier på højere niveau end det, der hævdes at være overholdt. Disse informationer bør gives på en måde, der kan anvendes af brugere, helst via metadata, der kan læses maskinelt.

  • En liste over specifikke teknologier (der anvendes, men ikke teknologier, som man er afhængig af).

  • En liste over brugeragenter, herunder kompenserende teknologier, der blev anvendt til at teste indholdet.

  • Information om eventuelle ekstra skridt, som er taget for at øge tilgængeligheden, og som rækker ud over succeskriterierne.

  • Maskinlæsbar metadata-version af listen over de teknologier, man er afhængig af.

  • Maskinlæsbar metadata-version af redegørelsen for, hvorledes kravene overholdes.

Note 1: Se Forståelse af en redegørelse for, hvorledes kravene overholdes (engelsk) for yderligere information samt eksempler på en redegørelse for, hvorledes kravene overholdes.

Note 2: Se Forstå Metadata (engelsk) for yderligere information om brug af metadata i en redegørelse for, hvorledes kravene overholdes.

Erklæring om delvis overholdelse af kravene – Tredjepartsindhold

Af og til tilføjes der indhold til websider på et senere tidspunkt, efter at de er udviklet. Det kan for eksempel være et e-mail-program, en blog, en artikel, der giver brugere mulighed for at tilføje kommentarer, eller applikationer, som understøtter indhold, der er tilføjet af brugerne. Et andet eksempel kunne være en side som for eksempel en portal eller en nyhedsside, som består af indhold samlet fra forskellige bidragsydere, eller sider, hvor indhold fra andre kilder automatisk indsættes over tid, såsom reklamer, der indsættes dynamisk.

I disse tilfælde er det ikke muligt at vide, hvad det ukontrollerede indhold vil være på det tidspunkt, hvor det oprindelige indhold lægges op. Det er vigtigt at bemærke, at det ukontrollerede indhold også kan påvirke tilgængeligheden af det kontrollerede indhold. Der findes to muligheder:

  1. Der kan udarbejdes en fastsættelse af overholdelse af krav på baggrund af den bedst mulige viden. Hvis en side af denne type overvåges og repareres (indhold, der ikke overholder kravene fjernes eller ændres, så det lever op til kravene) inden for to arbejdsdage, kan der udarbejdes en bestemmelse eller en redegørelse for, hvorledes kravene overholdes, eftersom siden overholder kravene med undtagelse af fejl i indhold leveret af en ekstern kilde, der enten fjernes eller rettes, når det bliver opdaget. Der kan ikke udarbejdes en redegørelse for, hvorledes kravene overholdes, hvis det ikke er muligt at overvåge eller korrigere eksternt indhold.

    Eller

  2. Der kan udarbejdes en "erklæring om delvis overholdelse af kravene", som erklærer, at siden ikke overholder kravene, men at den kunne overholde kravene, hvis visse dele blev fjernet. En sådan erklæring ville have følgende form: "Denne side overholder ikke kravene, men ville overholde WCAG 2.0 niveau x, hvis følgende dele leveret af ukontrollerede kilder blev fjernet.” Derudover ville følgende også gælde for ukontrolleret indhold beskrevet i erklæringen om delvis overholdelse af krav:

    1. Det drejer sig ikke om indhold, der er underlagt forfatterens kontrol.

    2. Det er beskrevet på en måde, som brugeren kan identificere (det kan for eksempel ikke beskrives, som følger: ”alle de dele, som vi ikke kontrollerer”, medmindre disse dele er klart markeret som sådan).

Erklæring om delvis overholdelse af krav - Sprog

En "erklæring om delvis overholdelse af krav med baggrund i sprog” kan udarbejdes, når siden ikke overholder kravene, men ville overholde kravene, hvis der fandtes understøttelse af tilgængelighed på "alle sprog", der anvendes på siden. En sådan erklæring bør formuleres således: "Denne side overholder ikke kravene, men ville overholde kravene, hvis der fandtes understøttelse af tilgængelighed på (følgende sprog):"

Bilag A: Ordliste

Dette afsnit er normativt.

Afsnit (Section)

Selvstændig mængde af skriftligt indhold, der beskæftiger sig med et eller flere relaterede emner eller tanker.

Note: En sektion kan bestå af et eller flere afsnit og kan indeholde grafik, tabeller, lister og undersektioner.

Alternativ til tidsafhængige medier (Alternative for time-based media)

Dokument, der indeholder synkroniserede tekstbaserede beskrivelser af tidsafhængig visuel og auditiv information, og som giver mulighed for at opnå resultatet af al tidsafhængig interaktion.

Note: Det manuskript, som lå til grund for produktionen af det synkroniserede medieindhold, overholder kun denne definition, hvis det efterfølgende er redigeret, så det modsvarer det endelige indhold præcist.

Alternativ version, der overholder kravene (conforming alternate version)

Version, der

  1. overholder kravene på det angivne niveau.

  2. Indeholder samme information og funktionalitet på samme sprog.

  3. Er ligeså opdateret som den version, der ikke overholder kravene.

  4. For hvilken mindst et af følgende punkter er sandt:

    1. Den alternative version, der overholder kravene, kan man få adgang til fra den webside, der ikke overholder kravene via en mekanisme, der understøtter tilgængelighed, eller

    2. Den version, der ikke overholder kravene, kan man kun få adgang til fra den alternative version, der overholder kravene, eller

    3. Den version, der ikke overholder kravene, kan man kun få adgang til fra en side, der overholder kravene, og som også indeholder en mekanisme til at få adgang til den alternative version, der overholder kravene.

Note 1:

I denne definition betyder ”kan man kun få adgang til”, at der findes en mekanisme som for eksempel betinget omdirigering, der forhindrer brugeren i at ”få adgang til” eller ”loade” den version, der ikke overholder kravene, medmindre brugeren kommer direkte fra den version, der overholder kravene.

Note 2: Den alternative version, der overholder kravene, skal ikke matches med originalen side for side (for eksempel kan den alternative version, der overholder kravene, bestå af flere sider).

Note 3: Hvis der foreligger versioner på flere sprog, kræves der alternative versioner, som overholder kravene, for hvert sprog.

Note 4: Alternative versioner kan stilles til rådighed for at imødekomme forskellige teknologimiljøer eller brugergrupper. Hver version skal overholde kravene så meget som muligt. En version skal overholde alle krav for at overholde forudsætning for overholdelse af krav 1.

Note 5: Den alternative version, der overholder kravene, behøver ikke ligge inden for overensstemmelsens område eller på samme webside, så længe den er lige så frit tilgængelig som den ikke-tilpassede version.

Note 6: Alternative versioner, der overholder kravene, bør ikke forveksles med supplerende indhold, der understøtter den originale webside, og som fremmer forståelsen denne.

Note 7: Det er acceptabelt at indstille brugerpræferencer i indholdet for at skabe en alternativ version, der overholder kravene, så længe den metode, der anvendes til at få adgang til en anden version, understøtter tilgængelighed.

Se Forståelse af alternativ version, der overholder kravene.

Anvendt på en usædvanlig eller begrænset måde (Used in an unusual or restricted way)

Ord, der anvendes på en måde, der gør det nødvendigt for brugerne at vide, præcist hvilken definition de skal anvende for at forstå indholdet korrekt.

Eksempel: Ordet AJAX kan både henvise til et rengøringsmiddel og til en webteknologi, der er baseret på JavaScript, men ud fra konteksten kan det udledes, hvilken definition der er den rigtige. På den anden side anvendes ordet ”tekst” på en meget specifik måde i WCAG 2.0, og derfor indeholder ordlisten en definition af ordet ”tekst”.

ASCII-grafik (ASCII art)

Billede fremstillet ved hjælp af et rumligt arrangement af tegn eller glyffer (typisk de 95 ASCII-definerede tegn, der kan udskrives).

At være afhængig af (teknologier) (Relied upon - technologies that are)

Indholdet ville ikke overholde retningslinjerne, hvis pågældende teknologi var slået fra eller ikke understøttes.

Billede af tekst (Image of Text)

Tekst, der præsenteres i en ikke-tekstbaseret form (dvs. som et billede) for at opnå en speciel visuel effekt.

Note: Dette omfatter ikke tekst, som er en del af et billede, der indeholder andet visuelt indhold.

Eksempel: en persons navn eller et navneskilt på et fotografi.

Blinken (Blinking)

Skift frem og tilbage mellem to visuelle tilstande med det formål at tiltrække opmærksomhed.

Note: Se også Glimt. Hvis indhold er stort nok og blinker klart nok med den rette frekvens, kan det også klassificeres som glimt.

Brugeragent (User agent)

Enhver form for software, der henter og præsenterer webindhold for brugere.

Eksempel: Webbrowsere, medieafspillere, plug-ins og andre programmer (herunder kompenserende teknologi), der hjælper med at hente, præsentere og interagere med webindhold.

Brugergrænsefladekomponent (User interface component)

Del af indhold, som brugerne opfatter som et enkelt kontrolelement med en enkelt funktion.

Note 1: Flere brugergrænsefladekomponenter kan implementeres som et enkelt programelement. Her er komponenterne ikke bundet til programmeringsteknikker, men snarere til det, som brugeren opfatter som adskilte kontrolelementer.

Note 2: Brugergrænsefladekomponenter omfatter såvel formelementer og links som komponenter, der er genereret ved hjælp af scripts.

Eksempel: Eksempel: En applet har et ”kontrolelement”, man kan bruge til at bevæge sig gennem indhold linje for linje eller side for side eller ved direkte adgang. Eftersom de hver især skal have et navn og skal kunne indstilles individuelt, er de hver især "brugergrænsefladekomponenter".

Brugerkontrolleret (User-controllable)

Data, som brugere skal kunne få adgang til.

Note: Dette gælder ikke ting som internet-logfiler og data fra søgemaskineovervågning.

Eksempel: Navn og adressefelter tilknyttet en brugerkonto.

CAPTCHA (Engelsk initialord for "Completely Automated Public Turing test to tell Computers and Humans Apart").

Note 1: I en CAPTCHA-test bliver brugeren ofte bedt om at indtaste tekst, der bliver vist som sløret billede eller lydfil.

Note 2: En Turing-test er et hvilket som helst testsystem, der er designet til at skelne et menneske fra en computer. Testen er opkaldt efter den berømte datalog Alan Turing. Begrebet blev opfundet af forskere ved Carnegie Mellon University. [CAPTCHA]

Glimt (Flash)

Modsatte parvise skift i relativ lysstyrke, der kan forårsage (epileptiske) anfald hos nogle mennesker, hvis glimtene er kraftige nok og har den rette frekvens.

Note 1: Se Generelle glimt og tærskelværdier for røde glimt for information om typer af glimt, der ikke er tillad.

Note 2: Se også blinken.

Flertydigt for alle brugere (Ambiguous to users in general)

Formålet kan ikke fastslås ud fra linket selv, hvilket vil sige, at alle brugere (herunder personer uden handicap) er nødt til at aktivere linket for at finde ud af, hvor linket fører hen.

Eksempel: Ordet guava i følgende sætning er et link: "Guava er en vigtig eksportvare". Linket kunne lede brugeren til en definition af guava, et diagram over, hvor mange guavaer der eksporteres, eller et billede af mennesker, der høster guava. Før linket aktiveres, er samtlige brugere usikre, og en person med handicap er således ikke stillet ringere.

Forkortelse (Abbreviation)

Forkortet form af ord, vending eller navn, hvor forkortelsen ikke er blevet en del af sproget.

Note 1: Dette omfatter initialord og akronymer, hvor:

  1. Initialordet er en forkortet form af et navn eller en sætning bestående af begyndelsesbogstaverne i ord eller stavelser indeholdt i pågældende navn eller sætning.

    Note 1: Defineres ikke i alle sprog.

    Eksempel 1: SNCF er et fransk initialord, der består af begyndelsesbogstaverne i Société Nationale des Chemins de Fer, den statslige franske jernbane.

    Eksempel 2: ESP er et initialordet for ekstrasensorisk perception.

  2. Akronymer er forkortede former bestående af begyndelsesbogstaver eller dele af andre ord (i navn eller sætning), der kan udtales som et ord.

    Eksempel: NOAA er et akronym dannet af begyndelsesbogstaver fra the National Oceanic and Atmospheric Administration in the United States.

Note 2: Visse virksomheder har taget et tidligere initialord som deres firmanavn. I disse tilfælde består det nye firmanavn af bogstaverne (f.eks. ECMA), og ordet betragtes ikke længere som en forkortelse.

Forudindspillet (prerecorded)

Information der ikke er live.

Funktion (functionality)

Processer og resultater, der kan opnås via brugerhandlinger.

Generelle glimt og tærskelværdier for røde glimt (General flash and red flash threshold)

Glimt eller hurtigt skiftende billedsekvenser overholder tærskelværdien (dvs. indholdet overholder kravene), hvis et af følgende udsagn er sandt:

  1. Der er højst tre glimt eller tre røde glimt i en periode på ét sekund; eller

  2. Det samlede areal samtidigt forekommende glimt optager ikke mere end 0,006 steradianer inden for et synsfelt på 10 grader hvor som helst på skærmen (25 % af et hvilket som helst 10 graders synsfelt på skærmen) ved typisk læseafstand,

hvor:

  • Generelle glimt defineres som et sæt modsatte skift i relativ lysstyrke på 10 % eller mere af den maksimale relative lysstyrke, hvor det mørkere billedes relative lysstyrke er under 0,80; og hvor ”modsatte skift“ er en forstærkning efterfulgt af en dæmpning, eller en dæmpning efterfulgt af en forstærkning, og hvor

  • Et rødt glimt defineres som et hvilket som helst par af skiftende overgange, der involverer en mættet rød farve.

Undtagelse: Glimt, der fremstår som et fint, balanceret mønster såsom hvid støj eller et vekslende mønster som et skakbræt, hvor ”firkanterne” er mindre end 0,1 grader (af et synsfelt på typisk læseafstand) på en side, overskrider ikke tærskelværdierne.

Note 1: For almindelig software eller webindhold vil brug af et rektangel på 341 x 256 pixel hvor som helst på det fremviste skærmområde, når indholdet vises ved 1024 x 768 pixel, give et godt skøn over et 10 graders synsfelt for standardskærmstørrelser og -læseafstande (for eksempel en 15-17 tommers skærm på 22-26 tommers afstand). (Skærme med højere opløsning, der viser samme præsentation af indholdet, giver mindre og mere sikre billeder, derfor bruges der lavere opløsninger til at definere tærskelværdierne).

Note 2: En overgang er skiftet i relativ lysstyrke (eller relativ lysstyrke/farve for røde glimt) mellem tilstødende højdepunkter og lavpunkter i et diagram over relativ lysstyrke (eller relativ lysstyrke/farve for røde blink) målt i forhold til tid. Et glimt består af to modstridende overgange.

Note 3: Den aktuelle arbejdsdefinition inden for området af "modsatte skift, der involverer mættet rød”, er at det for den ene eller begge tilstande i hver overgang gælder, at R/(R + G + B) >= 0,8, at ændringen af værdien af (R-G-B)x320 is > 20 (negativ værdi af (R-G-B)x320 sættes til 0) for for begge overgange.Værdier for R, G og B går fra 0 til 1 som angivet i definitionen af “relativ lysstyrke“). [HARDING-BINNIE]

Note 4: Der findes værktøjer til at udføre analyse af videoskærmhentning. Dog er det ikke nødvendigt med et værktøj til at evaluere dette forhold, hvis antallet af glimt er mindre end eller lig med tre glimt pr. sekund. Indhold passerer automatisk (se 1 og 2 ovenfor).

Idiom (Idiom)

Vending, hvis mening ikke kan udledes af betydningen af de enkelte ord, og hvor de specifikke ord ikke kan ændres, uden at meningen går tabt.

Note: Idiomer kan ikke oversættes direkte ord for ord, uden at ordenes kulturelle eller sprogafhængige betydning går tabt.

Eksempel 1: På engelsk betyder "spilling the beans" at "fortælle en hemmelighed". Hvorimod "knocking over the beans" eller "spilling the vegetables" slet ikke har den betydning.

Eksempel 2: "さじを投げる" på japansk betyder direkte oversat ”han kaster med en ske”, men den egentlige betydning er, at der ikke er noget, han kan stille op, og at han ender med at give op.

Eksempel: "Hij ging met de kippen op stok" betyder direkte oversat fra hollandsk "han hoppede op på pinden med hønsene", men den egentlige betydning er, at han gik tidligt i seng (dansk: gik i seng med hønsene).

Ikke-tekstbaseret indhold (Non-text content)

Enhver form for indhold, som ikke er en række tegn, der kan bestemmes via et program, eller hvor sekvensen ikke udtrykker noget på et menneskeligt sprog.

Note: Dette omfatter ASCII-grafik (som er et mønster af tegn), emoticons eller smiley’er, leetspeak, (der anvender tegnerstatning) samt billeder af tekst.

Indhold (webindhold)(Content - web content)

Information og sensoriske oplevelser, der kommunikeres til brugeren ved hjælp af en brugeragent, herunder kode og opmærkning, der definerer indholdets struktur, præsentation og interaktioner.

informativ

Informativ (Informative)

Til orientering; er ikke nødvendigt for at overholde kravene.

Note: Indhold, der er nødvendigt for at overholde kravene, kaldes "normativt".

Inputfejl (Input error)

Information leveret af brugeren, som ikke accepteres.

Note: Dette omfatter:

  1. Information, som kræves af websiden, men som brugeren har udeladt.

  2. 1. Information, der gives af brugeren, men som falder uden for det påkrævede dataformat eller de påkrævede værdier.

Jargon (Jargon)

Ord, der anvendes på en særlig måde af personer med et specifikt fagområde.

Eksempel: Ordet "StickyKeys" er jargon, som kommer fra den verden, der beskæftiger sig med kompenserende teknologi og tilgængelighed.

Juridiske forpligtelser (Legal commitments)

Transaktioner, hvor en person pådrager sig en juridisk bindende forpligtelse eller rettighed.

Eksempel: indgåelse af ægteskab, aktiehandel (økonomisk og juridisk), et testamente, et lån, adoption, at melde sig til militæret, enhver form for kontrakt osv.

Kompenserende teknologi (assistive technology) (som anvendt i dette dokument).

Hardware og/eller software, der fungerer som en brugeragent, eller sammen med en traditionel brugeragent med det formål at levere den funktionalitet, der er nødvendig for at imødekomme krav fra brugere med handicap, der overstiger det, der tilbydes af traditionelle brugeragenter.

Note 1: Den funktionalitet, der leveres af kompenserende teknologi, indeholder alternative præsentationer (for eksempel syntetisk tale eller forstørret indhold), alternative input-metoder, (for eksempel tale), supplerende navigations- eller orienteringsmekanismer og omformatering af indhold (for eksempel for at gøre tabeller mere tilgængelige).

Note 2: Kompenserende teknologi udveksler ofte data og beskeder med traditionelle brugeragenter ved hjælp af overvågnings-API’er.

Note 3: Skellet mellem traditionelle brugeragenter og kompenserende teknologi er ikke absolut. Mange traditionelle brugeragenter indeholder funktionaliteter, som skal hjælpe mennesker med handicap. Den grundlæggende forskel er, at traditionelle brugeragenter er rettet mod brede og sammensatte målgrupper, der normalt omfatter mennesker både med og uden handicap. Kompenserende teknologi er rettet mod snævert definerede grupper af brugere med specifikke funktionsnedsættelser. Den funktionalitet, som kompenserende teknologi tilbyder, er mere specifik og er rettet mod målgruppens behov. Den traditionelle brugeragent kan indeholde funktionalitet, som er vigtig for den kompenserende teknologi, for eksempel frembringelse af webindhold ud fra programmerede objekter eller parsing af markup i grupper, der kan identificeres.

Eksempel: Kompenserende teknologi, som er vigtige i dette dokuments kontekst, omfatter:

  • Forstørrelsesprogrammer og andre visuelle hjælpeprogrammer, som anvendes af mennesker med synsnedsættelser, perceptionsvanskeligheder eller problemer med at anvende trykt tekst. Programmerne bruges til at ændre tekststørrelse, skrifttype, afstand, farve, synkronisering med tale osv., så den visuelle læsbarhed i de gengivne tekster og billeder forbedres.

  • Skærmlæsere, der anvendes af mennesker, som er blinde. Programmerne anvendes til læsning af tekstbaseret information ved hjælp af syntetisk tale eller punktskrift.

  • Tekst til tale-programmer, som anvendes af mennesker med læse-/skrivevanskeligheder. Programmerne avendes til at omsætte tekst til syntetisk tale.

  • Talegenkendelsesprogrammer, som kan anvendes af mennesker med motoriske funktionsnedsættelser.

  • Alternative tastaturer, som anvendes af mennesker med visse motoriske funktionsnedsættelser. Anvendes til at simulere tastaturet (omfatter alternative tastaturer, som anvendes med pandepind, enkeltkontakt, sug/pust og andre specielle inputenheder).

  • Alternative pegeredskaber, der anvendes af mennesker med visse motoriske funktionsnedsættelser. Anvendes til at simulere pegning med mus og aktivering af knapper.

Kontekstafhængig hjælp (Context-sensitive help)

Hjælpetekst, som giver information vedrørende den funktion, der udføres på det pågældende tidspunkt.

Note: Klare ledetekster kan fungere som kontekstafhængig hjælp.

Kontekstændringer (Changes of context)

Større ændringer af en websides indhold, der kan desorientere brugere, hvis de sker uden brugerens vidende, idet nogle brugere ikke kan overskue en hel side på én gang.

Kontekstændringer dækker ændringer af:

  1. Brugeragent

  2. Præsentationsramme

  3. Fokus

  4. Indhold 1. Indhold, der ændrer websidens mening.

Note: Ændring af indhold medfører ikke altid en ændring af kontekst. Ændringer i indhold såsom en disposition, der kan udfoldes, en dynamisk menu eller et faneblad ændrer ikke nødvendigvis kontekst, medmindre de også ændrer et af de ovennævnte punkter (for eksempel fokus).

Eksempel: Kontekstændringer kan for eksempel være at åbne et nyt vindue, at flytte fokus til en anden komponent, at gå til en ny side (herunder alt, der for brugeren giver indtryk af, at man er kommet til en anden side) eller at omarrangere sidens indhold i betydelig grad.

Kontrastforhold (Contrast ratio)

(L1 + 0,05) / (L2 + 0,05), hvor

Note 1: Kontrastforhold kan spænde fra 1-21 (skrives ofte 1:1 til 21:1).

Note 2: Eftersom producenter af webindhold ikke har kontrol over brugerindstillinger vedrørende præsentation af tekst, for eksempel skrifttypeudjævning eller stregudjævning (anti-aliasing), kan kontrastforholdet for tekst evalueres, hvor anti-aliasing er slået fra.

Note 3: Med henblik på succeskriterium 1.4.3 og 1.4.6 måles kontrasten under hensyntagen til netop den baggrund, som teksten præsenteres på ved normal brug. Hvis ingen baggrundsfarve er angivet, antages det, at baggrunden er hvid.

Note 4: Baggrundsfarven er den specificerede indholdsfarve, som tekst præsenteres på ved normal brug. Det er en fejl, hvis baggrundsfarven ikke er specificeret i det tilfælde, hvor tekstens farve er specificeret, fordi brugerens standardbaggrundsfarve er ukendt og ikke kan evalueres med henblik på tilstrækkelig kontrast. Af samme årsag er det en fejl, hvis der ikke er angivet nogen tekstfarve, hvor der er angivet baggrundsfarve.

Note 5: Når der er en kant rundt om et bogstav, kan denne tilføje kontrast og bruges i beregningen af kontrast mellem bogstavet og dets baggrund. En smal kant omkring bogstavet ville blive brugt som bogstavet. En bred kant rundt om et bogstav, der udfylder de indre detaljer i bogstavet, fungerer som en ring og betragtes som baggrund.

Note 6: Overholdelse af WCAG skal evalueres med hensyn til farvepar, der er specificeret i indholdet, og som producenten af webindhold ville forvente støder op til hinanden i en almindelig præsentation. Producenter af webindhold er ikke forpligtet til at tage højde for usædvanlige præsentationer såsom farveændringer forårsaget af en brugeragent, undtagen i tilfælde, hvor dette er forårsaget af redaktørens egen kode.

Korrekt læserækkefølge (correct reading sequence)

Enhver rækkefølge, hvor ord og afsnit præsenteres i en rækkefølge, der ikke ændrer indholdets betydning.

Ledetekst (Label)

Tekst eller anden komponent med tekstbaseret alternativ, der præsenteres for brugeren med det formål at identificere en komponent i webindhold.

Note 1: En ledetekst præsenteres for alle brugere, hvorimod navnet kan være skjult og kun vises af kompenserende teknologi. I mange (men ikke alle) tilfælde er navnet og ledeteksten identiske.

Note 2: Betegnelsen ledetekst begrænser sig ikke til label-elementet i HTML.

Link-formål (Link purpose)

Det resultat, man opnår ved at aktivere et link.

Live (Live)

Information optaget fra en virkelig begivenhed og udsendt til modtageren uden anden forsinkelse end transmissionsforsinkelsen.

Note 1: Transmissionsforsinkelse er en kort (og ofte automatisk) forsinkelse, der for eksempel anvendes for at give den, der udsender, mulighed for at ordne og redigere lyd- eller videomaterialet, dog uden at der er tid til væsentlig redigering.

Note 2: Hvis information er fuldstændig computergenereret, betegnes det ikke som live. .

Lower secondary education level (svarer ca. til 7.-9/10. klasse).

De to til tre års uddannelse, der følger de første seks års uddannelse (primary education).

Note: Denne definition er baseret på the International Standard Classification of Education (UNESCO).[UNESCO].

Lyd (Audio)

Teknologi til lydgengivelse

Note: Lyd kan produceres syntetisk (herunder ved hjælp af syntetisk tale) og optages fra real-lyd eller begge dele.

Mediealternativer til tekst (Media alternative for text)

Medie, der ikke præsenterer mere information, end der præsenteres gennem tekst. (direkte eller via tekst-alternativer).

Note: Et mediealternativ er for de brugere, som kan have gavn af alternativ gengivelse af tekst. Mediealternativer til tekst kan være ren lyd (audio-only), ren video (video-only), (herunder tegnsprogsvideo) eller lyd og billede (audio-video).

Mekanisme (Mechanism)

Proces eller teknik til at opnå et resultat.

Note 1: Mekanismen kan stilles eksplicit til rådighed i indholdet, eller det kan forudsættes, at den stilles til rådighed enten via platformen eller brugeragenterne, herunder kompenserende teknologier.

Note 2: Mekanismen skal overholde samtlige succeskriterier for det niveau, den hævdes at overholde.

Menneskeligt sprog (Human language)

Sprog, der tales, skrives eller kommunikeres med tegn (visuelt eller taktilt) mellem mennesker.

Note: Se også tegnsprog.

Navn (Name)

Tekst, ved hjælp af hvilken software kan identificere en komponent i webindhold for brugeren.

Note 1: Navnet kan være skjult og kun vises af kompenserende teknologi, hvorimod en ledetekst præsenteres for alle brugere. I mange (men ikke i alle) tilfælde er ledetekst og navn identiske.

Note 2: Ovenstående har ikke relation til atributten "name" i HTML.

Normativ (Normative)

Nødvendig for overholdelse af krav.

Note 1: Nærværende dokument kan overholdes på flere forskellige veldefinerede måder.

Note 2: Indhold, der betegnes som ”informativt” eller ”ikke-normativt”, kræver ikke overholdelse af krav.

Nødsituation (Emergency)

En pludselig, uventet situation eller hændelse, der kræver omgående handling for at sikre helbred, sikkerhed eller ejendom.

Nødvendig (Essential)

Hvis nødvendige elementer fjernes, vil det medføre en grundlæggende ændring af forståelsen af indholdet, dets funktion eller information. Informationen eller funktionen vil ikke kunne opnås med overensstemmende værdi på anden måde.

Opfylder et succeskriterium (Satisfies a success criterion)

En evaluering ud fra et succeskriterium giver ikke fejl, hvis det anvendes på siden.

Overholder krav (conformance)

Overholdelse af samtlige krav i en given standard, retningslinje eller specifikation.

Primary education level (Svarer ca. til 1.-6. klasse)

Periode på seks år, der begynder, når barnet er mellem fem og syv år. Barnet har muligvis ikke tidligere modtaget undervisning.

Note: Denne definition er baseret på the International Standard Classification of Education (UNESCO).[UNESCO].

Proces (Process)

Serie af brugerhandlinger, hvor hver enkelt handling er nødvendig for at gennemføre en aktivitet.

Eksempel 1: For vellykket brug af en serie websider på et e-handelssted er brugeren nødt til at se flere forskellige produkter, priser og tilbud, udvælge produkter, afgive bestilling samt afgive information om forsendelse og betaling.

Eksempel 2: En webside til registrering af en konto kræver vellykket gennemførelse af en Turing-test, før man kan få adgang til registreringsformularen.

Programmeringsmæssigt bestemt (Programmatically determined)

Bestemt af software på basis af data, der er defineret af webproducenten og leveret i en form, så forskellige brugeragenter, herunder kompenserende teknologi, kan uddrage informationen og præsentere den i forskellige former.

Eksempel 1: Bestemt i markup-sprog ud fra elementer og attributter, der bruges direkte af alment udbredt kompenserende teknologi.

Eksempel 2: Bestemt ud fra teknologispecifikke data-strukturer i ikke-markup-sprog og vist til kompenserende teknologi via en tilgængeligheds-API, der understøttes af alment tilgængelig kompenserende teknologi.

Linktekst, der er programmeringsmæssigt bestemt (Programmatically determined link-context)

Supplerende information der kan bestemmes programmeringsmæssigt ud fra forbindelsen til et link i kombination med linkteksten, og som præsenteres for brugere i forskellige modaliteter

Eksempel: I HTML er den information, som kan bestemmes, den tekst, der står i samme afsnit, liste eller celle som linket, eller den tabeloverskrift, som er knyttet til den celle, hvori linket står.

Note: Eftersom skærmlæsere fortolker tegnsætning, kan de også udlede konteksten i den aktuelle sætning, når fokus er på et link i sætningen.

Programmeringsmæssigt indstillet (Programmatically set)

Indstillet af software ved hjælp af metoder, der understøttes af brugeragenter, herunder kompenserende teknologi.

Præsentation (Presentation)

Fremvisning af indhold i en form, der kan opfattes af brugere.

Præsentationsramme (Viewport)

Objekt, hvor brugeragenten præsenterer indhold.

Note 1: Brugeragenten præsenterer indhold gennem en eller flere præsentationsrammer. Billedvisninger omfatter vinduer, rammer, højttalere og virtuelle forstørrelsesglas. En præsentationsramme kan indeholde en anden præsentationsramme (for eksempel indlejrede rammer). Grænsefladekomponenter, der er skabt af brugeragenten, såsom anmodninger, menuer og beskeder, er ikke billedvisninger.

Note 2: Denne definition er baseret på ordlisten i User Agent Accessibility Guidelines 1.0.

På fuld skærm (On a full-screen window)

På den mest udbredte skærmstørrelse, med vinduet maksimeret.

Note: Eftersom computere generelt benyttes i flere år, er det bedst ikke at satse på de nyeste laptop/desktop-skærmopløsninger. Man bør derimod basere sine vurderinger på almindeligt udbredte skærmopløsninger over flere år, når man foretager denne evaluering.

Real-time begivenhed (Real-time event)

En begivenhed der A) foregår samtidig med, at den bliver set, og B) ikke udelukkende er genereret af indholdet.

Eksempel 1: En webcast af en live optræden (som foregår og bliver set på samme tid, og som ikke er forudindspillet).

Eksempel 2: En online auktion med mennesker, der byder. (Foregår og bliver set på samme tid).

Eksempel 3: Levende mennesker, der interagerer i en virtuel verden ved hjælp af avatarer. (Genereres ikke udelukkende af indholdet og foregår og bliver set på samme tid).

Relationer (Relationships)

Meningsfulde forbindelser mellem særskilte dele af indholdet.

Relativ lysstyrke (Relative luminance)

Den relative skarphed af et hvilket som helst punkt i en farveprofil, som er normaliseret til 0 for den mørkeste sorte farve og 1 for den lyseste hvide farve.

Note 1: For sRGB defineres en farves relative lysstyrke som L = 0,2126 * R + 0,7152 * G + 0,0722 * B hvor R, G og B defineres, som følger:

  • Hvis RsRGB <= 0,03928 så er R = RsRGB/12,92 ellers er R = ((RsRGB+0,055)/1,055) ^ 2,4

  • Hvis GsRGB <= 0,03928 er G = GsRGB/12,92 ellers er G = ((GsRGB+0,055)/1,055) ^ 2,4

  • Hvis BsRGB <= 0.03928 er B = BsRGB/12,92 ellers er B = ((BsRGB+0,055)/1,055) ^ 2,4

og RsRGB, GsRGB, og BsRGB er defineret således:

  • RsRGB = R8bit/255

  • GsRGB = G8bit/255

  • BsRGB = B8bit/255

"^" tegnet er eksponeringsfaktoren. (Formlen er hentet fra [sRGB] og [IEC-4WD]).

Note 2: Næsten alle systemer, der i dag anvendes til visning af webindhold, forudsætter SRGB-kodning. Medmindre det vides, at der anvendes en anden farveprofil til at bearbejde og fremvise indholdet, bør redaktører foretage evaluering ved hjælp af en SRGB farveprofil. Hvis der anvendes andre farveprofiler, se Forstå Succeskriterium 1.4.3.

Note 3: Hvis der sker en simulering efter levering, anvendes kildefarvens værdi. Ved farver, som simuleres ved kilden, anvendes gennemsnitsværdien for de simulerede farver (gennemsnitlig R, gennemsnitlig G og gennemsnitlig B).

Note 4: Der findes værktøjer, der foretager beregningerne automatisk ved test af kontrast og blink.

Note 5: Der findes en MathML-version af definitionen for relativ lysstyrke.

Ren lyd (Audio-only)

Tidsafhængig præsentation, der udelukkende indeholder lyd (ingen video og ingen interaktion)

Ren udsmykning (Pure decoration)

Indhold, der kun har et æstetisk formål, som ikke indeholder information eller funktionalitet.

Note: Tekst er kun ren udsmykning, hvis ordene kan byttes om eller udskiftes, uden at formålet ændres.

Eksempel: En ordbogs forside med tilfældige ord i meget lys skrift i baggrunden.

Ren video (Video-only)

Tidsafhængig præsentation, der kun indeholder video (ingen lyd og ingen interaktion).

Rolle (Role)

Tekst eller tal, hvor software er i stand til at identificere, hvilken funktion en komponent i webindhold har.

Eksempel: Et tal, der angiver, hvorvidt et billede fungerer som hyperlink, kommandoknap eller tjek-boks.

Samme funktionalitet (Same functionality)

Giver samme resultat ved anvendelse.

Eksempel: : En ”søg“-knap på en webside og en ”find“-knap kan begge have et felt, hvor man kan indtaste et ord og få vist emner på webstedet, som er relateret til ordet. I dette tilfælde ville de to knapper have samme funktionalitet, men ikke have samme ledetekst.

Samling af websider (Set of web pages)

Samling af websider, der har et fælles formål, og som er udført af samme forfatter, gruppe eller organisation.

Note: Forskellige sprogversioner anses for at være forskellige samlinger af websider.

Samme relative rækkefølge (Same relative order)

Samme relative position i forhold til andre elementer.

Note: Elementer anses for at være opstillet i samme relative rækkefølge, selv om andre elementer indsættes i eller fjernes fra den oprindelige rækkefølge. For eksempel kan der i navigationsmenuer, som kan udfoldes, indsættes et ekstra detaljeniveau, eller der kan indsættes en sekundær navigationssektion i læserækkefølgen.

Sat på pause (Paused)

Stoppet på opfordring af brugeren; startes ikke igen, før brugeren vælger det.

Sekventiel navigation (Navigated sequentially)

Navigation i den rækkefølge, der er defineret for at flytte fokus fremad (fra et element til det næste) ved brug af tastatur-grænseflade.

Specifik sanseoplevelse (Specific sensory experience)

En sanseoplevelse, der ikke udelukkende er dekorativ, og som ikke primært kommunikerer vigtig information eller udfører en funktion.

Eksempel: Eksempler kunne omfatte opførelsen af en fløjtesolo, billedkunst osv.

Stor tekst (Large scale (text))

Tekst med en størrelse på 18 punkt eller 14 punkt fed skrift eller en fontstørrelse, der ville resultere i en tilsvarende størrelse for kinesiske, japanske eller koreanske skrifttyper.

Note 1: : Skrifttyper med særligt tynde streger eller usædvanlige former og egenskaber, der gør formen på bogstaverne mindre genkendelig, er sværere at læse, især ved lavere kontrastniveauer.

Note 2: Fontstørrelsen er den størrelse, indholdet har, når det leveres. Dette omfatter ikke ændring i størrelse, der foretages af en bruger.

Note 3: Den faktiske størrelse af et tegn, som en bruger ser, afhænger både af den størrelse, der er defineret af producenten af webindhold, og af indstillingerne for brugerens skærm eller brugeragent. For mange traditionelle brødtekstfonte svarer 14 og 18 punkt nogenlunde til 1,2 og 1,5 em eller 120 % eller 150 % af standardstørrelsen for brødtekst (forudsat at brødtekstfonten er 100 %). Det er dog nødvendigt, at en redaktør undersøger dette i forhold til de skrifttyper, der anvendes. Når skrifttyper defineres i relative enheder, udregnes den faktiske punktstørrelse af brugeragenten til visning. Punktstørrelsen skal indhentes fra brugeragenten eller udregnes på baggrund af fontmetrik, som brugeragenten gør, når dette succeskriterium vurderes. Brugere med nedsat syn vil skulle vælge passende indstillinger.

Note 4: Når tekst anvendes uden angivelse af fontstørrelse, vil det være rimeligt at benytte den mindste fontstørrelse, der anvendes til uspecificeret tekst i almindeligt udbredte browsere, som udgangspunkt. Hvis en niveau 1-overskrift præsenteres i 14 punkt fed skrift eller højere i hyppigt anvendte browsere, vil det være rimeligt at antage, at det er stor skrift. Relativ forstørrelse kan beregnes ud fra standardstørrelserne på samme måde.

Note 5: T18- og 14-punktsstørrelsen for antikvatekster (latinske skrifttyper/bogstaver) er taget fra minimumstørrelsen for storskrift (14 punkt) og den større standardskriftstørrelse (18 punkt). For andre skrifttyper såsom kinesisk, japansk eller koreansk, ville den ”tilsvarende” størrelse være den mindste storskriftstørrelse, der anvendes på de pågældende sprog samt den næstmindste standardstørrelse på storskrift.

Struktur (Structure)
  1. Måden, hvorpå dele af en webside er organiseret i forhold til hinanden. Og

  2. Måden, hvorpå en samling af websider er organiseret.

Supplerende indhold(Supplemental content)

Ekstra indhold , der illustrerer og tydeliggør det primære indhold.

Eksempel 1: En lydversion af en webside.

Eksempel 2: En illustration af en kompleks proces.

Eksempel 3: Et afsnit, der opsummerer de væsentligste resultater og anbefalinger indeholdt i en videnskabelig undersøgelse.

Synkroniserede medier (Synchonized media)

Lyd eller video , som er synkroniseret med et andet format med det formål at præsentere information og/eller synkronisering med tidsafhængige interaktive komponenter, medmindre mediet er et alternativ til tekst og er tydeligt markeret som sådan.

Synstolkning (Audio description)

Mundtlig beskrivelse, der tilføjes lydsporet for at formidle vigtige visuelle detaljer, der ikke kan forstås ud fra det oprindelige lydspor alene.

Note 1: Synstolkning af video giver information om handling, karakterer, sceneskift, tekst, der vises på skærmen, samt andet visuelt indhold.

Note 2: I almindelig synstolkning tilføjes kommentarerne i allerede eksisterende pauser i dialogen. (Se også udvidet synstolkning.)

Note 3: I tilfælde, hvor al visuel information allerede leveres via det eksisterende lydspor, er yderligere synstolkning unødvendig

Note 4: Synstolkning kaldes også "videotolkning" og "beskrivende fortælling"

Tastaturgrænseflade (Keyboard interface)

Grænseflade, der anvendes af software til at opnå tasteinput.

Note 1: En tastaturgrænseflade gør det muligt for brugere at give tasteinput til programmer, selv om den oprindelige teknologi ikke inkluderer et tastatur.

Eksempel: En PDA med trykfølsom skærm har en indbygget tastaturgrænseflade i sit operativsystem samt forbindelse til eksternt tastatur. Applikationerne på PDA’en kan bruge grænsefladen til at opnå tastaturinput enten fra et eksternt tastatur eller fra andre applikationer, der simulerer tastaturoutput, såsom programmer til tolkning af håndskrift eller tekst til tale-applikationer med tastaturefterligningsfunktionalitet.

Note 2: Betjening af applikationen (eller dele af applikationen) via en tastaturbetjent museemulator såsom musetaster kan ikke kvalificeres som betjening via tastaturgrænseflade, fordi betjening af programmet sker via dets eget musegrænseflade, ikke dets tastaturgrænseflade.

Tegnsprog (Sign language)

Et sprog, hvor der anvendes hånd- og armbevægelser, ansigtsudtryk eller kropsstillinger for at videregive information.

Tegnsprogstolkning (Sign language interpretation)

Tolkning fra et sprog, generelt et talt sprog, til et tegnsprog.

Note: Ægte tegnsprog er selvstændige sprog, der ikke har relation til det/de talte sprog i det pågældende land eller den pågældende region.

Teknologi (webindhold) (Technology (web content))

Mekanisme til kodning af instruktioner, der skal præsenteres, afspilles eller udføres af brugeragenter.

Note 1: Anvendes som "webteknologi" i nærværende retningslinjer. Dette og ordet "teknologi" alene refererer begge til webindholdsteknologi.

Note 2: Webindholdsteknologi kan omfatte opmærkningssprog, dataformater eller programmeringssprog, som producenter af webindhold kan anvende alene eller i kombination til at skabe slutbrugeroplevelser, der rækker fra statiske websider over synkroniserede mediepræsentationer til dynamiske webapplikationer.

Eksempel: Nogle almindelige eksempler på webindholdsteknologi omfatter HTML, CSS, SVG, PNG, PDF, Flash og JavaScript.

Tekst (Text)

Række af tegn, der kan bestemmes ved hjælp af et program, hvor sekvensen udtrykker noget på et menneskeligt sprog.

Tekstbaseret alternativ (Text alternative)

Tekst, der er programmeringsmæssigt associeret med ikke-tekstbaseret indhold, eller indhold, hvortil der refereres fra tekst, der er programmeringsmæssigt associeret med ikke-tekstbaseret indhold. Programmeringsmæssigt associeret tekst er tekst, hvis placering kan bestemmes programmeringsmæssigt ud fra det ikke-tekstbaserede indhold.

Eksempel: Et billede af et diagram beskrives ved hjælp af tekst i afsnittet efter diagrammet. Det korte tekstalternativ til diagrammet indikerer, at der følger en beskrivelse.

Note: Se Understanding Text Alternatives for yderligere information.

Tekstblokke (Blocks of text)

Mere end en enkelt sætning.

Tekstning (captions)

Synkroniserede visuelle og/eller tekstbaserede alternativer til såvel talt som anden lydbaseret information (audio), der er nødvendig for at forstå medieindholdet.

Note 1: Tekstning svarer til undertekster, der udelukkende gengiver dialog, bortset fra, at tekstning ikke kun formidler den talte dialog, men også anden lydinformation, der er nødvendig for at forstå programindhold, herunder lydeffekter, musik, latter, taler-identifikation (speaker) og lokalitet.

Note 2: Valgfri tekstning er gengivelser (tolkning), der kan slås til og fra i nogle afspillere.

Note 3: Åben tekstning er enhver form for tekstning, der ikke kan slås fra, for eksempel undertekster, der er visuelle gengivelser af tekst, som er indlejret i videoen.

Note 4: Tekstning bør ikke genere eller skjule relevant information i videoen.

Note 5: I nogle lande kaldes tekstning for undertekster (subtitles).

Note 6: Synstolkning kan tekstes. Det er dog ikke påkrævet, da synstolkning er en beskrivelse af information, der allerede er præsenteret i visuel form.

Udvidet synstolkning (Extended audio description)

Synstolkning, der tilføjes audiovisuel præsentation ved at sætte videoen på pause, så der er tid til at tilføje yderligere beskrivelse.

Note: Denne teknik anvendes kun, hvis videoens mening ville være tabt uden den ekstra synstolkning, og hvis pauserne i dialogen/fortællingen er for korte.

Understøtter tilgængelighed (Accessibility supported)

Understøttes af brugeres kompenserende teknologier samt tilgængelighedsfunktionaliteter i browsere og andre brugeragenter.

For at blive klassificeret som brug af webindhold, teknologi (eller en funktionalitet ved en teknologi), der understøtter tilgængelighed, skal både 1 og 2 være opfyldt for webindhold (eller en funktionalitet):

  1. Måden, hvorpå webindholdsteknologien bruges, skal understøttes af brugerkompenserende teknologi (BKT). 1. Det vil sige, at den måde, som teknologien anvendes på, er testet for interoperabilitet med brugerkompenserende teknologi på det sprog, der anvendes i det pågældende indhold,

    OG

  2. Webindholdsteknologien skal have brugeragenter, som understøtter tilgængelighed, der kan tilgås af brugerne. Det vil sige, at mindst et af følgende fire udsagn er sandt:

    1. Teknologien understøttes lokalt af almindeligt udbredte brugeragenter, der også understøtter tilgængelighed (fx HTML og CSS).

      ELLER

    2. Teknologien understøttes af en almindeligt udbredt plug-in, der også understøtter tilgængelighed.

      ELLER

    3. Indholdet er til rådighed i et lukket miljø såsom et universitet eller et virksomhedsnetværk, hvor brugeragenten, som kræves af teknologien og også anvendes af organisationen, også understøtter tilgængelighed.

      ELLER

    4. Brugeragenterne, der understøtter teknologien, understøtter tilgængelighed og kan downloades eller anskaffes på en sådan måde, at:

      • ikke koster mere for en person med handicap end for en person uden handicap, og

      • det er lige så let at finde og anskaffe for en person med handicap som for en person uden handicap.

Note 1: WCAG-arbejdsgruppen og W3C specificerer ikke, hvilken eller hvor megen understøttelse af kompenserende teknologier der skal være til stede, for at en given anvendelse af en webteknologi kan klassificeres som en teknologi, der understøtter tilgængelighed (Se Nødvendigt niveau for understøttelse af kompenserende teknologi, for at en teknologi understøtter tilgængelighed.)

Note 2: Webteknologier kan anvendes på måder, som ikke understøtter tilgængelighed, så længe de ikke er de eneste, der anvendes så længe websiden som helhed opfylder forudsætningerne for overholdelse af krav, herunder 4: Kun anvendelse af teknologier, der understøtter tilgængelighed og 5: Non-interferens.

Note 3: Når en webteknologi anvendes på en måde som ”understøtter tilgængelighed“, indebærer det ikke, at hele teknologien og al brug af den understøttes. De fleste teknologier, herunder HTML, har mindst en funktionalitet eller brug (af koder), der ikke understøtter tilgængelighed. Websider overholder alene WCAG, hvis man er sikker på, at anvendelserne af de teknologier, der understøtter tilgængelighed, overholder WCAG-kravene.

Note 4: Når der henvises til webindholdsteknologier med flere versioner, skal det specificeres, hvilken version eller hvilke versioner der understøttes.

Note 5: For producenter af webindhold kan en måde at lokalisere anvendelser af teknologier, der understøtter tilgængelighed, være at konsultere sammenskrivninger af anvendelser, der dokumenteret er i stand til at understøtte tilgængelighed. (Se Forståelse af brugen af web teknologi, der understøtter tilgængelighed (engelsk). Forfattere, virksomheder, forhandlere af teknologi eller andre kan dokumentere anvendelser af webindholdsteknologier, der understøtter tilgængelighed. Dog skal alle anvendelser af teknologi i dokumentationen overholde definitionen af webindholdsteknologi, der understøtter tilgængelighed, som beskrevet ovenfor.

Video (Video)

Teknologi, der ombefatter billeder, der præsenteres i rækkefølge (sekventielt), eller som bevæger sig.

Note: Video kan fremstilles ved hjælp af animerede eller fotografiske billeder eller begge dele.

Visuelt tilpasset (Visually Customized)

Skrifttype, størrelse, farve og baggrund kan indstilles.

Webside (Web page)

En indlejret ressource hentet fra en enkelt URI ved hjælp af HTTP samt enhver anden ressource, der anvendes til præsentation, eller som påtænkes at skulle præsenteres sammen med den af en brugeragent.

Note 1: Selvom ”enhver anden ressource” skulle præsenteres sammen med den primære ressource, ville de ikke nødvendigvis blive præsenteret simultant med hinanden.

Note 2: For at efterleve kravene i disse retningslinjer skal en ressource være ”ikke-indlejret” i henhold til kravene for at blive betragtet som en webside.

Eksempel 1: En web-ressource, der omfatter samtlige indlejrede billeder og medier.

Eksempel 2: Et webmail-program, der er skrevet ved hjælp af asynkront javascript og XML (AJAX). Programmet eksisterer helt og holdent på http://example.com/mail, men omfatter en indbakke, et kontaktområde og en kalender. Der findes links eller knapper, der gør, at indbakken, kontakterne eller kalenderen bliver vist, men som ikke ændrer på websidens URI som helhed.

Eksempel 3: En portalside, der kan tilpasses, og hvor brugere kan vælge det indhold, der skal vises ud fra et sæt forskellige indholdsmoduler.

Eksempel 4: Når man åbner "http://shopping.example.com/" i sin browser, kommer man ind i et filmagtigt, interaktivt shopping-miljø, hvor man visuelt bevæger sig rundt i en butik, tager varer ned fra hylderne og lægger dem i en virtuel indkøbsvogn, som man skubber foran sig. Når man klikker på en vare, bliver den vist med en specifikationsseddel, der svæver ved siden af. Dette kan være et websted, der kun består af en enkelt side, eller det kan være en af mange sider på et websted.

Bilag B: Tak

Dette afsnit er informativt.

Denne udgivelse er delvis støttet af offentlige midler fra "the U.S. Department of Education", "National Institute on Disability and Rehabilitation Research (NIDRR)" under kontraktnummer ED05CO0039. Indholdet af denne udgivelse afspejler ikke nødvendigvis the U.S. Department of Education”s holdninger og politikker, lige som omtale af firmanavne, kommercielle produkter eller organisationer ikke betyder, at disse støttes af den amerikanske regering.

Yderligere information om at deltage i arbejdsgruppen om Web Content Accessibility Guidelines kan findes på arbejdsgruppens hjemmeside.

Aktive deltagere i WCAG arbejdsgruppen på udgivelsestidspunktet.

  • Bruce Bailey (U.S. Access Board)

  • Frederick Boland (NIST)

  • Ben Caldwell (Trace R&D Center, University of Wisconsin)

  • Sofia Celic (W3C Invited Expert)

  • Michael Cooper (W3C)

  • Roberto Ellero (International Webmasters Association / HTML Writers Guild)

  • Bengt Farre (Rigab)

  • Loretta Guarino Reid (Google)

  • Katie Haritos-Shea

  • Andrew Kirkpatrick (Adobe)

  • Drew LaHart (IBM)

  • Alex Li (SAP AG)

  • David MacDonald (E-Ramp Inc.)

  • Roberto Scano (International Webmasters Association / HTML Writers Guild)

  • Cynthia Shelly (Microsoft)

  • Andi Snow-Weaver (IBM)

  • Christophe Strobbe (DocArch, K.U.Leuven)

  • Gregg Vanderheiden (Trace R&D Center, University of Wisconsin)

Andre tidligere aktive i WCAG arbejdsgruppen og andre medvirkende til WCAG 2.0

Shadi Abou-Zahra, Jim Allan, Jenae Andershonis, Avi Arditti, Aries Arditi, Mike Barta, Sandy Bartell, Kynn Bartlett, Marco Bertoni, Harvey Bingham, Chris Blouch, Paul Bohman, Patrice Bourlon, Judy Brewer, Andy Brown, Dick Brown, Doyle Burnett, Raven Calais, Tomas Caspers, Roberto Castaldo, Sambhavi Chandrashekar, Mike Cherim, Jonathan Chetwynd, Wendy Chisholm, Alan Chuter, David M Clark, Joe Clark, James Coltham, James Craig, Tom Croucher, Nir Dagan, Daniel Dardailler, Geoff Deering, Pete DeVasto, Don Evans, Neal Ewers, Steve Faulkner, Lainey Feingold, Alan J. Flavell, Nikolaos Floratos, Kentarou Fukuda, Miguel Garcia, P.J. Gardner, Greg Gay, Becky Gibson, Al Gilman, Kerstin Goldsmith, Michael Grade, Jon Gunderson, Emmanuelle Gutiérrez y Restrepo, Brian Hardy, Eric Hansen, Sean Hayes, Shawn Henry, Hans Hillen, Donovan Hipke, Bjoern Hoehrmann, Chris Hofstader, Yvette Hoitink, Carlos Iglesias, Ian Jacobs, Phill Jenkins, Jyotsna Kaki, Leonard R. Kasday, Kazuhito Kidachi, Ken Kipness, Marja-Riitta Koivunen, Preety Kumar, Gez Lemon, Chuck Letourneau, Scott Luebking, Tim Lacy, Jim Ley, William Loughborough, Greg Lowney, Luca Mascaro, Liam McGee, Jens Meiert, Niqui Merret, Alessandro Miele, Mathew J Mirabella, Charles McCathieNevile , Matt May, Marti McCuller, Sorcha Moore, Charles F. Munat, Robert Neff, Bruno von Niman, Tim Noonan, Sebastiano Nutarelli, Graham Oliver, Sean B. Palmer, Sailesh Panchang, Nigel Peck, Anne Pemberton, David Poehlman, Adam Victor Reed, Chris Ridpath, Lee Roberts, Gregory J. Rosmaita, Matthew Ross, Sharron Rush, Gian Sampson-Wild, Joel Sanda, Gordon Schantz, Lisa Seeman, John Slatin, Becky Smith, Jared Smith, Neil Soiffer, Jeanne Spellman, Mike Squillace, Michael Stenitzer, Jim Thatcher, Terry Thompson, Justin Thorp, Makoto Ueki, Eric Velleman, Dena Wainwright, Paul Walsch, Takayuki Watanabe, Jason White.

Appendix C: Referencer

Dette afsnit er informativt.

CAPTCHA
The CAPTCHA Project, Carnegie Mellon University. Projektet kan findes online på http://www.captcha.net.
HARDING-BINNIE
Harding G. F. A. and Binnie, C.D., Independent Analysis of the ITC Photosensitive Epilepsy Calibration Test Tape. 2002.
IEC-4WD
IEC/4WD 61966-2-1: Colour Measurement and Management in Multimedia Systems and Equipment - Part 2.1: Default Colour Space - sRGB. May 5, 1998.
sRGB
"A Standard Default Color Space for the Internet - sRGB," M. Stokes, M. Anderson, S. Chandrasekar, R. Motta, eds., Version 1.10, November 5, 1996. En kopi kan findes på http://www.w3.org/Graphics/Color/sRGB.html.
UNESCO
International Standard Classification of Education, 1997. En kopi af standarden kan findes på http://www.unesco.org/education/information/nfsunesco/doc/isced_1997.htm.
WCAG10
Web Content Accessibility Guidelines 1.0, G. Vanderheiden, W. Chisholm, I. Jacobs, Editors, W3C Recommendation, 5 May 1999, http://www.w3.org/TR/1999/WAI-WEBCONTENT-19990505/. Seneste version af WCAG 1.0 kan findes på http://www.w3.org/TR/WAI-WEBCONTENT/.